Måske har du allerede set et par af deres shows i Ungeren, på Underwerket eller måske på den tour, de tog på med Slyngel tidligere i år. Men nu er sludgedoomkvintetten Tungsind næsten på banen med første udgivelse, EP’en ‘The Unlearning of the Self’, der rammer gaden 21. august.
Vi havde lyst til at vide mere. Vi bringer her en oversat, men ellers uredigeret version af de fems svar på vores spørgsmål.
Hvem er med i bandet?
Mads: Det er vi! Altså, med det mener jeg vores tre danskere: Kasper på vokal, Mads på guitar og Pelle på trommer.
Ali: Og så er der vores to fæle, ildelugtende udlændinge. Ali fra det midvestlige USA på bas og Lewy fra Australien på guitar.
Naturligvis forlod vi begge steder af gode grunde.
Lewy: Nemlig, vi er for søde og cute.
Hvad er jeres origin story? Hvordan mødtes I og hvordan opstod musikken?
Det var et koncept Mads havde arbejdet på i et stykke tid, og så narrede han os alle til at lave ting med ham.
Mads: Det kom sig af et par Mizmor-shows, jeg så på Roadburn (2018 og 2022). Jeg tudede og tudede, og så sagde jeg “DET VIL JEG OGSÅ GØRE!”. Og så spillede jeg triste riffs i mit køkken i tre år.
Lewy blev lokket ind af snakke om gear og guitartoner mens han og Mads arbejde på Lygtens Kro. Samme sted var Pelle en dag, og han blev bestukket med drinks. Kasper blev fanget ind på Skovbar fremfor Lygtens Kro, og Ali var den sidste, der sluttede sig til.
Ali: På Skovbar overhørte jeg, at de manglede en bassist. Jeg var lige brændt hårdt ud af min karriere som videospilslyddesigner, og besluttede mig for, at det bedste jeg kunne gøre for min mentale sundhed var at gå med i en hel masse bands, der laver mærkelige lyde fuldstændig uden løn, og efter det overtog Tungsind hurtigt mit liv.
Hvad er den grundlæggende ide i bandet? Har I et budskab?
Lewy: Vi er politiske mennesker i vores privatliv, og det er vigtigt for os, at det er synligt. Vi kommer mest fra punkscenen, men vi kan virkelig godt lide at spille metal. Problemet er, at metalmiljøet lader som om det er apolitisk eller i værste fald direkte fascistisk, og det fucking hader vi.
Kasper: En stor del af symbolikken og teksterne handler om mentalt helbred. Da jeg skrev teksten til ‘At The Gates’ er det egentlig bare mig, der prøver at beskrive skizofreni… fra en troldmands synspunkt.
Vores sangtitler er parafraseringer af nogle af den italienske filosof Giorgio Agambens mere esoteriske værker.
Mads: Som jeg ser pladen, er det en historie om en kollektiv bevidsthed, der kæmper med sit selvs fremmedgørelse. Måske et forsøg på at hidkalde kaos i jagten på lykke? Noget med revolutionær forandring… Jeg ved det ikke, jeg arbejder her bare.
Hvorfor spiller I den type musik, I gør?
Sjov musik når høj amp går brrrrrr…. også trist.
Mads: Jeg vil gerne få voksne mænd til at græde.
Ali: Ja, det han sagde. Men jeg tror også, at mit perspektiv på bandet er, at vi alle sammen bare er kæmpe musiknørder. Vi har meget til fælles, men vi har også virkelig forskellige perspektiver og musikalsk inspiration med. Vi spiller og lytter alle sammen til en virkelig bred vifte musik, fra jazz til harsh noise til crust punk og post-metal og udøver også alle mulige slags kunst og organisering i miljøet, og på en eller anden måde smadrer vi al den erfaring sammen i en stor stuvning.
Kasper: Jeg vil bare gerne skrige hovedet af.
Lewy: Men jeg kan godt lide dit hoved på din hals. Hvis hovedet ikke sad fast, hvor ville skægget så sidde?
Hvem har inspireret jer? Både musikalsk og på anden vis.
Mads: Naturligvis Mizmor til at begynde med, men faktisk alt, der er sjovt og føles godt. Noget af det er inspireret af et eller andet indiespil, jeg så, hvor jeg prøvede at spille soundtracket, gjorde det forkert og lod det blive til et riff. Eller når jeg samler et eller andet som Lewy fedter med på sin guitar op, eller når jeg falder over noget, der kilder min hjerne rigtigt, mens jeg doomscroller. Jeg tror, at god sangskrivning først kommer fra god sanglytning.
