Vild Hyperrealisme!
I samarbejde med Lövendahl arrangerede og kuraterede Mariam Zakarian BLACKLANDS – en gruppeudstilling med fokus på farven sort. Denne interviewserie retter fortsat fokus mod fascinerende kunstnere, der arbejder med de mørkeste nuancer.
Mit besøg hos Esben Horns studio 10 Tons føles som at træde ind i et laboratorium, et kunstneratelier og et kuriositetskabinet på én gang. Øjnene flyver fra gigantiske knogler til halvfærdige kropsdele, til insekter i glaskupler og vådpræparater med havdyr. Og så indser man, at intet af det er ægte, og man taber underkæben.
Nej, der er ikke tale om udstoppede dyr. Disse utroligt overbevisende skulpturer er lavet af materialer som Flamingo, akryl og epoxy.
Den kunstneriske stræben efter at skildre den naturlige verden til perfektion i hånden går årtusinder tilbage. De antikke grækere forsøgte at fange kriger- og gudekroppe i marmor. Siden da, og især i slutningen af det 20. århundrede, resulterede dette i kunstbevægelserne hyperrealisme og fotorealisme.
På lærred og andre overflader bruger dygtige billedkunstnere timer på at perfektionere detaljer i en sådan grad, at værket minder om et fotografi. I tre dimensioner er det meget mere udfordrende at snyde øjet, da lyset og omgivelserne skal kunne påvirke slutresultatet ligesom de påvirker ægte, organiske materialer. Den subtile gennemsigtighed af de yderste hudlag skal efterlignes. Øjnenes glinsende overflade. Alle de forskellige ovefladeteksturer, der dækker en levende organisme. Seerens første reaktion er altid at træde nærmere for at granske detaljerne, så de skal være perfekte og ikke bryde illusionen.
Partiel brændt. Foto: Rasmus Sigvaldi
Og illusioner ser ud til at være 10 Tons’ speciale. Håndværker og kunstner Esben Horn har altid været dybt fascineret af naturen og begyndte at skære i træ med en kniv i den tidlige barndom. Han studerede senere på Danmarks Designskole, og for 25 år siden begyndte han at lave realistiske modeller af dyr.
Horn byggede den prisvindende virksomhed 10 Tons op fra bunden, og i dag består holdet udover ham af Rasmus Frederiksen, Stacey Wiik, Christine Kvint og Majbrit Zornig Rivas.
Sammen har de udviklet deres specielle teknikker og færdigheder i at efterligne den naturlige verden til perfektion. Med introduktionen af nye teknologier starter arbejdet ikke altid fra bunden. Ægte dyreeksemplarer kan nogle gange scannes, for derefter at 3D-printes eller robotfræses (programmering af en robotarm til automatisk at snitte i materialer, indtil det endelige produkt er produceret). Men disse modeller er stadig formet og manipuleret i hånden, og vigtigst af alt er overfladedetaljerne, der skaber illusionen om, at disse artefakter er ægte, omhyggeligt malet af kunstnerne.
10 Tons har lavet skulpturer for museer og kunstnere over hele verden, herunder Naturhistorisk Museum i Luxembourg, Phyletisches Museum i Tyskland og kunstner Uffe Isolotto til den danske pavillon på Venedig Biennalen. Et særligt sjovt projekt, der er værd at nævne, er Rock Fossils on Tour, en udstilling med skulpturer af nyopdagede fossiler, som videnskabsmænd med hang til de tungere musikgenrer har opkaldt efter deres yndlingsrockstjerner.
Det, der tiltaler mig mest ved alle disse projekter, selv dem, der afviger fra de strengt videnskabelige reproduktioner, er den åbenlyse hyldest til naturen og den perfekte sammensmeltning af teknologi, kunst og videnskab i en grad, der løfter alle tre til noget andet, noget endnu skønnere. At skabe disse hyperrealistiske illusioner kræver en dyb kærlighed til dyrerigets pragt. Hver eneste lille, unikke detalje bliver bemærket og efterlignet, nogle gange forstærket. Og særligt relevante for denne interviewserie er en række specielle værker, der udnytter farven sort mesterligt.
Når han ikke arbejder for andre, skaber Esben Horn sine egne kunstværker i Studio Megaton, hvor han udforsker organiske former uden at holde sig strengt til videnskaben. Læs om hans imponerende håndværk i interviewet nedenfor.
Hvor meget af dit arbejde er videnskab, og hvor meget af det er kunst?
