Det er begravelsessæson. Jesus, Telos og onsdag i påsken var vi til endnu en. Denne gang for 24syv. 1. april udløber den Berlingske-ejede stations sendetilladelse, og en del programmer vil derfor ikke længere være at finde i æteren. To af de væsentligste i denne sammehæng forsvinder også.
De to er STØJ og Omegalisten.
Med afsæt i de to værters personlige smag, gravede de dybt i undergrunden og satte fokus på nye bands og mere veletablerede af slagsen.
Da jeg for et par år siden interviewede værterne Benjamin Clemens og Stine Omega om public service, var de to enige om, at en frodig underskov var forudsætningen for et blomstrende kulturliv. Derfor har de også begge fokuseret på at undersøge og udbrede særligt den danske undergrund af to årsager. Den ene var enkel: Mange bliver misset af de store, kommercielle radiostationer. Når man skal tjene penge på sit produkt, spiller man den sikkert. Det er ikke der, der er plads til at tage chancer. De store kanaler som P3 vil ikke risikere at hægte potentielle lyttere af, og i lighed med de kommercielle stationer, er fastholdelse af lyttere alfa og omega. Og det er alt andet lige nemmere at sælge annoncer, hvis lytterne ikke skifter kanal, når noget lyder mærkeligt.
Den anden grund var, at de mente, at talentet i undergrunden fortjente mere opmærksomhed, end det fik. Denne tanke lå til grund for denne aften, der stod i afskedens tegn. Et imponerende lineup af bands var blevet inviteret for at sige pænt farvel. Gabestok, Pleaser, Salver, Smertegrænsens Toldere, Rot Away og Eyes optrådte alle på den lille, trange og afsidesliggende scene, som Studenterhuset i Københavns Indre By kunne byde på.
Hvad de har tilfælles er, at de alle har gæstet enten et eller begge programmer, der blev stedt til hvile.
Kender man bare lidt til de nævnte bands, forstår man, at det er væsentligt, at kendskabet til dem ikke er for de få rå. For det er god musik. Og det er musik, der vil kunne ramme dem, der ikke bliver ramt til daglig. Det vidnede den vanvittige energi, vi oplevede i pitten til Salver, til Tolderne, til Rot Away og Eyes, tydeligt om. At kunne samle folk en aften op til påsken, hvor byen vrimlede af fede muligheder, vidnede om det det skarpe fokus programmerne har haft på finde det gode.
Derfor bliver håbløsheden i, at Danmark ikke længere har musikformidling, der fokuserer på det snævre inden for de hårde genrer, også det mere tydelig. Indierocken har – for nuværende – P6 Beat, med hvad end den kanal kan, P8 Jazz lever også stadig, og det samme gælder for P2 og den klassiske musik. Med 24syv dør formidlingen af den tunge musik. Med undtagelse af Sort Søndag, hvis fokus i højere grad retter sig mod udlandet og de veletablerede navne, findes de hårdere toner ikke længere i radioen.
Lad os sætte en stor tyk streg under, at det er et problem.
Hvis man ønsker at understøtte et levende kulturliv, er det væsentligt at give det mulighed for at komme ud af øvelokalerne, og det sker kun, hvis andre lærer dem at kende.
Til det er der kun magasiner som indeværende tilbage, og det er et meget stort ansvar at lægge i hænderne på frivillig arbejdskraft. Det er en opgave, der med fordel kunne løses med endnu flere ressourcer til rådighed.
Det kunne Omegalisten og STØJ, og de havde fingeren på pulsen. Derfor giver det også mening, at ikke kun begejstrede musikfans var til stede denne onsdag aften.
Det var en veritabel Kraks Blå Bog af den tunge scene, der var mødt op for at vise flaget. Som branchearrangement var det derfor også oplagt at komme rundt og skabe sig kontakter. Det var nemlig også en del af konceptet for de to programmer. Musik handler som bekendt ofte om, hvem man kender, og det uformelle netværk blev givet til bands, der ikke nødvendigvis havde det med sig i forvejen. På samme måde som nogle bands bliver opdaget når vi skriver om dem i Rampelys var deltagelse i STØJ eller Omegalisten for nogle en trædesten til bookinger og endnu mere opmærksomhed.
Inden musikken spillede, blev de sidste to timers radio sendt direkte fra Studenterhuset. Der var åbent ved mikrofonerne og mange, Selvtægt inklusive, droppede forbi for at give et sidste ord med. Denne åbenhed har præget programmerne, hvilket er kommet til udtryk ved, at der ikke har været hverken øvre eller nedre grænse for, hvem der kunne deltage – kvaliteten og energien var de eneste kriterier. Salver, et af de mest interessante bands, der har været forbi STØJ, gæstede os denne aften.
Personligt var jeg meget begejstret for endelig at opleve Salver live. Al den energi, man har kunnet spore på deres debut ‘Lad Mig Bare’ blev gengivet tifold på Studenterhuset, og hvis det ikke var den perfekte konklusion på et kapitel, der slutter for tidligt, ved jeg ikke, hvad det skulle være.
De øvrige bands spillede hårdt og godt og leverede solide shows. Særligt at Rot Away, der var første gæst overhovedet hos STØJ, var med til at lukke hele molevitten, var sært passende. Men selvom det var en god aften, hvor man mødte mange glade og venlige mennesker, vil den stadig stå som en gravskrift for en tåbelig beslutning i dansk kulturpolitik. I et forsøg på at skabe bredest mulig appel, har man valgt at lade vigtige nicher stå ubelyste hen. Man har valgt at skære en hel flanke af og lade den del af den danske musik klare sig selv.
Samtalen om scenen kommer til at mangle, og det man kan være allermest bekymret for er, at dem, der træffer beslutningerne, ikke engang ved at de har gjort det.
På 24syv, både i forrige og nu afgåede version, havde metal, punk og hardcore indskrevet som en del af deres kulturdækning. Hvem har det nu?