Ali: Altså, jeg flyttede oprindeligt til Skandinavien, fordi jeg virkelig godt kan lide black metal som en ægte nørd. Jeg har altid været mest glad for det atmosfæriske, hvilket spillede godt sammen med min baggrund i lyddesign. Jeg er vild med, at vi kan kombinere black metallens høje energi med den ekstremt intense doomfølelse. Jeg vil bare, at luften bliver fucking tyk.
Kasper: Jeg trækker en del på black metal-skrig og jeg forsøger så hårdt jeg kan at lyde lige så led som Ethan fra Primitive Man. Men det kan ingen.
Pelle: Jeg spillede i bandet Dybet tidligere, og vi hørte rigtig meget Mizmor. Det er mest improvisation, og jeg vil sige, at improvisation og noise er min helt store inspiration.
Lewy: Årh fuck, der er så mange. Gamle projekter, en masse nye komponister og fejlslagne plader, der aldrig blev udgivet. Post-metal.
Jeg er inspireret af de ting, som Mads viser mig, hvor jeg så siger “… fuck, det kan jeg ikke. Kan jeg spille det her i stedet?”
Jeg kan rigtig godt lidt forholdet mellem forstærker og guitar. Jeg tager snavset med ind i musikken.
Hvad gør I/har I gjort for at blive spottet?
Lewy: Primært irriterer vi promotere rigtig meget, når vi ser et band, vi godt kan lide, på deres koncertkalender.
Ali: Jeg styrer for det meste vores sociale medier, og helt ærligt, er jeg bare virkelig stolt af, at mine venner laver så fede ting, at jeg er glad for at vise det frem. Jeg går i vores eget merch helt uden skam. Jeg kan virkelig godt lide vores band.
Mads: Og så har vi mange venner.
Lewy: Helt specifikt, har vi mange venner i mange scener og vi har et helt fantastisk netværk af DIY-punkere. DIY-scenen betyder enormt meget for os.
Hvordan klarer man sig som nyt band? Hvilke råd vil I give videre?
Ali: DIY OR DIE BITCHES!
Lewy: Har vi overhovedet klaret os? Jeg synes der er mange implikationer i det spørgsmål.
Mads: Vi har knap lavet en plade.
Lewy: Vi er knap stået op om morgenen. Men altså, hvis man dukker op, så sker der ting. Bare gør noget og hjælp andre med at gøre noget
Ali: DIY-scenen er alt. Vi er superinvolverede i forskellige aspekter. Mange af os er bookere forskellige steder, lyd- eller lysteknikere, afviklere, bartendere, sessionmusikere og illustratorer. Når man er med til at bygge scenen, er der bare automatisk plads til dig og et kæmpe netværk af mennesker, der hepper på dig fra start af.
Hvad vil I gerne opnå? Hvad står på bucketlisten?
VI VIL REJSE!
Vi vil gå i sauna i Finland, vi vil spille på Reykjadoom og Norðanpaunk, vi vil spille i en kirke, i en grotte. Vi vil til Japan, vi vil spille på Roadburn…
Hvad er det næste fra jeres hånd?
Vi skal bookes i Finland, vi skal bookes til Reykjadoom og Norðanpaunk, vi skal bookes til en kirke, vi skal bookes til en grotte, til Japan, til Roadburn…
Ej, lidt mere alvorligt, er vi megainteresserede i at lave features, både med musikere, der spiller seje instrumenter og med visuelt indstillede mennesker. Vi har også allerede planer for en masse samarbejde med alle vores seje, kunsteriske venner i den nære fremtid.
Så er der naturligvis pladen, der udkommer, og vores første rigtige tour! Der er også en hel masse shows i gang i Danmark, og vi er mere end spændte på at spille noget af det nye materiale, vi har arbejdet på, så hurtigt som muligt.
Kommende shows:
Release
21.08.26 – Album Release party Nørrebro Späti (@norrebro_spati)
22.08.26 – KBH release show + Le Fix Tattoo 20-årsjubilæum (@lefixtattoo)
TOUR
18.09.26 – Bremen, DE – @kulturimbunker med GRIN
19.09.26 – Amsterdam, NL – at Vrankrijk med GRIN
20.09.26 – Ghent, BE – TBA med GRIN
21.09.26 – Bruxelles, BE – InGeorge med GRIN
22.09.26 – Köln, DE – @az_koeln med GRIN
23.09.26 – Berlin, DE – på Köpi Koma F
24.09.26 – Prague, CZ – på Café Na pul chesty
25.09.26 – Vi arbejder på det, men vi vil sætte stor pris på leads mellem Prag og Polen!
26.09.26 – Warsaw, PL – TBA
København
9.10.26 – Sonic Ritual i Råhuset (@raahuset)
17.10.26 – Vile Depravity på Underwerket (@kraftwerket)
3.11.26 – Stengade med/ Shining (NO)
28.11.26 – obSCENE i Roskilde
