Egentlig burde jeg ikke skrive en NEXØ-anmeldelse. Dels fordi min første punkkoncert var med NEXØ, og dels fordi jeg bare virkelig elsker deres musik. Første udkast var nærmest en doktorgrad i Nexølogi. Her får I dog ”bare” den populærvidenskabelige artikel.
FØRSTE TANKER
Det er vredt – selvfølgelig. Man skulle ikke tro det, hvis man kun kendte NEXØ, fra når de står bag merch-boden, men de kan faktisk godt være vrede. Rigtig vrede. Det har de været på de tidligere album, og det er de stadigvæk. De vil nok mene ligesom så mange andre, at der stadig er noget at være vred over.
Det er punk. Kapitalisme er yt, samfundet dræber os langsomt, og familie skal man finde selv. Men der stopper klichéerne også. Et friskt pust af mere dybdegående samfundsanalyse om man vil. Ikke bare i det lyriske – også i billederne og følelserne, som instrumenterne maler.
NYE TONER – MED RØDDERNE INTAKT
Når man hører EP’en igennem, er det uden tvivl stadigvæk NEXØ, man lytter til. Der er mange klassiske NEXØ-træk, f.eks. er introen til ‘CONCENTRATION’ meget a la ‘The Chemical Generation’. I samme nummer gør de også brug af den der fede, ængstelige spoken word blandet med lige så ængstelige instrumenter, som man også kender det fra ‘The Kids Are Not Alright’.
Det virker også til, at der er taget inspiration fra mange forskellige steder. Det kan selvfølgelig bare være mig, der hører, hvad jeg vil høre, men introen til ‘OVERCORRECTION’ lyder lidt a la Magtens Korridorers cover af ‘Militskvinder’. Og da samme sang giver plads til gutterne på både spaderne og grydesættet i noget, som i mangel af bedre termer lyder som en heksegryde af punk og et par gram mere eller mindre psykedelisk rock.
Det er virkelig fedt at høre NEXØ tage en ny retning musisk – ikke at det er 180 grader, men nok til at man bliver nødt til at smide sine forventninger i skraldespanden og bare lytte og nyde. Det kan enten gå godt eller skidt, når bands eksperimenterer. Her må man så sige, at det er gået ret godt. Den gængse NEXØ-lyd er altså stadig at finde i 2025 – men bare rolig – der er masser af nyt øreguf.
Det ville ikke være NEXØ uden antikapitalisme, antifascisme og anti-jegvedikkehvad. Særligt ‘DEADLINE’ er et godt eksempel på at få så meget budskab, man kan ind i sang som muligt, uden det bare bliver floskler.
”Awake or asleep, open or close.
Why settle for the red pill
when you can have both”
Selvom ”den røde pille” er en klassisk popkulturel reference, så rammer denne The Matrix-reference lige i hjertet med twistet ”hvorfor ikke begge” for en politisk hjemløs som mig selv, som ser mange – særligt politikere – sige de rigtige ord, uden, at der er handling bag. Og som det ikke var nok, så passer lydbilledet selvfølgelig som hånd i handske. Jeg elsker, når trommerne med tre slag på klokken på ridebækkenet (har jeg ladet mig fortælle af en prof) råber ”VÅGN OP FOR HELVEDE”. Jeg vil ikke sige, at jeg bliver bange, men nærmere at jeg kan se pitten starte her – og allerede mærke de blå mærker. Jeg elsker virkelig, når musik kan skabe billeder, sige noget, og særligt når det vækker følelser og instinkter. Når NEXØ så formår at gøre det på en og samme tid, så er det altså suverænt.
VREDESUDBRUDSVENLIGT
Selvom ingen af sangene er særligt opløftende, så byder NEXØ først og fremmest på et kollektivt vredesudbrud. Vi skal være vrede, og vi skal handle efter det. Jeg tror, dét bedst opsummeres i ‘MY BLOOD’:
”Convulsive and poisonous
Something new will come from this”
Disse strofer kan bruges om så meget, men det, tænker jeg, er meningen, da mange problemer i vores samfund har de samme mønstre. Den samme, men nok mere håbløse vrede er også at finde i ‘KAROSHI’ (japansk for ”død af overarbejde”). Her er stemningen en helt anden, hvor man kan mærke frustrationen og håbløsheden som følge af den kapitalistiske verdensorden. Det er fedt at høre de forskellige former for vrede – forståelse for følelser; det er altså sexet.
Stigende produktivitet og stagnerende realløn. Manglende anerkendelse af arbejderen. En årsag til karoshi?
ALT I ALT
Der er altså tale om en både smagfuld tekstmæssig og instrumental samfundsanalyse – nogle sange mere tidsrelevante end andre, men ingen af dem mindre tidløse end de andre. Der er mange gentagelser, som nok er et træk fra NEXØ’s side af for at understrege, hvordan historien igen og igen gentager sig. Disse gentagelser bliver dog til tider afbrudt – som en påmindelse af at vi kan og skal stoppe det. Man kan høre, de stadig er NEXØ, men det er et NEXØ, som prøver nye græsgange af. De kæmper ikke for at følge med tiden, for de sætter selv niveauet.
Uden at være den store producer-nørd så lyder EP’en yderst velproduceret. Der er ikke noget, der overspiller andet. Både vokalen og instrumenterne får den plads i lydbilledet, de har krav på, og det fint skifter, når et element har brug for mere plads end de andre. Stor cadeau til Peter Hove Olsen, der har stået for indspilning og produktion.
Jeg ville så gerne sige, at denne EP ”kun” næsten er perfekt, for så lyder det mere objektivt, føler jeg. Man kan dog ikke komme uden om, at der her er tale om, hvad vi unge kalder ”sygt lit 🔥”
