“Musik er kun noget, man kan lave, hvis man har en rigtig pladekontrakt”. Sådan tænkte Rune Magelund Alexandersen engang.
Det er en hurdle mange musikere møder. Hvad er man, hvis man står alene, eller hvis dem, der skal bestemme hvad, der er godt nok, ikke er enige i, hvor fedt det, man spiller er?
Det kommer nok ikke som nogen overraskelse for Selvtægts læsere, men det naturlige svar er selvfølgelig: Man gør det selv.
Det var den opdagelse, Alexandersen gjorde sig i det københavnske punkmiljø.
– Det er ikke bare plader. Det er alt, zines, shows, udstillinger, alting. Og hvis man ikke magter det selv, så finder man nogen at gøre det sammen med.
Det blev starten på Elektriske Plader.
– Oprindelig var det jo bare en måde at udgive mine egne bands, men jeg fandt hurtigt ud af, at der var meget mere at komme efter.
På labelets instagramprofil er Alexandersen for tiden i gang med at gennemgå hver eneste udgivelse, han har stået for, og det fører os tilbage til nogle forskellige, pudsige plader.
Vi bad ham fremhæve fem, han syntes var særligt interessante. Den første var Marvelous Mosells 12-tommer-compilation. Det var interessant, bemærkede jeg, at Alexandersen udvalgte en hip-hop-plade, som det første. Men i og med, at der heller ikke er mange penge i at spille undergrundshiphop, og at der ikke er mange, der vil udgive andet en det, der lyder som Kesi eller Gilli, er der naturlige sammenfald mellem den DIY-kultur man finder i punken og i hiphoppen. Og det er nok særligt det, der har tiltrukket Rune Alexandersen.
– Mosell-pladen var sjov, fordi den er alt det, der var sejt, da jeg var barn. Min storebror var indbegrebet af start-90’er-sej. Cypress Hill på væggen, Warhammer 40.000 alle steder, skateboarding med barske venner og splatterfilm. Og altså i den grad også hiphop.
Han fortsætter:
– På den måde er Marvelous Mosells univers i direkte forlængelse af både hans og min barndom. Der er Turtles, actionfilm og alt muligt. Det samarbejde var en no-brainer. Derudover var jeg vild med alle hans samples fra klassisk funk og pop. Da han gik væk fra det, var det også tid til at gå nye veje.
En sidste plade, der har betydet noget særligt for Alexandersen, er Pestigors 7-tommer. For dem, der kender manden bag, kommer det nok ikke som den store overraskelse. For noget af det eneste, der fylder lige så meget i hans liv som punk, er Warhammer 40.000. Det fiktive univers, der kredser om råddenskab, korruption, ondskab og evigt voksende mængder skyderi danner grundlag for dette, desværre kortlivede projekt.
En 7’er og en 12’er blev det til, men der er ingen tvivl om, at de har fyldt et helt særligt rum i Rune Alexandersens hjerte.
Elektriske Plader er uden tvivl det, man kan kalde et passion project, og det afspejler sig også i frekvensen. Selskabet består kun af Rune Alexandersen, og det betyder, at han skal have tid og lyst til at lave noget.
– Livet sker. Arbejde, studie, børn og alt muligt; så nogle år har jeg udgivet fem plader, andre slet ingen.
– Men siden denne vinter, hvor jeg udgav ‘All Hell Breaks Loose’, har der været gang i den. Salget gik over al forventning og det har givet mig råd til at lave endnu flere, så jeg har tre udgivelser i ovnen lige nu.
Det næste, der kommer fra Elektriske Plader bliver en compilation af danske Ramones-covers. Watch this space.
