Jeg har længtes mod Skibskatastrofer og mod Hærværk og pludselig Død.
Tom Kristensen levede ikke forgæves og selv nu, 100 år senere, er hans tanker aktuelle. Vi sætter fokus på HRVRK.
Hvem er med i bandet?
Bandet består af Andreas Isbrandt Løvenskjold på guitar og vokal og Johannes Johansen bag trommerne. Andreas spiller desuden guitar i Post/Alt-bandet Meejah, og Johannes har tidligere spillet i Sunken og (0). Derudover hjælper vores ven Jamie de la Sencerie (Lamentari/Lysbaerer) til på bas, når vi spiller live.
Hvad er jeres origin story? Hvordan mødtes I og hvordan opstod musikken?
Vi mødte hinanden i slutningen af ’21 gennem en af de der Facebookgrupper med kontaktannoncer for musikere. Johannes havde erandet projekt under opstart med en anden guitarist og søgte bassist og vokalist til et band med inspireret af projekter som Wormrot og Full of Hell. Andreas hører om de ikke lige skal have en guitarist mere, og Johannes siger til den anden guitarist (som han ofte har citeret i vores øvere): ”Dude, ham der har en Full of Hell-trøje på sit profilbillede, vi bliver nødt til at spille med ham.” Det bliver til et par enkelte jams i trioform, der går meget godt, men grundet diverse forhold ift. tid (andre bands, job, uddannelse osv.) sker der det, som det hurtigt gør for nye projekter, at projektet dør ud.
Efter et halvt års tid begynder vi (Johannes og Andreas) at møde hinanden til shows rundt omkring og finder ud af, at begge gerne vil fortsætte med at spille, og at der er højt sammenfald på musikalske referencer.
I efteråret 2022 begynder vi at spille sammen for alvor, og her tager projektet virkelig hurtigt form og materialiserer sig en underlig broget ting med eget liv. Da vi rammer foråret 2023 er vi ved at have materiale nok til at en indspilning ikke virker så fjern igen. Vi har endda til vores overraskelse endda allerede fået tilbud om at spille et par gigs, selvom vi på det tidspunkt ikke har udgivet noget materiale.
Hvem har inspireret jer? Både musikalsk og på anden vis
Nogle af de mest tydelige referencer vil nok være bands som Cult Leader, Primitive Man og Full Of Hell, som vi mødtes over allerede, da vi lærte hinanden at kende. Men vores inspirationer spreder sig fra alt fra sangskrivere som Emma Ruth Rundle, Chelsea Wolfe og endda Tom Waits, til mere elektroniske artister som Death Grips og Health over i mere langsomme, mørke og tunge bands som Cult of Luna, Spectral Voice og Thou. En fælles komponent særligt for de tre førstnævnte bands er, at det er bands, som på trods af deres hårdhed altid har en form for emotionel tyngde i sig.
Converge er også sidenhen blevet en fælles reference, hvilket udtrykker sig i kaotiske trommefills, op på guitarspillet, når der sniger sig nogle hurtige plekterskrab og rock‘n’roll licks ind.
Johannes’ baggrund indenfor black metallen mærkes måske også i musikkens til tider storladne voldsomhed.
Derudover er vi inspireret af alle mulige bøger og film. En af vores sange er nærmest en fortolkende reaktion på en fransk film, der har gjort et stærkt indtryk, der bliver også stjålet fra og parafraseret lidt hen over nogle af de store digtere her og der. De største inspirationskilder til teksterne kommer nok fra litteratur fra omkring første halvdel af det 20. århundrede.
Vi føler, vi er et sted, hvor vi egentlig har noget ret sammenhængende og originalt, men vi har heller intet imod at man kan høre, hvilke bands vi godt kan lide at lytte til.
Hvad er den grundlæggende ide i bandet? Har I et budskab?
