For Your Health favner bredt. Det er ikke noget nyt. Deres nyeste album er teatralsk og bombastisk, men også rodet og lidt rigeligt langtrukkent. ‘This Bitter Garden’ forsøger at være mange ting på én gang, og lykkes faktisk med det meste – men måske trænger haven efterhånden til en kærlig hånd.
I 2021 smed For Your Health svesken på disken, da de debuterede med pladen ‘In Spite Of’. De spiller hurtigt, højt og med følelserne uden på tøjet, men altid med en nonkonform kant, der paradoksalt nok får dem til at passe ganske fint ind i screamo-klassen. De er ikke bange for at være hverken teatralske, eksplosive, selvhøjtidelige eller skrøbelige, og på den måde kan man klassificere gruppen som en form for altmuligmennesker. Men behøver man gøre det hele, bare fordi man kan?
For Your Health har ikke endegyldigt sagt farvel til deres hardcore-ophav, men det er tæt på, og der er langt imellem resterne af det. På ‘This Bitter Garden’ er konturerne af et nyt udtryk ridset op med melodisk nænsomhed, og albummet er mere tilgængeligt, end det før har været tilfældet med kvintetten fra Ohio. På coveret sidder en mimer på et alter, og der er religiøst billedsprog overalt på pladen, som desuden er indspillet i en nedlagt kirke. Jeg skal ikke forsøge at gøre mig klog på det hele. Hvis musikken kan noget, så tager vi den derfra.
Kan den så det? Sådan da.
Albummet åbner med latter, men første nummer, ‘Davenport (A Rotten Pear)’ er ikke en sjov sang. Albummet som helhed er faktisk slet ikke spor sjovt, men det ved det også godt selv. Som det typisk er med veleksekveret skramz, efterlader ‘This Bitter Garden’ mig med en følelse af jammer. Alt er noget lort, og det bliver da også italesat. Nummeret er kort – knap to minutter – men virker alligevel som en hel EP kogt ned til én flimrende strømtåge. Guitararbejdet er huggende og kantet, og skrigene, der kommer mod slutningen, er skingre og tynde af desperation, indtil de bliver overmalet af brutale growls. Jeg er bare glad for, at ‘This Bitter Garden’ ikke peaker her, for det kunne lige så godt have været tilfældet.
‘Flowers for the Worst of Them’’’ var også blandt singleudvalget, og med dette track viser For Your Health en lidt anden side af ‘This Bitter Garden’. Haven, der danner rammerne for albummet, bliver yderligere italesat her: “For all the dirt you spit / Aren’t you ready for the sprout? / But nothing ever grows / Inside that filthy mouth”.
Forrådnelse er et gennemgående tema gennem hele pladen, der for alvor bliver understreget på indeværende nummer. En hån mod nogen, der foregiver at “plante” noget, men i virkeligheden ikke efterlader sig andet end forrådnelse. Med sandheden kommer man længst, og For Your Health har altså ikke meget tilovers for bedragere.
Det er også her, ‘This Bitter Garden’ begynder at lægge skrigene lidt til side, og giver plads til lidt mere ren vokal. Det er ganske vist et mere tilgængeligt udtryk, men For Your Health er ikke desto mindre arrige ad helvede til. Den instrumentale opbygning er desuden så stramt sammensat, som man havde turde håbe på, og glider direkte videre ind i ‘With Empty Promises and Loaded Guns’, som føles mere som en del to til føromtalte nummer. Her begynder post-rocken at vise sit ansigt, og det bliver ikke sidste gang.
‘Gaia Wept’ var også blandt singlerne udgivet i forbindelse med ‘This Bitter Garden’, og er hurtigt strøget til toppen af min liste over de bedste numre, For Your Health nogensinde har udgivet. Alt andet kan være ligemeget, når riffet begynder at slå kolbøtter et minuts penge inde i tracket. Opbygningsmæssigt minder det lidt om åbningsnummeret, også på måden tempoet bliver skruet ned nær slutningen, når sidste udråbstegn skal sættes.