Esben Horn: 10 Tons er mit arbejde. Studio Megaton er min hobby – mit frikvarter, hvor jeg laver hvad jeg har lyst til. Mine værker er ofte inspireret af fossiler eller ting fra naturen. Jeg har blandt andet lavet en række opskalerede hajtænder. Det er formen og de farver mineralerne har farvet fossilerne med, som har interesseret mig. Den porøse struktur under emaljen er overdrevet i forhold til virkeligheden. Jeg har brugt den eksisterende tekstur og potenseret den – gjort den til en ornamentik.
Studio Megaton særudstilling på Holmegaard Værk, 2023. Akrylgips og epoxy. Foto: Morten Bonde / Museum Sydøstdanmark
“Naturens formsprog er min største inspiration.”
– Esben Horn
De teknikker og materialer, I bruger, er meget sofistikerede og komplekse, men det ville være rart at få et overblik over hvordan I arbejder og hvordan disse værker faktisk bliver til. Kan du beskrive jeres arbejdsproces?
– I 10 Tons bruger vi meget avancerede teknikker. 3Dmodellering og -print, robotfræsning, laser-cutting og komplicerede støbeteknikker med forskellige typer resin i støbeforme. Jeg startede 10 Tons alene, men gennem de 26 år jeg har været igang, er kompleksiteten eksploderet.
Det er spændende og resultaterne vi kan opnå er fantastiske. Men jeg er blevet et lille hjul i en stor maskine. Derfor begyndte jeg at blive på værkstedet efter fyraften, for at finde tilbage til mindre komplekse og langsommelige teknikker, hvor jeg laver det hele selv.
Så i Studio Megaton er det meget hands-on, som formgivning i flamingo med stålbørste, kniv og sandpapir. Overfladerne modellerer jeg i akrylgips og bruger epoxy med forskellige fyldstoffer og farver og mange lag til at skabe halvtransperente overflader som fx. emalje.
Kan du påpege kunstnere og/eller andet, som har påvirket din egen kunststil og teknik?
– Jeg er mest interesseret i teknikker, materialer og former. Jeg har ikke et kunstnerisk projekt eller mission. Jeg stempler bare ud mentalt og står og eksperimenterer, for så at “vågne op” og kigge på hvad jeg har lavet. Naturens formsprog er min største inspiration.
Da denne interviewserie omhandler farven sort, kan du fortælle om nogle af dine/jeres kreationer hvor sort har spillet en særligt vigtig rolle?
– Mine medarbejdere bitcher mig for altid at blive ved med at male vores dinosaurmodeller indtil de er næsten sorte. Det gælder om at stoppe i tide og undgå det, i de fleste tilfælde. Men ovre i Studio Megaton er det mig der bestemmer, og der har de mørke toner klart frit spil. Vi har jo også lavet et par ting til og for Løvendahl – som jo naturligvis skulle være pitch-black.
Læderhjertet, lavet for Roskilde Rockmuseum, 2016.
Flamingo beklædt med sort læder. Foto: 10 Tons
Skaber du i stilhed eller lytter du til noget?
– Så snart de andre har forladt værkstedet skruer jeg helt op for musikken. Musik er mit oxygen, når jeg laver mine egne ting.
Jeg er musikforbruger og lytter til en masse bands, som jeg så bliver færdig med, for så at finde nogle nye. Derfor har der jo været mange bands igennem i tidens løb.
Ud over Rotting Christ, er det for tiden bands som Villagers of Ioanina City, Wofat, All them Witches, Earth, Earthless, Anna von Hausswolf, Black Mountain, Dopelord, Papir, Acid King.
Motorhead og Black Sabbath dukker til stadighed op i ny og næ.
“Det er sjovt, at kunne give noget tilbage til de folk som har betydet så meget for mig, i kraft af deres musik.”
– Esben Horn
Rock Fossils er et interessant foretagende, der kombinerer kunst, musik og videnskab. Kan du dele nogle af dine yndlingsøjeblikke i forbindelse med dette projekt?
– Det største øjeblik var klart at sidde og spise en burger og drikke danskvand med Tony Iommy fra Black Sabbath. Min gode ven, Mats E. Eriksson, er palenotolog og har opkaldt mange fossiler efter rockstjerner. Han har også opkaldt et fossil efter Tony, og mod alle odds lykkedes det ham at få en aftale om, at vi kunne møde ham på en pub i Birmingham, for at overrække en model af fossilet. Det var stort.
