Det er sommer. Du tænker måske, at det dejlige vejr indbyder til en picnic eller en strandtur, men du bør ikke lade det gode vejr ødelægge dine chancer for at se nogle af de mest spændende internationale bookinger Danmark kan tilbyde. De spiller nemlig til Nasty Cut Fest i weekenden. Selvfølgelig kan du fange lokale helte som Nexø, Fight Me IRL, Big Mess, Fabled Mind, Dungeon Days og Molly – men nogle af de navne, du ikke kender på plakaten er kæmpe oplevelser, som du simpelthen ikke må gå glip af. Forneden er fem af dem, men der er mulighed for at finde endnu flere nye yndlingsbands. Så tag dine Vans på, vask dine Dickies-shorts, sæt dine generiske wayfarer-sunnies på og mød os i Valby.
Du kan stadig nå at købe billet!
Cheerbleederz
Hvis du holder øje med, hvad der er stort i britisk indie-punk, så kender du måske Fresh, Happy Accidents eller Supermilk. Fresh gæstede Nasty Cut Fest sidste år og det var en drøm, der gik i opfyldelse for mig personligt. Sanger og guitarist Kathryn Woods er et af mine største ikoner. Tør og vred, men nuttet. En personprofil jeg selv ville ønske, at jeg havde. Hun har dannet trioen Cheerbleederz med Phoebe Cross på trommer og Sophie MacKenzie fra Supermilk på bas. Det bliver både noisy og nuttet, på den der benhårde måde. Alle tre musikanter synger desuden i konstellationen, hvilket altså også er benhårdt. Hvis du er lidt forelsket i den britiske lyd fra bands som Martha, Shit Present eller well .. Fresh så er Cheerbleederz nok din næste obsession. Der sker så meget spændende i netop den scene for tiden, så du kan knapt sige, at du har fingeren på pulsen, hvis du ikke har fingeren i vejret i weekenden.
Pkew Pkew Pkew
Jeg kendte ikke Pkew Pkew Pkew særligt godt inden bookingen. Jeg synes navnet er enormt irriterende og jeg forventede lidt noget i nærheden af Fountains of Wayne eller Nerf Herder. Men da jeg under pandemien faldt over sangen ’Asshole Pandemic’ var jeg faktisk lidt skudt (bevares, sangen handler om en pandemi af assholes, ikke corona-pandemien, men det vidste jeg jo ikke). Pkew Pkew Pkew er altid lidt på kanten til at skrive lidt for banalt og … sjovt. På den anden side er det glad musik med catchy hooks. Det er ikke en tilfældighed, at bandet er booket på Side One Dummy, der var officiel Warped Tour publisher. Jeg er rimelig sikker på, at det er en af de største bookinger for weekenden og jeg tror at deres hyre bliver tjent ind så snart ’Mid 20’s Skateboarder’ begynder på scenen i Valby. En superstærk booking.
Chloe Hawes
Ærligt er jeg pissetræt af den Americana-bølge, der lige nu vælter indover punk-scenen. Som en af de få vantro, der aldrig rigtig gad alt det der Gaslight Anthem-mikrofon-ekko punk, har der ærligt talt været en stormflod af uoriginale udgivelser fra bands som The Menzingers og Laura Jane Grace. MEN, så er der lige Chloe Hawes’ udgivelse ’Remains/Reminders’ fra i år, der formår at finde fremdrift i ørkenen. De har en spændende stemme, der lyder som om den kommer direkte fra mellemgulvet. Sangene er melodisk og instrumentalt tættere på hvad jeg havde ønsket mig fra Menzingers udgivelse fra sidste år: Der er masser af luft og lir, hvor americana kan have en tendens til at blive meget rytme-guitar og et råbeomkvæd. Hvis du skal lytte op inden, så anbefaler jeg ’Bookends’ og ’… Catastrophic Misses (Dad Rock)’, hvor sidstnævnte simpelthen har for mange små rytmiske finurligheder og kantede guitar-stykker i versene til at kvalificere til at være ”dad rock”.
Lochy I Smoki
Hvis du havde fortalt mig, at jeg skulle glæde mig til at høre polsk punk/emo – sådan nogensinde, så havde jeg grinet af dig. Men for en gangs skyld betyder det ikke noget, at jeg ikke kan forstå hvad de synger om, for der er så meget andet at bemærke. Kan du lide Drug Church? Så kan du også lide Drug Church på polsk. Ikke at sige, at Lochy I Smoki ikke også sætter deres eget præg på genren – men hold da fest der er mange af de samme elementer som kendetegnede Drug Churchs 2022-udgivelse Hygiene. Og jeg vil bare have mere. Den atmosfæriske post-punk-lyd blandet med hardcore er en stensikker vinder. Det er Iron Chic, Title Fight (Floral-Green-Title-Fight vel at mærke) og måske en lille smule Turnstile? Hvis du har en band shirt fra en af dem, er der mødepligt.
TripSun
Jeg mødte TripSun under deres tidligere navn ’Triple Sundae’ til Manchester Punk Festival og jeg var fan med det samme. Men svesken på disken: Jeg er nu TripSun fan fordi de er badass. Deres album ’Kill the Dream’ fra 2023 blev næsten profetisk da bandet pludselig afslørede, at en bagmand for den kendte festival ’Booze Cruise’ i Tyskland vidst var lidt mere end vægelsindet i forhold til den nuværende angrebskrig på Gaza. Alle holdt vejret, for hvad ville kunstnerne på festivalen nu gøre? Det ledte til en vis udvandring. Modigt, vigtigt. Godt, men hvis det nu bare var at de var seje på den måde alene, så var en musisk anbefaling på nærværende magasin ikke berettiget. Men heldigvis spiller TripSun gedigen og spændende pling-pling-Midwestern-emo guitar, og hvis du ved hvor det sner, så ved du også, at det tit er der hvor der er spændende pling-pling-Midwestern-emo guitar. Bandet var en af mine favorit-sets blandt Manchester Punk Fests overdådige, kolde bord.
