Aino retter opgaver, men hader kommaer. Hører musik, der giver grå hår i hovedet, men har nogle gange brug for bare at tælle til fire.
Årets top 3:
3. Da Pussy Riot, eller især Maria Alyokhina, turnerede med ‘Riot Days’ viste den indledende research sig at blive en spændende tur ned i kaninhullet. Det endte med, at kaninhullet var mere spændende end selve teaterkoncerten. Tilbage stod spørgsmålet, om vi egentlig elsker Pussy Riot på grund af det, de siger, eller på grund af det, de giver os lov til at sige.
2. Belarussiske Dymna Lotva udgav tilbage i august en plade om krigens rædsler så fuldstændigt i øjenhøjde, at den var svær at høre. Duoen er flygtet fra Belarus til Polen for at undgå politisk forfølgelse, og her kan de få lov til at lave deres musik. At beskæftige sig med den plade var en sund påmindelse om, at kampen for, hvad vi anser som selvfølgeligheder i Danmark, stadig pågår mange steder i verden. Og så er lydbilledet i øvrigt ikke til at ryste af sig igen – særligt nummeret ‘Hell’ bliver ved med at hjemsøge mig.
1. Som anmelder skal man naturligvis undlade at fangirle alt for hårdt, men da invitationen til lyttesession med Solbrud tikkede ind på mailen, tog det mig ikke lang tid at overbevise resten af redaktionen om, at det var mig, der skulle sendes afsted. Jeg elsker Solbrud, og ser frem til deres nye udgivelse i 2024. Det var en fornøjelse at høre albummet i legendariske Sweet Silence Studios, og både bandet selv og Flemming Rasmussen var de sødeste mennesker, jeg længe har mødt. Vi har ikke dårlige højtalere stående herhjemme, men Flemmings måtte godt komme under juletræet, hvis det er..
Årets top 3 albums:
3. Miserere Luminis – ‘Ordalie’ (23.6.2023, Sepulchral Productions)
2. Mizmor – ‘Prosaic’ (21.7.2023, Profound Lore)
1. Dødheimsgard – ‘Black Medium Current’ (14.4.2023, Peaceville Records)
Årets top 3 koncerter:
Jeg er megameget mor til en baby, og det er begrænset, hvad jeg har set af livemusik i år. Det ændrer sig forhåbentlig snart.
Årets nytårsforsæt:
Da årets samlede antal lyttede minutter på redaktionen blev talt op, indtog jeg en håbløs sidsteplads. Faktisk har jeg så få musikminutter under bæltet, at det vil være pinligt at offentliggøre det her, til gengæld trækker jeg skamløst “jeg har små børn”-kortet. Til næste år vil jeg have mere tid til at høre musik og større børn!
