Rødderne er begravet under Bornholms granit, og stenartens tyngde mærkes tydeligt hos det nye sludgeband Heksproces.
Hvem er med i bandet?
Sebastian Bech Westerdahl på trommer, Mads Aspesgård Kofod på guitar, Claes Torsten Sørensen på guitar og vokal og Thomas Trojahn på bas
Hvad er jeres origin story? Hvordan mødtes I og hvordan opstod musikken?
De tre af os – Sebastian, Claes og Mads – er barndomsvenner fra Bornholm og har spillet i band sammen siden 2011. Vi havde spillet lidt hver for sig, inden vi som 13-årige fandt en fælles glæde for tunge riffs og Iron Maiden i en kælder på ungdomsskolen i Rønne. Der dannede vi sammen bandet AZID (senere Ground) som dengang havde seks medlemmer med Sebastian på keyboard. Vi var dog ikke specielt gode til at inkorporere keyboard i vores sange, så i smug spillede Sebastian trommer, og da vi en dag skalerede ned til fire medlemmer, hoppede han ind bag gryderne.
I 2017 blev bandet sat på en fireårig pause, da Claes tog til Edinburgh og studerede. I mellemtiden tæskede Sebastian og Mads riffs i en kollegiekælder på Amager uden det blev til det store. Men da Claes kom til i København 2021 var vi sultne efter en genforening. Vi begyndte at jamme og fornemmede at musikken lød ondere og mærkeligere end tidligere. Vi følte også at dansksprogede tekster ville passe bedre til den nye mystiske lyd. Thomas kom med på bas og viste sig at være et perfekt match, både socialt og musikalsk. Da ingen alligevel anede hvem vi var, benyttede vi lejligheden til at starte på en frisk med navnet Heksproces.
Hvad er den grundlæggende ide i bandet? Har I et budskab?
Vi har ikke noget entydigt budskab, selvom vores sange har en politisk dimension. Vores tekster kredser grundlæggende om den vestlige civilisation som en selvudslettende kraft. Når civilisationen bedriver rovdrift mod naturen fx, så undergraver den sig selv via klimaforandringer og økokatastrofe. Men hvad hvis disse katastrofer og den vold de fører med sig, er en slags straf naturen påfører mennesket, fordi det forbryder sig på en kosmisk harmoni i universet? Sådanne spørgsmål leger vi lidt med.
Det er et abstrakt tema, som vi hver især har forskellige indgangsvinkler til. Sebastian byder ind med naturfilosofi fra middelalderen, Claes er mere optaget af nutidige politiske konflikter, og Mads er glad så længe sangene har et budskab eller tager udgangspunkt i noget personligt. Det lyder måske som om, der ikke er en sammenhæng. Men vi overbeviser hinanden om, at det er der på en eller anden mærkelig måde. Vi er desuden helt enige om, at vi gerne vil skabe de her fortællinger i et organisk, menneskeligt og ærligt lydunivers.
Hvorfor spiller I den type musik, I gør?
Musikken opstår naturligt, når vi jammer i øvelokalet. Ingen af os kan individuelt skrive den musik, vi skriver sammen. Den er et kollektivt produkt som ville lyde meget anderledes, hvis bare en af os blev udskiftet.
Det er en gennemgående ide i den måde vi skriver musik på, at vi ikke har travlt. Vi er glade for lange værker, der kommer vidt omkring i dynamikken, og tager den tålmodige lytter med på en rejse. Vi leger med gentagelser og ideen om at få et riff, en melodi eller et groove til at opnå trancelignende tilstande.
Hvem har inspireret jer? Både musikalsk og på anden vis
Mastodon, Opeth, Orm, Yob, High On Fire, Elder, Cult of Luna, Russian Circles, Meshuggah, King Crimson, diverse 70’er bands og Søs Fenger. Sidstnævnte har vi tyvstjålet et hook fra til en ny sang. Det kan man godt glæde sig til!
Inspiration til vores tekstunivers henter vi mange steder fra. Alt fra munkefilosofi, personlige erfaringer, botanik og nutidige katastrofer på den politiske verdensscene.
Hvad gør I/har I gjort for at blive spottet?
På Bornholm var det let at få opvarmningsgigs, når et metalband kom på besøg. For dengang var vi det eneste band med growl-vokal inden for 40 kilometers radius. I København er det knap så enkelt.
Vi skriver rundt til spillesteder, bookere, medier og forsøger ellers at trække på diverse kontakter til gigs og indspilning. Særligt for at indspille billigt, da ingen af os ligefrem vælter rundt i skejser pt. Men vi har spillet et gig, har to i starten af det nye år, og vi har snart været i studiet tre gange, så lidt har vi da gjort.
Hvordan klarer man sig som nyt band? Hvilke råd vil I give videre?
Det første spørgsmål stiller vi tit os selv!
Når det er sagt: Da vi startede op i 2021 skulle vi jo først og fremmest bruge et øvelokale med tilstrækkelige faciliteter. Der meldte vi os ind i øveforeningen RUSK på Amager (så kort et spring som muligt fra Bornholm!) Og det var vi ret glade for. Rasmus og Theis, der står for den daglige drift, er flinke til at give fifs til, hvordan man navigerer rundt i den her jungle. Det er et godt sted at starte, hvis man ikke kan finde hoved og hale i det. Vi har sidenhen fundet en bunker på Nørrebro vi øver i, men har bevaret medlemskabet i RUSK.
Hvad vil I gerne opnå? Hvad står på bucketlisten?
Den ultimative drøm er en dag at stå på Copenhell eller Roskilde Festival. Men det vigtigste for os nu og her er at finde på flere tunge riffs, spille flere fede koncerter og lave et debutalbum.
Hvad er det næste fra jeres hånd?
Vores debut-EP “Ligblomst” udkommer d. 10. November. Et spøjst værk, hvor vi har eksperimenteret med ting i musikken, vi ikke har prøvet før. Bl.a ambient-effekter lavet af vores ven Albert og dødsskrig henover akustisk guitar.
Næste måned skal vi desuden indspille en single på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor Sebastians barndomsven er ved at uddanne sig til tonemester. Thank god for netværk!
