Lige om lidt bliver Valby indtaget af glade punkere. Sådan plejer det i hvert fald at gå, når det københavnske label Nasty Cut Records inviterer til festival omkring Toftegårds Plads. Vi har en stærk forventning om, at det bliver det samme i år, og derfor har det stået i kalenderen, lige siden datoen blev annonceret.
Men vi ved også godt, at det ikke er den mest kendte festival i en by, der efterhånden har en del nichearrangementer. Derfor vil vi gerne slå et slag for Nasty Cut Festival og forklare, hvad du går glip af, hvis du ikke bruger Kristi himmelfartsdagene sammen med os.
Beddy Rays
Nok det eneste band på festivalen, der har deres egen wikipedia-artikel. Beddy Rays havde æren af at blive udvalgt til Australiens svar på P3’s Karrierekanonen i 2020. De udgav deres selvbetitlede LP to år senere, og selvom de mødtes ved at gå til de samme hardcore-koncerter, så er det ikke noget, der skinner igennem i lyden den dag i dag, hvor der til gengæld er godt med solskin og tynde australske pilsnere i kabinetterne, når bandet spiller op i Valby.
Brutalligators
Engelske Brutalligators beskriver sig selv som “big ol’ queer indie-punk tunes for folks with bad backs” – det kan vi stensikkert tilslutte os herfra, da det hverken skorter på fornøjelse ved letbenet punkrock eller rygsmerter i redaktionen. Selvom det måske lyder åndssvagt – og var det absolut sværeste svar i Nasty Cuts instagram-rebus – er det en af de koncerter, vi virkelig ser frem til.
Uden tvivl Danmarks bedste pop-punk-band. Gennem ti år har de tre musikere gjort Underwerket usikker, ligesom de har spillet på den anden side af jorden. Ikke desto mindre er deres LP ‘Best’ kun to og et halvt år gammel. Forever Unclean er altså i den grad et liveband, og det kan man tydeligt fornemme, når man oplever dem in the flesh så at sige. Det bliver hverken første eller sidste gang, vi ser dem, men vi glæder os altid omtrent lige meget.
Der skal twee til, og der er vi så heldige, at København er leveringsdygtig i en smadderskøn udgave af netop dette. Josie er et nyt skud på stammen, men består af erfarne typer, der er i stand til at spille shows, hvor de giver pokker i alt det, der klemmer. De to sangere giver et fremragende samspil, og det bliver fedt at se, hvordan det kan overføres til livesettingen.
Kommer det som en overraskelse, at flere af os her på magasinet er rimelig glade for Jakobe. De af os, der skal til Nasty Cut, har dog ikke oplevet dem i det nye lineup, så det bliver ganske spændende at opleve, hvordan dynamikken er nu.
Det er heller ikke længe siden, at firkløveret sendte en ny EP ud, hvor de viste en noget anden side af sig selv. Får groovet overtaget, eller er der stadig punk at hente?
Sunliner
Fra Leeds kommer Sunliner, og med sig har de taget den sindsstemning, der præger deres regnfulde hjemstavn. Det her er nemlig virkelig, virkelig trist, men samtidig virkelig, virkelig godt. Frank Turner har kaldt deres 2022-album “a thing of beauty”, og de er blevet kaldt en blanding af Off With Their Heads og Strike Anywhere. Her skal vi være voksne, modne og lidt kede af det.
Beskidt Service er gennemført fjollet. Det er musik, man kan vaske op til, eller man kan lytte til, når man drikker bajere eller sodavand. Med udgangspunkt i dagligdagens genvordigheder – det være sig bankrådgivere, morfædre, kalktabletter eller generel trælshed – fører de fire musikere, der egentlig spiller bedre, end de burde have ret til, altid op til fællessang og godt humør. Sidst vi så dem, var der endda sæbebobler.
Melonball
Ikke ligefrem Madball, men alligevel lidt mere rough i lyden end de fleste andre på festivalen. De skiller sig ud ved at komme fra Nürnberg, hvor der åbenbart er et marked for South Bohemian indie-punk rock og dårlige ordspil med melontema (“melonic punk rock” – ughh…, red.). Forever Uncleans trommeblæksprutte Leo Wallin har engang været med på tønder her også. Måske kun som fill-in.
Fluffy Machine
Sing-along brocore, men uden de nederen associationer, følelser og ikke mindst publikum, der plejer at følge med. Når man kommer fra Schweiz, er det svært at forestille sig at være sådan helt vildt oprørsk, men de beskriver alligevel deres musik som “et sted mellem at slås med fremmede i en baggyde og drikke en masse bajere med kammerater”. Der er hooks for days.
The Traders
Med The Traders retter vi næsen mod Lyon i det østlige Frankrig. På Bandcamp beskriver de sig selv som værende et sted mellem Motörhead, PUP, None More Black eller Dead to Me. Der er lige dele fart og tristesse.
Det bliver nok et af de hårdeste bands på dette års Nasty Cut, og det bliver meget rart med lidt mere hidsighed i den forsamling.
Nasty Cut Fest løber af stablen 29., 30. og 31. maj i Valby Kulturhus. Du kan finde eventet her og købe billetter her. De koster kun kr 200,-
