Det går strålende for dansk-koreanske Meejah, der efter en vellykket rejse til Korea sidste år, nu er blevet inviteret til at optræde på Seattles legendariske KEXP, hvor stjerner som Mogwai, Idles og Phoebe Bridgers også har optrådt. Det er ikke mange danske bands, der har opnået det
Se den her:
I anledning af releasen har vi spurgt Meejah om deres egne favorit-sessions og bands.
Emil Lake: For mig er det hele settingen omkring Slowdive KEXP session. Jeg synes virkelig, at studiet med dets unikke belysning tilføjer en dimension til musikken, som passer helt vildt godt. Og så synes jeg, de spiller fedt. Meget afdæmpet og roligt.
Andreas Isbrandt Løvenskjold: Min KEXP favorit er med Viagra Boys. De kommer nok ind på en delt 1. plads med Chelsea Wolfes fra 2018.
I interviewet taler Sebastian Murphy om hans helte, og om hvordan han prøvede, at spille en af Flippers sange på guitar. Hvilket viste sig var helt umuligt, da det bare lød som “a bunch of shit blowing up or something”. Det citat indkapsler hele Viagra Boys’ session ret godt.
Jeg elsker bandet, lyden er helt crisp, og de ser herreseje ud – og deres kaosenergi overtager det normalt dreamy KEXP-rum, og gør det vildt.
Slowdive og Chelsea Wolfes KEXP Sessions var grunden til, at jeg blev fan. En anden honourable mention er den med Otoboke Beaver!
Mai Soon Young Øvlisen: Jeg tror min favorit er Chelsea Wolfes KEXP session. Fra jeg så den med hende for første gang – så satte den sig bare i mig. Hendes sound, hendes mystik og indadvendte væsen, blandet med lydenes voldsomhed og mørke. Særligt guitarerne synes jeg lyder helt vildt godt – og også bandets overall sound, som pakker hendes stemme ind. Det føltes bare sådan: Det der, det er sejt. Det vil jeg også.
Første track The Culling er især et, jeg vender tilbage til. Det minder mig om følelsen af, at opdage det her for første gang – og straks gå ind og lede efter deres tour-kalender.
Om Slowdives session vil jeg tilføje, at den session, gjorde sig til decideret Cheryl Waters-fan. På KEXP er værterne lige så meget stjernerne, fordi de formidler kærligheden til musikken, på samme måde, som den bor inden i alle os musiknørder derude. Hendes ro og empatiske udstråling er bare af det gode! Tror det var her, jeg begyndte at drømme om, engang selv at stå i studiet og måske være så heldig at møde hende!
Asger Sørensen: Caspian er klart min favorit. Mit valg falder på dem, for det første, fordi jeg elsker bandet, men også fordi der er noget helt særligt ved post-rock spillet live, og her er KEXP bare virkelig gode til at sætte scenen på en hammer stemningsfuld måde. Det føles lidt som at opleve en virkelig smuk drøm, både sonisk og visuelt, og det lysene som backdrop er lige den berømte prik over i’et i Caspians smukke, smukke optræden.
Daniel Nayberg: Selvom vi alle har haft bedre kunstneriske højdepunkter med Mew, så må vi nævne deres Live Session også, fordi der er så få danske bands, som har været i studiet. ‘Snow Brigade’ og ‘Comforting Sounds’ er stadig nogle af mine favoritnumre. Mew har været et af de få bands der har fulgt mig lige siden jeg så en liveversion af ‘Snow Brigade’ fra DMA i 2003. Jeg vender altid tilbage til dem!
Asger Sørensen: Mew for mig udgør en hjørnesten i min musikalske rejse. De introducerede mig for progressiv musik, hvor stemning og opbygning var i højsædet, og fikseringen på teknisk kunnen var lagt på hylden. Det er storladent uden at være højpandet og uendelig smukt, men stadig kantet og skævt. Guitarens insisterende påtrængen med de stakkerede riffs akkompagneret med et beat, jeg aldrig helt kan ramme, selv på en virkelig god lufttromme dag, gør Mew levende og sjovt og inderligheden i vokalen tvinger de dybe følelser og tanker frem. Der er flueben i alle de rigtige bokse for mig.
Mai Soon Young Øvlisen: Da vi havde indspillet vores egen session, skulle vi finde et “kassettebånd” på væggen i KEXPs Green Room – deres backstage lokale. Det var overvældende at se alle navnene på væggen, og selv få lov at sætte sit mærke mellem The Smiles, The Linda Lindas, Japanese Breakfast, Mogwai, Blonde Redhead og så videre.
Vi valgte alligevel at sætte vores kradser lige over Mews. Det er et band, som har fået internationale drømme til at gro i mangt et emo-alternativt band. Da vi mødte koreanske post-rockere i Seoul i sommers, fremhævede de også ‘Frengers’ – og det er en fælles reference for os alle i Meejah.