“If we choke on our words / Send us home in designer body bags / Filled up with dirt; / Matching toe tags”. Vores dødsfald bliver kapitaliseret og æstetiseret. Der er en dyster kritik af samtidens måde at forbruge døden på. Hvordan alt, selv det makabre, får mærkevarer og branding. Kynisk, anonym masseudryddelse forårsaget af kapitalismen. Der er dælen dytme også en musikvideo til den:
Jeg giver ikke meget for ‘Clementine’. Det bliver lidt for sikkert og lidt for pænt, især når man hører albummet fra ende til anden. For Your Health har allerede vist så mange sider af dem selv på pladens første fire numre, at jeg godt kunne have været pop-punksiden foruden – også selvom “If you could plug a sinking ship with the bodies of your failures, you might live to sink another” er en fremragende linje. Hvis bare den nu boede et andet sted.
Vi får endnu et nummer til samlingen af “under-to-minutter-klubben” med ‘The Radiant Apostasy’, der i al sin alvor er mindst lige så legesyg som ‘Gaia Wept’. Den bliver efterfulgt af ‘Heaven, Here’ – der består af tre minutters spoken word med underlægningsmusik. De træder ud af deres ellers eksplosive raseri, der ganske naturligt markerer et midtvejspunkt for albummet, men ikke nødvendigvis et vendepunkt. Sangen er messende, nærmest romantisk i sin intimitet og afsluttende apokalyptisk: “I’d swim up from the depths below / Erect a ladder to the sky above / And cleave the city of Yah in twain.” Hvis kærligheden ikke kan bestå i paradis, kan det hele vel også være ligemeget.
På ‘Longinu’ læner For Your Health sig endnu mere op ad religiøs symbolik. Bibelsk ikonografi er et lærred for skyld og straf, som er hovedtemaerne her, men det er instrumentalen, der tager alt mit fokus. Jeg har flere gange fremhævet det dissonante guitararbejde, men bliver nødt til det igen her. ‘Longinus’ må også rent rytmisk være albummets mest spændende indlæg med en kærkommen dybde fra rytmesektionen leveret af bassist Johnny Deborde og trommeslager Mike Mapes.
Albummet startede med ‘The Rotting Pear’, og nu er vi så nået til ‘The Rotting Pair’, der konstant bevæger sig i rummet mellem det essentielle og ligegyldige. Det er altså ikke fordi, jeg ikke kan lide skønsang – så havde det været godt dumt at sætte sig for at anmelde et For Your Health-album – men det klæder kvintetten ikke at være alt for pæne, synes jeg. Derfor er jeg også vild med ‘In the Valley of Weeping’’’, der alt andet lige må være pladens mest længselsfulde nummer. Med sine fire minutter sad jeg tilbage med en følelse af kulmination. Nu må vi da snart være færdige, ikke?
Ikke helt. Der er tre sange tilbage. Heldigvis holder de alle et højt niveau. ‘Lamb Without Fold’ er For Your Health, når de er allerbedst, og ‘Your New Curse’’’ når de er næstbedst. Der er ikke mange nye facetter at komme efter her i slutspurten, og det er måske også meget at forlange fra et album på 13 sange, men sådan er det. ‘Hotel Elysia’ sætter sidste punktum. Et punktum, der godt kunne have været sat et par numre tidligere. Afslutningsnummeret er, på en måde ligesom ‘In the Valley of Weeping’, et slags resumé af albummet som helhed sammensat til én nedkogt pærevælling. Hvis ‘This Bitter Garden’ var et forskningsprojekt, ville denne sang være abstractet.
Noget man ikke kan tage fra For Your Health er, at deres nyeste plade er en ambitiøs affære. De insisterer på at vise alt det, de er gode til, men også nogle af de sider, der er knapt så skarpe. Albummet føles til tider lidt for poleret, og har måske fået lidt for mange kulhydrater indenbords, så bloated som det kan føles indimellem. Når det er godt, er det rigtigt godt, og når det er dårligt, er det bare en smule kedeligt. ‘This Bitter Garden’ kan desuden virke lidt forvirret når ikke kun albummet som helhed, men også enkelte sange forsøger at indfange så mange sider af et band, der er så alsidigt, at forsøget ofte virker lidt skilsmisseagtigt. Forældremyndigheden går på skift mellem skramzforældren i det blå hjørne og post-rockforældren i det røde hjørne, og samværsordningen er ikke til at finde hoved og hale i.
