Rampelys: Wojtek

Skrevet af:

Kunstner(e):

Fotografi/illustration:
Viktor Bakfeldt
Genrer:

Kender I det, når man ser klistermærker for et band længe før, man overhovedet kan lytte til musikken? Det sker oftere end man skulle tro, især i den her business. Et af dem er Wojtek, der nu, langt om længe, er ved at være klar til at udsende debutalbum. Vi sætter fokus på de unge proggere.

Hvem er med i bandet?
Anders Munk Jakobsen, Aske Ørneborg Jacobsen, Elliot Viggo Hutchinson Vasegaard, Geo Nørlem Barbou Des Places, Nikolaj Blauenfeldt.

Hvad er jeres origin story? Hvordan mødtes I og hvordan opstod musikken?
Vi mødtes på Sejergaardens Musikefterskole, og fandt hurtigt en forbindelse gennem metalmusikken. Anders, Aske, Geo og Nikolaj spillede ofte Rage Against the Machine-covers, og da jeg, Elliot, meget gerne ville være med, hoppede jeg med som sanger. Efter noget tid med en masse covers, begyndte vi endelig at skrive vores egne sange, og nu er vi her!

Hvad er den grundlæggende ide i bandet? Har I et budskab?
Ideen bag bandet er at lave musik der kan passe inden for metalgenren, men som alligevel kan handle om sårbarhed. Vi har stort fokus på mentalt helbred, og vi skriver musik som har et hårdt, progressivt ydre, men en dybt emotionel kerne. Det handler meget om hvordan musik ofte stammer fra nødvendigheden, og at skrive musik, der specifikt prøver at ramme en emotionel tone.

Hvorfor spiller I den type musik, I gør?
Vi spiller progressiv metal, da vi alle er store fans af genren og oplever, at det er der hvor alle vores musikalske indflydelser bedst kan smelte sammen. Det er en genre, hvor der virkelig er plads til at skabe noget unikt og noget nyt.

Hvem har inspireret jer? Både musikalsk og på anden vis.
Meshuggah, Aesop Rock, Animals as Leaders, IDLES, Vola, Deftones

Hvad gør I/har I gjort for at blive spottet?
Vi har spillet med bands, der har samme energi som os, og som vi generelt synes er søde. Vi har også snakket med en del forskellige indenfor scenen for at lære hvordan det hele hænger sammen

Hvordan klarer man sig som nyt band? Hvilke råd vil I give videre?
Tag fat i de bands I synes er seje, og som I ser op til! 99 % af tiden vil de gerne hjælpe, og hvem ved, måske kan det føre til et show sammen!

Hvad vil I gerne opnå? Hvad står på bucketlisten?
Spille i Store Vega! Det er jo drømmen. Så har man klaret det som dansk band, haha! Ellers vil vi bare gerne dele scenen med mange af de bands vi elsker som EYES, SYL, Danefae og MØL!

Hvad er det næste fra jeres hånd?
Vi udgiver debutalbum d. 9 november, holder releaseparty på Märkbar d. 13. december, og spiller koncert på Urban13 med Bali Snak d. 4. december!!

Click here to display content from SoundCloud.
Learn more in SoundCloud’s privacy policy.

WOJTEK · Limerence

Selvtægt er et DIY-magasin om punk og metal.
Vi er drevet som en frivillig forening.

Ansvarshavende redaktør: Hanna Ella Sandvik
Magasinkoordinator: Tobias Holst

Privatlivs-politik

CVR: 44226421