Det skorter ikke på aktivitet i hardcorescenen. Det kan man være helt sikker på. Og hvis man godt kan lide at have luppen fremme og finde de nyeste af de nye, så er man sikkert også stødt på Bitter. Det er en fin brug af ens tid, og derfor sætter vi her fokus på netop dem.
Hvem er med i bandet?
Aksel (Guitar), Adam (Trommer), Johannes (Bas) og B (Vokal)
Hvad er jeres origin story? Hvordan mødtes I og hvordan opstod musikken?
Aksel og jeg (B) mødte hinanden gennem World of Warcraft, som så mange andre store kærlighedshistorier. Vi havde fælles venner, der spillede, og jeg begyndte ikke længe efter at frekventere den bar, hvor Aksel tilfældigvis stod bag hanerne. Det viste sig, at vi delte en oprigtig kærlighed til musik for kødhoveder, og snakken faldt hurtigt på at starte et band.
Johannes kendte jeg løst fra byen, primært fra længere samtaler om Cro-Mags og Undergang, indtil han på et tidspunkt fik nævnt, at han i øvrigt spillede bas. En oplysning, vi noterede os.
Adam er en lokal charmetrold, der normalt spiller jazztrommer, men nærer en dybtfølt og uforklarlig kærlighed til nu-metal (og Guilt Trip).
Hvad er den grundlæggende ide i bandet? Har I et budskab?
Den grundlæggende idé er, at det ikke behøver at være så seriøst, poleret og “artsy”. Vi kommer alle fra vidt forskellige musikalske baggrunde, og for os handler det først og fremmest om at skrive musik, vi alle kan fucke med.
Vi deler en sund foragt for pansere og kultureliten og er til gengæld varme tilhængere af janteloven.
Teksterne spænder bredt, men holder sig generelt i det lyse hjørne: traumer, vold og sorg. Vi skriver ikke ud fra et fast dogme, da det ville kræve for meget planlægning.
Nørrebro Hardcore lever!
Hvorfor spiller I den type musik, I gør?
I bund og grund spiller vi bare det, der falder os ind. Vi har ikke et konkret mål og ville se det som et benspænd, hvis vi havde.
Hardcore og hele den scene, det indebærer, er noget vi alle kan stå ved: dukke op til lokale shows, støtte sine homies og lade være med at tage pitten personligt. Grundlæggende voksenpædagogik.
Bands som SYL, Rot Away og Lifesick har spillet en stor rolle i at holde scenen i live og er en del af grunden til, at vi overhovedet er begyndt at spille igen.
Hvem har inspireret jer? Både musikalsk og på anden vis.
B: En stor del går helt klart til Rot Aways ‘Heavy Weight’-plade, da den vækkede hardcorekiddet i mig til live igen. ‘No Spiritual Surrender’ af Inside Out hørte jeg som teenager, naturligt nok fordi jeg var fan af RATM, og den cementerede mit behov for hardcore. Min største musikalske kærlighed er dog John Coltrane, og helt specifikt ‘A Love Supreme’, som jeg holder hellig på trods af mine ellers tvivlsomme musikalske valg. Og så Gillis ‘Ækte Vare’, både filmen og pladen, der står som en slags københavnsk grundsten.
Aksel: Da jeg blev spurgt af B om jeg ville starte et hardcore projekt med ham tænkte jeg først og fremmest “fuck ja” og dernæst at jeg egentlig ikke ved så meget om genren. De riffs, jeg skriver, bærer tydeligt præg af min fascination af de nådesløse, kolde små tertser jeg giver fra den tidlige deathcore scene á la Despised Icon, og et borderline rock-groove, som i mit sind er synonym for senere Entombed og den svenske death-n-roll lyd.
Adam er blevet en nøgleperson i det københavnske natteliv og bærer ene mand hele DJ-verdenen på sine skuldre og havde derfor ikke tid til at deltage, da han har travlt med at bolle din mor.
Johannes: Musikalsk var det Infectious Grooves og Suicidal Tendencies, der gjorde, at jeg syntes bas var cool. En af mine absolutte yndlingslyde er Madballs ‘Set It Off’, som for alvor sendte mig dybt ned i hardcorescenen. Og så har gamle spilsoundtracks fra Guitar Hero og diverse wrestlingspil stået for nok den mest formative del af min musiksmag, hvilket nogle ville kalde et råb om hjælp.
Hvad gør I/har I gjort for at blive spottet?
Vi har egentlig ikke gjort så meget. Vi har en Instagram, vi holder nogenlunde gang i, men ellers var vores første show på Baggen vist nok det første rigtige livstegn.
Vi holdt koncerten sammen med den lokale grindcoretrio GRK, og det gik over al forventning, hvilket der ærligt talt ikke skulle så meget til for. Der var helt proppet, og det var sgu lidt af en stor oplevelse. Pit under alle sange, crowdsurfere og virkelig gode vibes.
Hvordan klarer man sig som nyt band? Hvilke råd vil I give videre?
Spil kun det lort, I gerne vil spille. Vær cute over for folk <3 Sørg for at være på lige fod internt. Ingen Bono i bandet. Lad være med at lytte til folk over 35 (med få, åbenlyse undtagelser). Elsk din næste.
Hvad vil I gerne opnå? Hvad står på bucketlisten?
Først og fremmest at komme mere ud og spille. Vi kunne vildt godt tænke os at få fod indenfor på festivalscenen, og målet er på sigt at komme ud over landets grænser, om så det bare er Malmö.
Hvad er det næste fra jeres hånd?
Vi spiller koncert med SALVER i Byhaven den 26. maj, hvilket vi ser frem til. Derudover pønser vi på at få lavet en EP, forhåbentlig på vinyl, så den også kan stå og samle støv på fysisk form.
