Jeg er taget til Sjællands Randers, bedre kendt som Slagelse.
Normalt er det en by, man bare kører forbi, da ikke mange ved, at der rent faktisk sker noget på denne kant af Vestsjælland.
Jeg går ned af Søndre Stationsvej, finder bygningen der i år 1907 var offentlig badeanstalt her i byen, så meget nærliggende at kalde spillestedet det samme – Badeanstalten !
Et opgraderet kulturhus fra 00’erne med et blåt neonskilt over indgangen med spillestedets navn, – og godt for det, ellers gør det ikke meget væsen af sig, og ville være svært at finde.
Jeg går ind, og et uændret tidsbillede siden tilblivelsen af spillestedet står foran mig. Orangemalede vægge, en Nikolaj Steen koncertplakat i glas og ramme og med autograf, knappenålsopslagstavle med udprintede kommende arrangementer, 15 overskuds klapborde stablet op ved siden af billetkontrolløren. Det hele er lidt tilfældigt.
Med det er jo ikke det jeg er kommet for – for jeg ved, at bag alt dette virvar af hjemmeblindhed og tilfældig indretning gemmer badeanstalten på et lydsystem, der er værd at gå til koncert for – lydkvalitet i yderste topklasse, hvis man spørger mig.
Jeg nåede lige at få en sludder med Bianca Beest Anhalt, kvinden bag Slag-Town Slays, og hun har igennem tiden formået at stadfæste Slagelse i manges hukommelse med de solide navne, hun har fået til at spille her i byen. Ligesom denne aften, hvor Dethrxner og EYES er kommet.
Dethrxner går på kl 20.
Frontperson Neema Rad ser måske lidt skuffet ud, da han træder frem på scenen. Samtlige gæster står helt tilbagetrukket i koncertsalen. det er Ikke noget der slår ham ud, og han råber:
– HVA’ SÅ SLAGELSE, VI ER SÅ KOMMET HELT FRA KØBENHAVN, SÅ KOM ENDELIG HELT FREM TIL SCENEN, JEG LUGTER IKKE AF SVED – ENDNU!
En enkelt eller to af de lokale publikummer får fremstammet et “yeahhhh” og med knytnæven højt hævet over hovedet, er de klar til start.
Musikken går i gang, og jo, stadig generte og tilbageholdende, kan folk ikke helt holde sig tilbage – der kommer gang i festen.
Dethrxner er hårdt, klart og tydeligt. De knalder hele koncerten af uden sætliste, og med på el spade var Benjamin Jeppesen, som er forsanger i Split. Det kører bare mand!
Efter pausen bliver salen langsomt fyldt op fra 40 til ca. 70 gæster.
Småblomstrende kjoler, velklædte mænd med og uden slips, dem med metalvestene og et enkelt ældre par på over 70 år. Det spænder vidt, kan man roligt sige.
Stemningen er hyggelig her på “Baderen” som den bliver kaldt, og jeg tænker, at de fleste kender hinanden. Sådan er det bare her.
EYES er på scenen, stemningen er høj ,og jeg kan mærke, at folk er kommet for at opleve noget mere end bare en koncert – hardcore i slagelse.
Victor Kaas, forsanger i EYES er tændt fra første sekund:
– KOM SÅ HELT FREM, SLAGELSE!
Første anslag er gjort, og koncerten er i gang.
45 minutter og 1001 forskellige forvredne gummiansigtsudtryk fra Victor senere, er det lige pludselig gået hen og blevet sidste nummer.
Jeg ved virkelig ikke hvor tiden blev af, men EYES kørte derudaf, uden tomrum eller sniksnak, . kun de øjeblikke hvor Viktor står og stirrer ud i rummet som et rådyr, det har fået øjenkontakt med et sæt forlygter på landevejen. Det virker godt det udtryk!
– TAK FOR I AFTEN, SLAGELSE!”
Bandet fordufter lidt for hurtigt, og der kommer ingen ekstranumre, men det er ok – jeg fik langt mere med hjem, end forventningens glæde og 6 cm skum på min fadøl.
