Fotoreportage: KRØYER releaseparty

Skrevet af:

Kunstner(e):

Adgang gennem artist
Genrer: ,

Efter et dybtgående interview og en pladeanmeldelse af debutalbummet ‘TOWERING IRON’ gav det ikke andet end mening, at vi også tog til pladerelease på Hotel Cecil. Vi havde naturligvis placeret os helt oppe foran, og det kom der nogle vildt fede billeder ud af, selvfølgelig.

Aftenens support bestod af Royal Spaceporn aka Trine Krogstad, der som en scene fra ‘Independence Day’ invaderede kælderen med trommehinde-punkterende harsh noise kreeret af overlegen rumvæsen-teknologi.

Der var blevet gået all in på sceneshow, da KRØYER iført Matrix-jakke og osende af attitude skyggeboksede sig igennem et hav af stroboskoplys og kæder, imens hun opførte sin debutplade fra ende til anden. Ud over en fantastisk stemning og en så tung bund, at man kunne lægge hånden på brystkassen og mærke bassen, bød aftenen også på en gæsteoptræden af Dittes bror Rasmus, der lånte sine vokaler til duetten ‘Mein Bruder’, hvilket bestemt var et kærkomment indslag.

Selvtægt er et DIY-magasin om punk og metal.
Vi er drevet som en frivillig forening.

Ansvarshavende redaktør: Hanna Ella Sandvik
Magasinkoordinator: Tobias Holst

Privatlivs-politik

CVR: 44226421