En frygtelig oplevelse og en historie om venskab. Det er hvad ‘Omsorg’ handler om.
TW: Voldtægt.
Knap har vi bekræftet adressen, før himlene åbner sig. Det er blevet september og året er gået ind i sin sidste fase. Som to druknede mus, trådte Benjamin Clemens og Sofie Amalie Hejn ind ad døren i Sydhavnen. Vi har nemlig fået lov til at se kortfilmen ‘Omsorg’ lidt før tid, og da den rejste flere spørgsmål end den besvarede, fik vi også lov til at tale med hovedpersonen bag og en rimelig vigtig biperson – henholdsvis Sofie Amalie Hejn – influencer, filmstuderende, instruktør og emne for filmen – og Benjamin Clemens – radiovært, konservatoriestuderende, sanger og fortæller af historien. Herudover er de ganske unge. 25 år. Som de beskrev, da de tilbage i juni startede crowdfundingen, for hvad der til at starte med skulle være en musikvideo for sangen ‘Omsorg’, men som udviklede sig til langt mere i processen, handler det om tunge sager.
Click here to display content from Facebook. Learn more in Facebook’s privacy policy.
Sofie var udsat for en voldtægt i 2016. Da hun vågnede op dagen efter var det med en følelse af noget forkert, men det var også med en historie, der løb løbsk, da overgrebsmanden tog kontrollen over den fra første øjeblik. Det endda selvom han havde formanet hende ikke at sige noget, “for ikke at skabe drama”. Først i 2018 turde hun fortælle om det. – På én nat ændrede hele mit liv sig. Jeg mistede hele min omgangskreds, alle mine venskaber. Ingen troede på mig. Den eneste, der var der, var Benjamin. Jeg kan huske, at det eneste, der resonerede var, at han kiggede på mig og sagde, “Der er ikke nogen gråzone. Der er sort og hvid, rigtigt og forkert. Det her er sket og det er ikke okay.”
Hejn fortæller hvordan Benjamin Clemens nærmest flyttede ind hos hende i dagene efter hun havde fortalt ham det. Han gjorde rent, ryddede op, sørgede for at hun fik mad og at hun fik tøj på kroppen. Benjamin stod med hele ansvaret som kun 20-årig, og han tog det. Jeg kan huske, at det første han sagde var “du skal ikke fortælle mig hvad han hedder.”.
Det er denne sætning, der er omdrejningspunkt for hele sangen, og dermed også for videoen. Eller kortfilmen, som det nok nærmere er. I virkeligheden er den nok et sted imellem, hvilket også gjorde det svært for makkerparret at søge støtte. Når de søgte filmfonde, fik de at vide det var en musikvideo; når de søgte støtte til fremstilling af musik, fik de at vide, at det var en kortfilm. – Vi var nødsaget til at prøve crowdfunding, og det har været helt overvældende, fortæller Sofie.
– Vi fik indsamlet omkring kr. 30.000, og derudover har alle, der har medvirket, arbejdet frivilligt. Vi har også fået dækket catering til hele holdet, vores kostumier, Tone-Lise Havnbjerg, meldte ikke bare sine kostumer, men også sig selv og sin bil frivilligt til hele processen, selvom hun egentlig kun skulle være med et par dage.
– Det har været ekstremt fedt, fordi vi har fået helt frie tøjler. Det, der har kostet mest, har været leje af grej. Dem, der har anvendt det, har gjort det for at være med, fortæller Benjamin Clemens.
Hejn indskyder: – Vi skal bare lige have dækket transporten til de to premierer, så ryger resten af pengene til brydtavsheden.dk
For vred til at være venlig
Uanset om det er kortfilm eller musikvideo, er faktum dog, at de har omskrevet SYLs halvandet minut lange sang til en film, der varer godt ti minutter, hvilket har medført en del musikalske ændringer. Det bemærker man dog knap nok, da både den dramaturgiske og den billedmæssige side er inddragende og overrumplende.
