Vi bringer i dag en lille ekstraudgave af Kortlisten. Det gør vi fordi der i dag smides ikke bare én, men hele to danske EP’er på gaden.
Den ene er med de fremadstormende aalborgensiske følepunkere i Omsorg og den anden er fra et helt frisk skud på stammen: Københavnske Gradience, der blander rapmusik med, af alle ting, black metal. Det er nok til at tiltrække sig opmærksomhed, så vi retter blikket mod den dobbeltløbede og tager begge skud lige i brystkassen.
Omsorg – ‘Echoes’
‘Echoes’ er første nye lyd fra Omsorg siden den fantastiske debut ‘Moments, Movements’, der var undertegnedes absolutte topscorer sidste år.
Det er helt tydeligt at mærke, at trekløveret har skruet endnu mere op for ambitionerne og at talentet er blevet finpudset i den tid, der er gået.
På åbningsnummeret ‘Resurgence’ er vokalsammenspillet mellem Trọng Minh Lê og Jan Fenger Christensen stærkere end nogensinde, og når man, som jeg, efterhånden har oplevet Omsorg live en del gange, er det skønt at høre Lês livevokaler blive rykket længere frem i studieoplevelsen. De er begge dygtige sangere og den tyngde, der bliver fremmanet mellem dem, klæder bandet.
Det er også på sin vis en mere introspektiv omgang end vi har hørt tidligere. På ‘Modern Misery’ er vokalen ren og utroligt college rock-inspireret på den der lidt Stone Temple Pilots-agtige måde, og i sin naivitet er det stadig fremragende. Nogle gange er det godt at mindes det, som var og den måde, det føltes dengang. Man kan måske også mene, at Omsorg træder længere ind i post-hardcoren på denne måde, og det gør sådan set heller ikke så meget.
Afvekslingen mellem de forskellige vokaltyper og det naturlige lyrikfokus, en ren vokal frembringer står strålende.
Trommeslager Mads Skannerup Hansen holder sig lidt mere i skindet på denne udgivelse end han plejer, og det er måske en naturlig konsekvens af det mere afdæmpede feel, men jeg savner nu alligevel noget af den vildskab, han plejer at udvise.
Første sang er klart den vildeste og måske den stærkeste. Det er muligt, at jeg allerede er blevet konservativ i hvad jeg forventer af Omsorg, men det er denne, der rammer mest plet.
Derfor er det naturligvis også fremragende, at Omsorg ikke bare spiller den sikkert, men gør deres for at udvikle lyden. Cadeau for det.
Gradience – ‘Ironsight’
Gradience er til gengæld et relativt ubeskrevet blad. Den ene halvdel, Jakob Lærke Harris, kender jeg primært fra hans arbejde i Cold North Creative, hvor han står for kreativ og visuel produktion til musikere fra ind- og udland.
Men i denne konstellation er han musiker sammen med sin makker Gavin Mistry. De to håndterer hver deres del af vokaltjansen i Gradience, og det er en, der vækker nogen undren, når det bliver pitchet rundt omkring.
Rap og metal er ikke som sådan en banebrydende kombination, i og med det er blevet gjort i godt og vel 30 år efterhånden, men når det kommer til at blande hiphoppen med black metallen, er det meget sjældent set. Jeg kan kun selv komme i tanke om corniske Tristys, der har gjort noget lignende. Gradience tager dog skridtet fuldt ud, og nøjes ikke med at blande beats ind i guitarmusikken, men tilføjer rappet vokal i bedste Mike Shinoda-stil.
Jeg er ikke den store kender af rapmusik og dens hemmeligheder, men Mistry skifter imellem de meget hurtige passager på blandt andet titelnummeret og nogle mere tilbagelænede stykker, der bringer tempoet ned, hvilket giver en interessant kontrast til metalriffingen. Grundlæggende er det vel en slags nu-metal, hvilket er spændende nok i sig selv, når vi skriver 2024, men det er også gjort anderledes end man har hørt det hidtil.
Uanset om man kan lide det eller ej, må man give duoen respekt for at følge en ide, der ikke umiddelbart har nogen klar målgruppe. Nogle vil helt sikkert finde præcis det, de leder efter lige her, og det musikalske aspekt er knivskarpt og fremragende produceret. Sidstnævnte kan i øvrigt ikke have været en nem tjans, da så mange forskellige elementer forlanger at stå allerforrest.
