Vægtløs – ‘Ingenting kan forhindre, at små struber skælver en forårsnat’

Skrevet af:







Kunstner(e):

Fotografi/illustration:
Mariam Zakarian
Genrer:

I dag udkommer første single fra Vægtløs’ kommende plade ‘Aftryk’. Vi har fået lov at høre den på forhånd, og er med til at præsentere den her.

‘Ingenting kan forhindre, at små struber skælver en forårsnat’ er en tung sag – som det plejer for det aalborgensiske band. Den er oprindeligt skrevet til Troels Højgaards svigerinde fik sin anden cancerdiagnose i 2019.
Højgaard skrev sangen som en opmuntring – et håb om at blive rask. Men desværre gik det ikke. 

Sangen blev derefter dedikeret hendes datter. Budskabet er tydeligt. Livet gør ondt, det er derfor, det er smukt. Det er nødvendigt at huske, når alt ser mørkest ud. 

Click here to display content from YouTube.
Learn more in YouTube’s privacy policy.

På Selvtægt har Vægtløs en stor stjerne. Som magasin vælger vi at fokusere på andet og mere end blot strofer og pedalbrædder. Vi tager også fat hvor livet er svært, for vi kender det alle sammen. Der er ingen af os, der er uberørte af virkeligheden, og derfor vælger vi at skrive om det.

Vægtløs gør det samme i musikalsk form. For hvad gør man, når en af ens elskede dør? Hvordan bliver man ved med at leve, når det man levede for bliver revet fra en? Det er umuligt at give et svar på. Også fordi, det er så forskelligt for os alle sammen. Der er ikke nogle rigtige svar. Nogle gange er der ikke nogen svar overhovedet. 

Meningsløsheden og fortvivlelsen lurer og sætter tænderne i det skælvende kød. Det er nemt at sidde fast.

Det er baggrunden for ‘Ingenting kan forhindre, at små struber skælver en forårsnat’. Videoen er skabt af Jon Gotlev i No Heroes, der har stået for videoer for blandt andre sit eget band Hiraki og Eyes, og vi er efterhånden vant til hans æstetik. I denne omgang er den skærende og smuk og understreger vigtigheden i, at den måde vi holder fast i vores kære er at huske dem. Ikke at lade livet forsvinde for os, som det gjorde for dem.

Sangen indledes af Thomas Burø (Lack, Tvivler), der sætter scenen for både nummeret og for albummet, der er indspillet hos Jacob Bredahl i Dead Rat Studios.

Forudbestil her.

Selvtægt er et DIY-magasin om punk og metal. Vi er drevet som en frivillig forening.

Ansvarshavende redaktør: Hanna Ella Sandvik
Magasinkoordinator: Tobias Holst

This image has an empty alt attribute; its file name is logo-1024x243.png

A.C. Meyers Vænge 134, 1. th.
2450 København S
CVR: 44226421

Privatlivspolitik

Instagram
Facebook