For ikke længe siden dumpede en promo ind i vores indbakke. Det gør der ofte, men nogle gange er der noget, der får koordinatoren til at kigge en ekstra gang. Det er svært at sige præcis hvad, men det er som regel med god grund. Denne promo var af den karakter. Bödels album ‘Dödsbringaren’, der udkommer i starten af 2026 var rå, sej og virkelig crusty. Så vi måtte naturligvis snakke med det skaraborgske band.
Hvem er med i bandet?
Leya – sang
Arvid – guitar
Henke – bas
Micke – trommer
Hvad er jeres origin story? Hvordan mødtes I, og hvordan opstod musikken?
Vores første trommeslager Masken havde hørt Leya synge med Chernobyl og fik lyst til at starte et band med hende – men han kendte hende ikke (da hun kun er 18 år), så han kontaktede i stedet Leyas far Arvid, der spillede guitar. Og så fik han også lov at være med. Bassisten Henke og Masken havde kendt hinanden i 30 år, så han fik også lov at hænge på, selvom han egentlig aldrig havde spillet bas.
Vi prøvede at spille sammen og syntes med det samme, det var noget helt særligt. Tre rutinerede musikere og Leya, som egentlig er helt ny, var en god kombination. Vi besluttede ikke rigtigt, hvad vi skulle spille, udover at det skulle være punk, og det blev så til det her.
Hvad er den grundlæggende idé i bandet? Har I et budskab?
Vi har faktisk ingen idé eller agenda overhovedet. Vi gør bare det, vi gør, og har punkens grundidé om at kæmpe for det lille menneske og imod uretfærdigheder i verden i vores blod. Det kommer naturligt.
Men vi er ikke overdrevent politiske, og vi har også mange tekster om både angst og død.
Hvorfor spiller I den type musik, I gør?
Fordi vi elsker det og for at få en masse skidt og dårlig energi ud. Det er en slags healing at spille skidtet ud med vred, rå punk. Som sagt besluttede vi ikke, hvordan musikken skulle lyde – det lyder bare, som vi er.
Hvem har inspireret jer? Både musikalsk og på anden vis.
Det er meget forskelligt, afhængig af hvem i bandet du spørger, men for Arvid, Henke og den nye trommeslager Micke er svenske bands som Anti Cimex og Wolfpak/Wolfbrigade en kæmpe inspiration.
Derudover kan man hente dele fra alt muligt; Motörhead, Black Sabbath, Discharge, GBH og meget mere som eksempel.
Hvad gør I og har I gjort for at blive spottet?
Ingenting egentlig. Henke oprettede en instagram-konto og lagde en video fra vores anden øver op, og bam! Vi fik flere hundrede følgere lige efter, og kun et par dage senere havde vi tilbud om pladekontrakt fra USA, Sverige, Europa og Asien.
Vi fattede ingenting. Vi havde ikke nogle sange klar, vi havde kun testet et vers og et omkvæd til det, der skulle blive ‘Bilan Faller’ – vores første sang.
Der blev en slags hype om det, og vi fik solgt alle vores T-shirts, før vi overhovedet havde udgivet vores første plade.
Det var virkelig mærkeligt. Men også ret fedt.
Efter det har vi haft stor hjælp af vores makker Andreas på Distat Records, som elsker at promovere os. Han er guld værd.
Hvordan klarer man sig som nyt band? Hvilke råd vil I give videre?
Vi har faktisk ikke nogen råd at give og har heller aldrig fået nogle selv.
Eftersom det ikke var meningen, at dette band skulle blive så populært, men blev det alligevel, så var vi nok bare heldige. Udover Leya, der kun lige er begyndt at synge i bands, og vi andre har spillet punk og metal i tre årtier, så er det eneste råd, vi kan give nok, at hårdt arbejde betaler sig … efter 30 år, haha😅
Hvad vil I gerne opnå? Hvad står på bucketlisten?
Vi tager alt, som det kommer, og er afslappede om det, men det kunne være fedt at tage på et par småturnéer og spille på nogle sjove festivaler. Det er nok ikke mere end det.
Hvad er det næste fra jeres hånd?
Nu udsender vi vores nye plade ‘Dödsbringaren’ den 30. januar! Det bliver fedt!
Efter det håber vi at komme til Danmark, spille og drikke sprut! 😊🍺