2020. Polyuretan-resin. Foto: Rotting Christ
– Jeg fik på et tidspunkt selv lov at navngive et andet fossil som paleontologen Ben Thuy havde beskrevet. Jeg valgte Rotting Christ, som er et af mine favoritbands. Men en af medforfatterne var kristen, og modsatte sig. Kompromiset blev at opkalde det efter Tolis brødrene, som startede Rotting Christ. Jeg sendte et trofæ af et gedekranium som omslynges af den fossile slangesøstjerne til Sakis Tolis. Han kvitterede med et foto, hvor han stolt holder det frem. Det er sjovt, at kunne give noget tilbage til de folk som har betydet så meget for mig, i kraft af deres musik.
Hvilke af dine projekter vil du sige, har været det mest omfattende og tidskrævende hidtil?
- Skulpturerne jeg har lavet indtil nu tager en 50-60 timer. Så det er mere udstillingsprojekter, som min soloudstilling på Holmegaard, “Counter Earth”, der tager tid. Den udstilling arbejdede jeg på i et par år.
For tiden laver jeg et par udstillinger med min gode ven Rune Fjord. Den største er udstillingen Hexeæg, som åbner på Museum HEX! i Ribe d. 28. 6. Den har også været et par år undervejs.
Til maj – under Art Week – åbner vi udstillingen “Infested” i Runes Galleri i Adelgade – en udstilling som er kurateret af Galleri Format. Den har vi også arbejdet på i godt et halvt år.
Hvordan er det at producere værker for andre kunstnere, som Uffe Isolotto? Og er der nogle kunstnere, nutidige eller historiske, som ville være særligt interessante for dig at samarbejde med?
– Når vi skaber værker for kunstnere er vi jo tilbage i 10 Tons. Det er arbejde. Sjovt arbejde, Men der ligger fokus på at yde det ypperste for at opnå det resultat kunstnerne ønsker – helt på linie med når vi knokler for at lave en model af et insekt til et naturhistorisk museum, så videnskabsfolkene er tilfredse med hvert et fimrehårs placering.
Det kunne være sjovt at arbejde for en som Iris van Herpen. På det spekulative plan ville jeg gerne rejse tilbage til gotikken og arbejde for Tilman Riemenschneider – en billedskærer, hvis altre jeg har rejst rundt i Tyskland for at se.
Er der specifikke værker i dit store bagkatalog, som betyder mere for dig end andre?
– Det frustrerende er, at man “bliver færdig” med skulpturerne. Når de er lavet er det sjove jo forbi og de betyder mindre, eftersom der er nye projekter der optager al ens tid og fokus. Skulle jeg nævne en er det den første ting jeg lavede – en Megalodontand. Men det er mere nostalgien i det, at den åbnede denne her verden for mig, hvor jeg skaber mine egne ting i fritiden.
Håndmodelleret akrylgips og epoxy på flamingo. Foto: Rasmus Sigvaldi
Håndmodelleret akrylgips og epoxy på flamingo. Foto: Rasmus Sigvaldi
Har du et drømmeprojekt, som du ville udføre, hvis du havde ubegrænset tid og ressourcer?
– Det er jo lidt ligesom drømmen om at have uendeligt mange penge. Skete det, ville jeg sikkert drikke og kede mig ihjel. At alt er muligt står som en forbandelse for mig – for hvordan skal man så vælge. Mere er aldrig nok, har et klogt menneske sagt. Tid er for mig en knap ressourse, og derfor har min utålmodighed været drivkraft i mine håndlavede skulpturer. Hvis ikke jeg skulle “stjæle mig” til hvert sekund, tror jeg, jeg ville gå kold og bare sidde og stirre på tingene.
Når det er sagt, ville det da være skønt at kunne bruge al min tid på det jeg selv vil, fremfor at lave hvad andre gerne vil have mig til – men igen… jeg kunne forestille mig, at det ville ende galt. Det er godt at ha’ en sten i skoen – noget der irriterer og forstyrrer en – for så bliver de momenter, hvor jeg kan arbejde på mine egne ting værdifulde.
Hvorfor skaber du kunst?
– Der ligger en basal glæde og tilfredsstillelse i at skabe noget.
Find mere af Esben Horns kunst på Studo Megatons hjemmeside. Besøg udstillingen “Infested” i maj 2024 ved Rune Fjord Studio i Adelsgade 55, København, og udstillingen “Witch Eggs” på museum HEX! i Ribe, i juni 2024.
Læs sidste måneds kunstnerinterview med Emma Marita Westergaard om skønne, botaniske læderskulpturer udført i sort læder.
