Premiere: Skt Delarge – Lillespejl (feat. SYL)

Skrevet af:









Kunstner(e):

Genrer:

“Stå op, stræk ud / Had dig selv
Fuck mig
Spis sundt, drik vand / Had dig selv
Fuck mig
Sov nok, mediter / Had dig selv
Fuck mig  / Had dig selv
Fuck mig / Had dig selv”

I dag kan vi stolt markere første gang vi kørte premiere på et raptrack her på Selvtægt. Men det er heller ikke et hvilket som helst et af slagsen.

Bag nummeret er nemlig Sebastian Toft, som nogle af jer måske husker fra SYL’s fremragende musikvideo/kortfilm ‘Omsorg’, hvor han indtog en af hovedrollerne. Hvad der måske er gået nogles opmærksomhed forbi er, at han også bedriver rapmusik, og klarer sig ganske godt med det. Han skal blandt andet varme op for Danny Brown i morgen.

Skt. Delarge er dog ikke tilfreds med at lyde som alle andre, har han skruet hårdheden i vejret på dette nummer, hvor distortion, trommer og bas er helt oppe i front. Herudover gæstes han af SYL’s Benjamin Clemens på vokalfronten.
Det er tungere, end han har været før og hårdere end mange andre ville turde. Og i hvert fald mere end mange af dem, vi til daglig kalder “metalbands”.

Omdrejningspunktet her er mere sårbart end vi kender det fra meget andet rapmusik og passer direkte ned i det, vi plejer at beskæftige os med på Selvtægt. Alligevel er det stærkt at se to unge mænd udtale sig om kropsdysmorfi og ængstelighed, når det kommer til udseendet og selvværdet, men også et opgør med alt det, der sælges til os og prakkes os på, i selvforbedringens navn. ‘Lillespejl’ er et indadvendt oprør, der både tager fat i de ting vi gør og tænker om os selv og alt det vi, og andre mænd mener vi skal tænke om hinanden.

Click here to display content from YouTube.
Learn more in YouTube’s privacy policy.

Selvtægt er et DIY-magasin om punk og metal. Vi er drevet som en frivillig forening.

Ansvarshavende redaktør: Hanna Ella Sandvik
Magasinkoordinator: Tobias Holst

This image has an empty alt attribute; its file name is logo-1024x243.png

A.C. Meyers Vænge 134, 1. th.
2450 København S
CVR: 44226421

Privatlivspolitik

Instagram
Facebook