Den oprindelige idé til projektet opstod faktisk i 2017, da Andreas læste Hærværk, Tom Kristensens klassiske forfaldsroman fra 1930. Stemningen og tonen i bogen er bare rigtig fed og han skrev sig bag øret: ”Hærværk … egentlig også et fedt kunstnernavn”. Det viser sig så, at navnet er taget af et jysk punkband , men dog et band, som ikke er aktivt – her kom idéen til den anden stavemåde uden vokalerne ― så går den måske alligevel, hvilket også er forholdsvis normalt at gøre indenfor genren. Desuden er udtalen godt det samme, og i international kontekst (og med sociale medier), er det også praktisk nok at slippe Æ’erne. Visuelt virkede det også meget symmetrisk at kigge på. Det blev sådan en ting, der blev skrevet ned og bygget koncept over … ja, en art alter ego eller dæknavn til at give alle de onde riffs og tekstidéer, der blev lavet hjemme i soveværelset form for tematisk retning. Men det var så også, hvad det var: et soveværelsesprojekt og et idébibliotek.
Det virkelige ‘hærværk’ opstår i synergien, når vi spiller sammen.
Mange af inspirationerne tager så afsæt i litteratur fra det sene attenhundredetal og op til midten af nittenhundredetallet: Fin de Siècle, ekspressionisme, surrealisme, rædselslitteratur mm.
Vi er ikke som sådan ‘politiske’, men vi er heller ikke desinteresserede i den virkelighed, der omgiver os. Musik handler jo bl.a. også om at bearbejde og fortolke den verden, vi befinder os i.
Teksterne har til tider anstrøg af både et storpolitisk tenderende religiøst temperament. Temaer som dekadence og forfald, degeneration, verdenskrigene og tabet af en kollektiv identitet kobles til mere indre, billedlige eller personlige erfaringer, tab og smerter. Hærværket er en udrensende proces, det handler om at slynge det nøgne indre med al sin voldsomhed ud i verden.
Hvorfor spiller I den type musik, I gør?
En følelse af indre nødvendighed. Det er selvfølgelig fedt at spille musik, men den her udtryksform er også lige dét, der kan formidle og fortolke de partikulære følelser som kalder på bearbejdelse. Ambitionsmæssigt forsøger vi også at skabe noget, som vi ikke helt har hørt inden for landets grænser endnu. Vigtigst af alt vil vi bare gerne skabe noget oprigtigt.
Hvad gør I/har I gjort for at blive spottet?
Udover en Instagram-side har det egentlig bare været word-of-mouth og direkte kontakt med bekendte. Undergrunds- og særligt hardcorescenen er så lille – og så god! – at man hurtigt kommer i kontakt med andre bands og aktører, der står højere end en selv i systemet. Nu er vi jo ikke betydeligt kendte, men det har lige akkurat været nok til at blive inviteret med ud at spille, og det er jo dejligt!
Hvordan klarer man sig som nyt band? Hvilke råd vil I give videre?
Bare bliv ved. Hvis man brænder for noget, og hvis man altså lægger arbejdet i det, skal det nok blive godt. Som hardcoreband vil vi gerne understrege vigtigheden af at gøre tingene selv – selv have fuld kontrol over eget materiale og udtryk. Det er noget af det mest gavnende. På den måde føler man sig hele tiden forbundet til den kunst, man laver, og det tror vi, er vigtigt.
Hvad vil I gerne opnå? Hvad står på bucketlisten?
Først og fremmest skal første EP 1 udgives. Lige nu vil vi gerne bare ud og spille lidt koncerter, måske varme op for nogle fede bands, imens den bliver klar til dét.
At stå med en vinylplade i hånden ville også være rigtig fedt på sigt.
Ift. bookinger ville der da være et par festivaler, vi drømmer lidt om – en Gloria-koncert på Roskilde eller en af de små scener på Roadburn ville være det fedeste.
Samtidig er det at skabe musik den største prioritet i sig selv. Vi ser gerne, at hver udgivelse overgår den forrige, skubber til grænserne både ift. genre og sound men også bare ift. vores egne musikalske evner..
Hvad er det næste fra jeres hånd?
Nu har vi jo lige indspillet vores første udgivelse, så det næste er bare at få den klar til afsendelse lige så stille: Mixing, mastering, artwork, høre om nogen eventuelt ville udgive det (kontakt os gerne!) – og så bare høste lidt gode oplevelser i form af shows og den slags ovenpå al arbejdet, der har været op til nu.
