Final Descent har ifølge deres hjemmeside, siden 2024 promoveret og præsenteret alternative musikoplevelser i København. Jeg havde aldrig før hørt om, eller deltaget i nogle af deres arrangementer – men da 2 bands jeg kendte til – noget mere punket og rocket – skulle spille til dette års Vinter Jazz, fangede de min opmærksomhed.
Det var alternative musikoplevelser jeg havde forventet: Og det var alternative musikoplevelser jeg drog hjem med.
Musikoplevelser, hvor musik ikke bare var musik, men en stemning. En kollektiv stemning – kollektiv performance – kollektive følelser, skabt og følt af musikerne og publikummet til stede. Alt fra eufori og en trancelignenede, transformativ følelse i NURIS (TN/FR) fordybende musik som man ønskede blev ved hele natten – til en kollektiv, lige så trancelignende forståelse af komplicerede følelser, som gruppen Hands On Fire (INT/DK) stod for at improvisere musik til. I festivalens dage blev alle koncerterne til mere end “bare” koncerter: De blev til oplevelser.
Musikerne i Bali Snak (DK) der spillede math-punk så det ikke er til at forstå hvordan de gør det – og endda falder over hinanden imens – Tanz Mein Herz (FR) der til slut af ét langt ambient-set spiller stykket der fra italiensk oversættes til “fred”.
Dette er koncertoplevelser der bliver i mig i et stykke tid endnu, tror jeg. Og som jeg er glad for, at jeg fik fanget lidt af på kamera.
Final Descent skabte til storbyens Vinter Jazz ikke bare arrangementer med fokus og støtte til den lokale musik scene i København, men udvidede grænserne for alternativt musik og vores oplevelser af dette, både geografisk og kunstnerisk. Jeg ser frem til næste år.
