Pleaser stopper ikke. Lige i hælene på 2023’s fremragende selvbetitlede LP, er de i fuld gang med næste album, der kommer til at hedde ‘Begging Guitars’, ligesom førstesinglen. På Selvtægt er vi glade for at få lov til at premiere den spritnye sang ‘Hey Girl’ og den tilhørende video.
Som man kan se på thumbnailen, handler ‘Hey Girl’ om venskaber – især mellem kvinder.
Krydsklipningen mellem energiske liveoptagelser og personlige videoer i højformat, der i allerhøjeste grad lever op til Pleasers dogme om at være “cute”, ser vi bandmedlemmerne og i særlig høj grad Annie Nyvold og Suo Fei generelt have det fedt. Som anmelder må jeg indrømme, at det føles rigtig rart en gang i mellem bare at få et skud positivitet, og det er næsten umuligt ikke at være glad, når man ser de mange forskellige situationer præsenteret.
Med ‘Hey Girl’ viser Pleaser en ny side af sig selv. Power-poppen ligger ikke langt væk og den tilføjelse til repertoiret klæder dem. Den aggressive riffing og de solide fills er dog stadig lige i nærheden, så der er ikke grund til at være bange. ‘Begging Guitars’ skal nok blive god.
Den udkommer 23. maj på Part Time Records.
