2025 var et år med helt ufattelig mange nye album, koncerter på stribe og unge navne, der giver den danske metal scene et kæmpe spark frem.
Nu skal det blive rart at slutte året med to af de bands, der var med til at lægge tonen for mange andre. Tilbage til rødderne.
Min destination er Amagerbro. Det er længe siden, jeg har været der, men det er stadig et skønt sted at betræde, og nok det eneste rigtige København, der er tilbage.
Beta2300, det mindre spillested tilknyttet Amager bio, er et forholdsvis nyt sted – det kan ses og mærkes, da indretningen er velovervejet, æstetisk og godt gennemtænkt. selv dørmanden, en firskåren gut man nok ikke skal gå i vejen for, var alligevel så utrolig flink og tålmodig med dagens allerede godt beruset koncertgæster. Jeg – den udsendte anmelder og fotograf har rundet de 54 år – rammer præcis lige ned i gennemsnitsalderen blandt denne aftens publikum.
Første band er “Wasted the Band”, eller bare Wasted. Det er et bevidst valgt, at jeg ikke at kalde dem for opvarmning – for i korte træk, er der tale om to koncerter – hvis man spørger mig.
Wasted er et gammelt band, der startede helt tilbage i 80’erne. Jeg har lyttet til dem en del op til koncerten, men har ikke set dem live før, så jeg er spændt på, hvad de kan. Wasted træder frem på scenen, og de er på fra første sekund. Forsanger Michael Sonne er spændt op til fest, og alle er blæst bagover af den energi, der bliver sendt ud i hele salen – som i øvrigt er helt fyldt, og totalt udsolgt.
Der er ikke tale om hverken ny lyd eller eksperimenterende, men god gammeldags klassisk metal, og vi kan lide det. Bandet i sig selv fungerer fremragende sammen, og har nået det stadie i livet, hvor man blæser på hvad der er “god eller dårlig stil”. så der bliver fundet en pose frem med oppustelige guitarer, der kastes ud til publikum. Det er virkelig sjovt at se disse “badedyr” folk svinger over hovederne resten af koncerten.
Jeg har ingen fornemmelse af hvor lang tid de spiller, men da sidste sang stopper og bandet går, er der bestemt ingen der har fået nok. Folk sætter i et “ekstranummer, ekstranummer…” og det er lige hvad vi får.
Artillery, aftenens hovednavn, er et stålsat band, og dette er deres 40 års jubilæumstour. De har været inspiration for mange bands gennem tiden. En yderst snakkesalig gut, der stod lige ved siden af mig, sagde, at han havde set et interview med Lars Ulrich, der havde udtalt, at Artillery uden tvivl havde været inspirationskilde til mange af deres numre. Dette er deres afslutning på den lang turne gennem Spanien, Portugal, Sverige, Tyskland og Belgien.
Første nummer er ‘Into the Universe’, efterfulgt af den klassiske ‘By Inheritance’.
forsanger Martin Steene servud over den tætpakkede sal og råber “Det er fedt at være tilbage her i min hjemby Amager!”
Der er larmende tavshed i hele salen… “Ok” siger Martin, “Vi kommer jo oprindeligt fra Tårnby”. Der lyder høje grin fra salen og nogle råber buuuh. Det griner Martin selv af.
Et par af gæsterne havde inden stået og talt om, at de håbede på, at der blev spillet ‘Bomb Food’. Ikke tosset tænkt af dem, for det var helt sikkert et nummer, der fik rykket hele salen med, da den endelig kom.
Jeg måtte tanke op halvvejs under koncerten – man bliver vel tørstig på et tidspunkt – men min pause blev afbrudt, for helt nede i baren, kunne man høre en fænomenal guitarsolo, der gik i gang – og den blev bare ved og ved. Jeg måtte op og se, hvad der skete. Og hold da op – René Loua var i gang med den helt store solo og stoppede først, da fingrene næsten gik i brand. Virkelig fedt at høre, at den slags stadig lever i bedste metalstil.
Jeg kan lide hvad jeg hører. Ingen tvivl om, at det er et sammentømret band, der i den grad kan deres kram til det yderste, især efter Renés solo. Jeg kunne nok hoste op med et par kritiske fejl hist og her, men hvorfor dog bruge tid og kræfter på det. Vi er jo kommet for at opleve musik live, og sådan som musik skal opleves.
Efter en hel aften på Beta2300 er det tyndet lidt ud i salen. Ja, et par stykker var også godt lakket til, og havde fået rigeligt ind under vesten.
Tilbage står så kun at sige tak til Wasted og Artillery for at have afsluttet dette år med en fuldendt koncert. Virkeligheden kalder, og i mellemtiden er Amagerbrogade gået hen og blevet tæt af tåge, så julebelysningen står sløret hen.
