USERS: Hotel Cecil Live Session

Skrevet af:









Kunstner(e):

Genrer:

Users har en svedig livesession fra Hotel Cecil på banen. Vi dykker ned i det spændende band.

Siden vi først stiftede bekendtskab med Users til Nasty Cut Festival i maj måned, har vi ventet spændt på at opleve dem igen. Bandet har spillet sammen i mindre end et år, og denne livesession er første gang, man får mulighed for at opleve dem hjemme fra sofaen. 
I slutningen af sommeren indspillede gruppen tre sange på Hotel Cecil som en del af spillestedets livesessions. Den tredje udkom torsdag 28. september og fejredes på Basement samme aften.

Click here to display content from YouTube.
Learn more in YouTube’s privacy policy.

‘Plastic Models’ var første sang, de bød på i denne forbindelse. Det er et nummer i den lette ende, der viser Users fra deres mere dansable side. Med en slagside til kritik af et overfladisk samfund og de skønhedsstandarder, der sættes op for os, er det hverdagskost for punk anno 2023, men ikke desto mindre er det ganske fængende og forsanger Seans perfekt britiske stemme gør det medrivende, når den følger med de, igen umiskendeligt britiske britpop-influerede guitarer.

Click here to display content from YouTube.
Learn more in YouTube’s privacy policy.

‘For You’ skruer op for attituden og lægger sig næsten over i et Sleaford Mods eller The Streets-agtigt flow, hvor Sean i stedet for at synge, nærmest taler eller rapper sig henover et afdæmpet bas- og trommebeat, mens han på Albarnsk vis ruller på sine r’er. Det her er ligeledes et dansetrack, men det er til de smarte, unge københavnere.

Click here to display content from YouTube.
Learn more in YouTube’s privacy policy.

Efter en Turnstile-lignende intro, sparker det vredeste nummer i denne omgang ind. ‘Prosecute’ er en rasende og hadefuld hymne til modstanden mod hele det nuværende samfundssystem. Hver eneste af verdens stater står for skud, når Users vil retsforfølge dem alle til hobe. Det er et ungdomsoprør og en klassekamp på én og samme tid. Raseriet og indignationen rammer en i ansigtet som en blanding af sved og spyt, og det føles fantastisk. 

Users beskriver sig selv som havende rødder i samfundskritisk aktivisme, og at dømme ud fra de mange koncerter de har spillet for forskellige politiske bevægelser, for eksempel en koncert på Møns Klint og for Extinction Rebellion er det ikke tomme ord. Her er et band, der både snakker snakken og går gangen. Forfriskende!

Selvtægt er et DIY-magasin om punk og metal. Vi er drevet som en frivillig forening.

Ansvarshavende redaktør: Hanna Ella Sandvik
Magasinkoordinator: Tobias Holst

This image has an empty alt attribute; its file name is logo-1024x243.png

A.C. Meyers Vænge 134, 1. th.
2450 København S
CVR: 44226421

Privatlivspolitik

Instagram
Facebook