I mandags var folk flokkedes fra nær og fjern til Store Vega, da Pastor Neil Fallon og co. fremførte udvalgte beretninger fra Clutch’s 36 år lange kapitel i rockens bibel. Det var dog ikke før norske Bokassa og græske 1000Mods fik bragt dagens gospel til dørs!
Bokassa
Jeg har kun set Bokassa en gang før, og det var som opvarmning for Metallica i Parken, en aften hvor jeg havde 40 graders feber, så jeg kan ingenting huske. Efter at have set dem igen, må jeg nok indrømme, at det nok også var fordi de ikke sagde mig så meget. Det var godt nok, bevares, og der skal nok være folk, som synes det var fedt, men jeg kunne ikke komme helt op i gear. Ikke seriøst nok til, at det blev rigtigt fedt, ikke gakket nok til, at det blev rigtigt sjovt. Ikke at der ikke også var gode ting imellem, men de bevægede sig desværre hovedsageligt i intetsigenhedens grænseland.
“Do you guys hate Sweden?” spurgte de.
“JAAA” lød det fra salen.
“Lo and behold, this song is about Sweden. ‘Mouthbreathers Inc.’ just for you!”
Jeg er jo som enhver dansker, og nordmand, klar på en god gang svenske mobning, så det faldt naturligvis i god jord hos alle. Man skal ikke sige, at Bokassa ikke kender deres publikum. Det er bare lidt et pet peeve for mig, når bands spiller i ultra kort sæt og bruger meget energi på at snakke.
De havde et nummer, som jeg ikke lige kan placere, hvor de spillede sådan lidt melodisk dødsmetalsriff indover de tunge grooves. Det var bestemt interessant på den gode måde, så mer’ af det!
De gik ud fra scenen til et band, som jeg nok bedst kan beskrive som det norske Kandis. Hvis det lyder som noget for dig, fik jeg lige hurtigt shazammet det. ‘Gud, Hvor Du Er Dejlig’ med Bjelleklang. Velbekomme!
1000Mods
De gæve grækere kommer ud og fyrer på alle cylindre, og er fra første nummere en noget mere fokuseret omgang. Iført Rickenbacker, Lemmy-shorts og Warpigs Brewpub t-shirt, synger bassisten Dani G. “Got my mojo working” og jeg må bare erklære mig enig i det udsagn.
Psykedeliske Kyusske introer, tunge proggede passager, store tordenskraldstrommer og en low end tykkere end en skål havregrød. Nu snakker vi!
Der var virkelig et stemningsskift, og det varede ikke mange numre før der opstod en lille gammelmands-hoppe-danse-pit, hvilket var første gang på aftenen, jeg for alvor så noget bevægelse.
Det var fedt at se hvor mange forskellige nationaliteter der var i fredags, og folk må have kommet for nær og fjern. Jeg stødte sågar ind i en Agentinsk kollega fra et magasin, hvis navn jeg desværre ikke kan huske. Bevares, aftenens line-up består også af bands fra tre forskellige lande, men det kunne altså ikke gøre det med hensyn til publikummet. Det kom især til udtryk under 1000Mods, da en masse velmenende koncertergængere råbte ting på et sammensurium af sprog i mellem sangene. Jeg spottede også et yngre par, som råsnavede under ‘Rollito’, hvilket måske ikke var hvad der typisk ville gå for snavemusik – det er i hvert fald det jeg har fået at vide. Men altså, der var bare et eller andet i luften, og det kom for alvor til udtryk under de sidste par numre, for jeg skal love dig for det ikke var en gammelmands-hoppe-pit, der bredte sig på gulvet.
Efter den optræden bliver 1000Mods nok det eneste band på aftenen, jeg ville købe billet for at se igen – gerne i en lille svedig kælder et eller andet sted på Vesterbro – for hold nu kæft, hvor blev jeg blæst bagover. Jeg skal heller ikke udelukke, at jeg lige fik nappet en kombineret køleskabsmagnet og øloplukker, der ligner et bildæk, samt en pakke rullepapirer af eget mærke på vej ud. Rollito, baby!
Godt gennemvarme var der ikke andet for, end at håbe, at Clutch var klar til at skrue yderligere op.
Clutch
Da koncerten blev annonceret var pitchet, at de ville spille hele ‘Clutch’ fra ‘95, men det blev åbenbart lavet om til, at de spiller med en ny setliste hver aften, valgt af bandmedlemmerne på skift. Det er gået over mit hoved, da jeg, hvis jeg skal være ærlig, nok ikke var kommet, havde jeg vidst det. Vi måtte desværre nøjes med ‘Escape From The Prison Planet’ og ‘Spacegrass’, som også var gode, men come on…
Lyset i salen går ned, og over PR-anlægget spiller en funksang i vaskeægte Motown-still, hvor Neil Fallon synger om. at de skal have nogle penge – det må være derfor, en t-shirt koster kr. 270. Det er ikke en rigtig sang man kan finde, men blot lavet som en intro til deres koncerter. En meget gennemført gimmick, da det først var da jeg hørte Fallon’s stemme, at det gik op for mig, at det ikke var et rigtigt nummer.
Hvis man har set Clutch før, eller har en idé om, hvad det er for en størrelse, så kan jeg fortælle, atdet var business as usual. Neil Fallon, der fører sig frem som en rablende skør prædikant, der fremfører alle de forbudte salmer, fra The Church Of Rock ‘N’ Roll. Bag ham står gospelkoret, som i dagens anledning er blevet skiftet ud med en utrættelig maskine som kun kan producere boogierock.
Overordnet set var det en super solid optræden, men der dog lidt knas med Fallons stemme, da det var som om, at et par af numrene, ikke fik de sidste 10-20 procent, hvilket undrede mig lidt. Han påtalte også, at de var ramt af jetlag, så mon ikke det bedres i løbet af turen.
I stedet for det selvbetitlede album i sin helhedfik vi et nyt nummer ‘The Green Skull’ som var overordetnligt mid. Til gengæld blev jeg positivt overrasket over ‘Slaughter Beach’ fra deres seneste plade, som jeg ikke var tosset med sidste gang, jeg så dem. Et lille højdepunkt var, da de efter den obligatoriske ‘Electric Worry’ sluttede encoret af med et cover af ‘Fortunate Son’, som de over alle forventninger slap godt fra. Man skal efter min mening være påpasselig med at genfortolke den slags evergreens, men det var fandeme hæderligt.
Jeg har gået og funderet over, hvorfor de mon har valgt at starte turnéen i Danmark, da det ikke er så normalt et sted for bands at starte. Men efter koncerten, fik jeg et godt bud. Jeg tror det handler om at føle sig på hjemmebane og starte ud med win. Nu er det fjerde gang, de gæster spillestedet, så de må have vidst at Vega’s publikum ville være 100% på og kunne alle sangene udenad – for det var de, og det kunne de.
