Archives: Anmeldelser

Efter bogen

Canadisk norsk black metal Canadiske Wormwitch, spiller black metal med hele kroppen og min allerførste tanke omkring åbningsnummeret ‘Fugitive Serpent’ var “nå, så er vi vist også i gang”. Der…
2-Step et halvmarathon

The boys are back in town og de vil hellere end gerne have dig med oppe foran, hvor der er slåskamp og gruppekram. Du kender dem. De australske ballademagere blæste…
Kælderværelsets broderskab

Som et kassettebånd fundet bag sofaen i et dødsbo minder Poison Ruïn om, hvor magisk det kunne være at opdage ny musik, dengang alt endnu ikke var umiddelbart tilgængeligt. Det…
Det var da utroligt, verden brænder kraftedme stadig

Sommerferien er slut, tids- og madpakketyraniet er tilbage, og hvis du lider af klimaskyld over udledningen fra din sommerferie, finder du ikke syndsforladelse hos Uprising. Vi har tidligere anmeldt Waldgeflüsters seneste…
Alt jeg har, er had

Når man ser på den tilstand vores verden og samfund er i, så skal man ikke have meget empati for at indse, hvor galt det står til – og har…
Scene Queen: Som om det er svært?

Skal det være pink, så lad det være punk. Scene Queen, aka Hannah Rose Collins, definerede begrebet “bimbocore” på sin EP af samme navn fra 2022, der, selvom den måske…
Heling gennem udrensning

Lytningen antager karakter af en praksis, snarere end en passiv oplevelse, på Sumacs femte album. ‘The Healer’ er langt fra nogen let plade at høre, i lange passager er den…
Vi trænger til lidt små frustrationer

Demonstrativ dorskhed: Brunsten lyder som en stresshjerne, der prøver at aftænke sig selv. Kald det mindfulness for mathrockere, kald det tankemylder-tamp: Aarhusianernes noiserock er på én gang knugende frustreret og…
Sange til at bo i

Kan man strække et par Lungfish-sange ud til at fylde et helt album? Okkedog. Bør man? Hvis man kan opnå den samme effekt, som Nathan Salsburg, Bonnie ‘Prince’ Billy og…
En hurtig velsmurt dødshapser.

Hvad gør man, når man er træt af at stirre ned i det sorte bundløse hul, vi kalder det moderne samfund? Når man indser, at neoliberalismens lange kløer gennemtrænger alle…
Julie Christmas: Alt godt kommer til den, der venter…

… og du godeste, hvor har jeg dog ventet. Julie Christmas har ikke udgivet noget siden samarbejdet med Cult of Luna på ‘Mariner’ i 2016, og siden da har jeg…
Kakofoni og kataklysme

Det er nu fire år siden Ulcerates sidste udgivelse “Stare Into Death And Be Still (2020)”, en lige dele nærmest meditativ og dyrisk oplevelse af komplekse udtryk både lyrisk og…
En slagsang for dem, der ikke gav op.

Hvis jeg siger Louisiana og måske metal, så tænker du nok straks på Eyehategod, Acid Bath eller Crowbar. Eventuelt noget, Phil Anselmo har haft sine fedtede fingre i. Sløvende, støjende…
Almagt

Da SYL udgav de to første numre (‘giv op’ og ‘sang 1’) tilbage i 2021, var jeg solgt. Særligt vokalen gjorde noget helt særligt for mig. Dog skulle det vise…
Når jeg har råbt færdig, har jeg brug for et kram

Et eller andet sted lige midt i eksistensen findes der et sted, hvor alting står stille. Da du først ankom til orkanens øje, skulle det være dit pusterum for alt…