I den ser man Benjamins indre kampe krystalklart, mens de sammenklippes med Sofie Amalie Hejns voksende følelse af isolation gennem Sebastian Toft og Serena de Rosas skuespilpræstationer. Kontrasten mellem de Rosas passivitet og Tofts næsten performative aggression er slående, og indkapsler teksten, som Benjamin Clemens præsenterede Sofie for klokken fire om natten på hans egen fødselsdag.
Sangen ‘Omsorg’ handler om, hvordan vores hovedperson er så opslugt af vrede, at han helt overser hvordan kvinden forsvinder mere og mere. Særligt udtryksfuldt er den scene, hvor Toft er i færd med at smadre alt omkring sig, medens de Rosa stirrer ind i kameraet fra kanten af sin seng. Clemens synger “Hvis du fortæller mere, får jeg blod på hånden / Jeg er ikke i kontrol / Min egoistiske trang fjerner fokus / Væk fra dig, fra omsorg“ og det er det, som filmen så udtryksfuldt fortæller og som også slutningen afspejler. Vores mandlige hovedperson må give slip på sin vrede for i stedet at kunne fokusere på den omsorg, hans kvindelige modstykke har brug for.
Og det er også et dilemma, som Benjamin Clemens har stået i i virkeligheden. – Det var det sværeste. Den her moralske frem-og-tilbage. Jeg har aldrig været så tæt på at samle et tæskehold nogensinde, hverken før eller siden. Jeg fandt jo ud af, hvad han hed, og det var supermærkeligt at have sådan en helt kølig overvejelse af, om man skal begå grov vold.
Men i sidste ende vandt omsorgen, som den også gør i kortfilmen. På trods af, at Benjamin netop havde fået en kæreste, flyttede han nærmest ind hos Sofie og var fast besluttet på at sørge for, at hun havde det godt. Det var også ham, der to år senere fulgte med hende på politistationen for at indgive en anmeldelse. – Jeg kom først ud med det to år senere. Mine venner mente, at hvis jeg gik til politiet på det tidspunkt, var det bare for at skabe drama. Men hvilken motivation skulle jeg have for det? spørger Sofie Amalie Hejn, og fortsætter:
– Jeg vidste jo godt, at der ikke ville ske noget, men jeg havde alligevel brug for at tage mig selv seriøst og sende et signal om, at det ikke var for sjov. Ellers havde jeg ikke siddet i et forhørslokale i 4½ time, og blevet udspurgt om, hvad jeg havde på, og hvor mange gange jeg nu også havde sagt nej.
Det var Benjamin, der holdt fast i, at det, der var overgået hende, skulle tages alvorligt. Sofie siger, henvendt til ham: – Det var dig, der så mig i øjnene, og spurgte “hvis det her var sket for en af dine veninder, hvad havde du så gjort?” – Det var første gang, jeg følte snerten af vrede på mine egne vegne.
Sidenhen har Hejn brugt rigtig meget tid på at bearbejde sin oplevelse. Det har sat sit præg på hele hendes liv. Hun beskriver, at hun efterfølgende ikke har indledt et eneste venskab, hvor den anden part ikke kendte til det på forhånd. Hun fortæller, at hun lider af panikanfald, at hendes forhold til sex er blevet “forskruet”, at hendes kæreste ikke må kysse hende, når hun er fuld, at meget er blevet sværere. – Jeg bærer på en konstant dårlig samvittighed. Jeg har hele tiden brug for bekræftelse i, at jeg ikke er træls for mine venner. Hver gang jeg skal se nogen, jeg elsker i øjnene og sige, “du ved ikke hvem jeg var dengang, du ved ikke hvem han er, men her er en masse frygtelig information, du skal bære rundt på”, så gør det ondt i hjertet.
Selvtægt er et DIY-magasin om punk og metal. Vi er drevet som en frivillig forening.
Ansvarshavende redaktør: Hanna Ella Sandvik Magasinkoordinator: Tobias Holst
A.C. Meyers Vænge 134, 1. th. 2450 København S CVR: 44226421