SPOT festival er, som de selv skriver på deres hjemmeside:
”En scene for de bedste, nye og mest inspirerende danske og nordiske artister, hvor der bliver vist den nuværende og fremtidens trends indenfor musikken”.
Som udgangspunkt er det en festival, hvor der optræder et hav af forholdsvis ukendte kunstnere, og så en håndfuld forholdsvis kendte.
Genremæssigt er festivalen meget blandet, ret meget lystig og glad popmusik. Heldigvis er der også blevet plads til en god håndfuld mere mørke metal- og punk-bands.
Festivalen er spredt rundt på 33 scener i Aarhus midtby, hvilket gør, at man utroligt nemt mister overblikket og skal kalkulere med en del vandring rundt om i byen. Dette gør dog også, at hele byen bliver en del af festivaloplevelsen, og da Aarhus er en skøn og pulserende by, er det bestemt et plus, og er med til at gøre hele festivalen ret charmerende og til sin helt egen.
Der spillede mange interessante bands, og vi bringer et nedslag på fire af dem.
Swartzheim
Om fredagen var der på Train gjort klar til det vilde metal-bal som startede ud med det lokale aarhusianske band Swartzheim.
Disse unge gutter, og i særlig grad forsangeren Jeppe Fuglebjerg, har en enorm energi og friskhed på scenen. Det var tydeligt at se lige fra starten, da publikum var hurtige til at begynde en moshpit. Det virkede som om, at de lokale gutter fra Swartzheim langt fra var ukendte for store dele af publikum, selvom festivalen primært er for upcoming kunstnere. Stilmæssigt var det thrash med nogle moderne punk-elementer i vokalen, som bidrog til at skabe den dynamik der kom ud fra scenen.
De har siden 2018 udgivet en lille håndfuld singler og ét album, ‘Clinical Nightmare’ fra 2021 hvor særligt ‘Fronth Teeth Kicked In’ og ‘Arise pt. I’ er numre, jeg i den grad nyder at sætte på anlægget. Disse kom dog ikke, og publikum blev i stedet beriget af flere sange fra deres nyeste og ganske sublime single ‘Sympathy’ fra 2023. Særligt da nummeret ‘Execute’ kom på, blev der rigtigt gang i circlepitten foran scenen.
Swartzheim leverede en god oplevelse denne dag.
Tiger på Spring
Fredag aften gæstede Tiger på Spring Ridehuset. Bandet bliver kategoriseret som et ‘party punk-band’, og alene den beskrivelse gjorde, at det var et band, jeg bare måtte tjekke ud. Når det så er sagt, så er det et band jeg er stødt på flere gange. Det er vel nok fjerde gang jeg skulle se dem, men havde ingen anelse om hvad jeg skulle forvente. Udover måske overraskelse.
Hvis du hører de ret afdæmpede singler ‘Calm the City’ og ‘Jerusalem’ og forventer, at det er dét man skal høre, så bliver man nemlig overrasket. Det kan Tiger på Spring nemlig.
Og det var lige det de gjorde. De bragede ind med høj intensitet, og havde lige fra starten af publikum med sig. Intensiteten skyldes i høj grad det høje energiniveau og den ømhed, som særligt forsanger Jonas Hammer udviste oppe på scenen.
Stilmæssigt overrasker bandet mest. For dette band er i konstant udvikling, og man kan fornemme, at de er ved at finde deres helt egen stil. Det er ikke klassisk punk, men minder måske mere om en blanding af støjrockbandet Sonic Youth og Kellermenschs dystre intensitet, som møder Peter Sommer, integreret med jazz og elektroniske elementer. Det lyder måske lidt rodet i beskrivelsen, men det fungerede ret godt oppe på scenen, og det er bestemt et band jeg vil anbefale andre at opleve.
Orm
Koncerten foregik i Musikhuset Aarhus. Det betød så, at det var en sid-ned-koncert – spændende. Det er selvfølgeligt blevet lidt småmoderne, at black metal-bands, her iblandt Orm, de seneste år er begyndt at afholde koncerter i koncerthuse rundt omkring i landet, men jeg havde ikke selv prøvet det og var spændt på konceptet.
Det startede ud som det skulle. Et mørkt melodisk stykke, afdæmpet lys, som det hører sig til, efterfulgt af hurtigt temposkift, som man kender det for black metal. Men her blev det underligt. Det var ikke musikken, men lyset, der gik helt amok med spots, som var det technokoncert, som konstant blændede publikum. Det var synd, og det tog meget fokus fra musikken, som var ganske hæderlig. For man er ikke et sekund i tvivl om, at Orm består af dygtige og rutinerede musikere – de spiller dog lidt for pænt til min smag. Orm havde taget en violinist med, hvilket var fedt, men som desværre lå alt for lavt i lydbilledet.
På et tidspunkt var der en gruppe blandt publikum, der ville begynde en lille moshpit mellem scenen og stolerækkerne. De blev dog hurtigt stoppet af vagterne, hvilket var en skam
Generelt gjorde Orm det fornuftigt, men man kan diskutere om det ikke var bedre at de havde spillet på Train, hvor folk kan få lov til at danse, og hvor stedet ved hvordan man skal lave lys til et black metal-band.
Users
Lørdag aften spillede bandet Users på en af de scener, der lå i Aarhus Congress Center. De bankede bare derudaf lige fra starten af. Superintenst og energisk.
Users besad en energi, råhed og dyb frustration, som hvis de var opstået i en nordengelsk arbejderby fyldt med armod og høj arbejdsløshed i slutningen af 80’erne. Punk af den helt klassiske karakter, som man kender det fra Sex Pistols og Ramones, og så bare overhovedet ikke alligevel. For musikken var meget varieret, med mere afdæmpede, men yderst dybtfølte elementer. De der musikere havde bestemt noget på hjerte – en smerte, der bare skulle ud, og det blev i den grad forløst på scenen.
Der blev holdt et minuts stilhed for ofrene i Palæstina, hvilket i den grad passede til den rebelskhed, der strålede ud af bandet. Det var intenst og en rigtig god oplevelse at afslutte SPOT Festival på. Jeg kommer helt sikkert tilbage næste år, hvis de fortsætter med at have så sprøde og lækre bands.
