Shmer kører den ind med hård crust og kold attitude på et produktionsfattigt Dödsmaskinen AKA …And Justice For All-salen.
Efter to gange dødsmetal kastes et yderst velbesøgt Ungdomshuset ud i et hovedspring i crust-punk. Ud fra den pludren, som kan høres i krogene, må det konstateres at bandet (sammen med Lunds Blodbad som har spillet tidligere på aftenen), har formået at trække en del folk fra den anden side af Öresund.
Shmer indtager scenen bl.a. med medlemmer fra Induktri og Pistol Pistol Pistol. Vi bevæger os ind i crust-land, og udtrykket ligger umiddelbart langt fra de to foregående bands’ dødsmetal. Shmer viser sig som et selvsikkert band, med en tydelig grad af scenevanthed. Publikum er med fra start til slut, og trods Dödsmaskinens primitive set-up, med absolut ingen bund fra basforstærkeren og stortrommen, egner det sig egentlig nogenlunde i forhold til genren
Gennemgående for aftenens shows (og generelt) kan Dödsmaskinens mangler i lydforholdene skinne igennem alt efter genren. Især aftenens to dødsmetal-indslag led en lydmæssig smertelig omgang, i hvad jeg agter at kalde for ”…And Justice For All-salen”: Her er ingen bund og ingen bas. Med . Shmer’s crusty udtryk klarer de dog skærene på trods af dette.
En stærk præstation, især på bassen, cementeres med en voldsom energiudladning i settets sidste nummer. Her ses også den mest aktive pit i aften blandt publikum. Her leveres en stærk vokalperformance, der er både overbevisende og selvsikker. Allerbedst er det, når vokalen knækker over i det skingre udtryk. Efter ca. en halv times crust-lektion, sendes publikum ud i kulden med en langemand, samt et rungende “No!” til publikums forespørgsel om et ekstranummer. Dejligt befriende!
Ingen tvivl om at Shmer spiller op til genren indenfor alle dens facetter. Men der tilføres heller ikke rigtig noget nyt. Jeg er af den overbevisning, at dette heller ikke ligger i deres interesse. Og det er der heller ikke noget galt i. Der er ikke blevet opfundet nogen dyb tallerken i aften. Det behøves ikke, når den virker i forvejen.
At opleve Shmer som til rimelighed kan deres kram for halvtreds kroner, og betale tredive for en fadøl er en mangelvare. Nårh ja, så er det uden snerten af bund i anlægget. Men så har jeg i al fald opdaget noget, som jeg gerne vil følge og se andetsteds.
