Salvers hybrid-hardcore var udsat for flere tekniske kvaler tirsdag aften på Lagune. Med kraftfulde præstationer fra både bandet og ikke mindst deres gæster gik disse heldigvis nogenlunde i glemmebogen.
Kvarter-i-tidlig-aften går Salver på Lagune-scenen, som for undertegnede stadig virker enorm. Det er slet ikke, fordi her er tomt. Men pakket er her ikke. Til de koncerter, jeg indtil videre har set, virker det bare ikke rigtig til at komme op at koge. Sådan som vi ved, at en Roskilde-koncert kan koge. Det var nok de forventninger, der var, da Salver blev offentliggjort til First Days. En koncert båret af sveddryppende energi og et publikum, som hopper, danser, mosher, pogo’er og svajer. Scenens størrelse taget i betragtning har det været svært for flere bands at skabe netop den stemning. Salver starter ellers lige på og hårdt, men lyd og gear skal lige på plads. En defekt monitor, som udskiftes, mens koncerten er i gang, forstyrrer bandets momentum en smule. Men vi kører videre i hæsblæsende gear.
Cirka midtvejs gennem koncerten får vi en brandtale om den narcissisme, som kan herske i det sociale liv. Den kan have mange ansigter. Et foretagende og kollektiv som netop Salver står som et oprør mod dette. Måske er det netop derfor, de er så relevante på årets Roskilde Festival. De kan fremstå som modstykke for en ungdomsgeneration omgivet af algoritmer, content og selvpromovering. Det er der flere artister, som gør på årets plakat. Stærk italesættelse fra bandet.
Salver er kendetegnede ved deres legende tilgang til hardcore-genren. Mere internt kendt som “hardcore” (if you know, you know). Frontperson Aske Severin Frederiksens poetiske, selvdestruerende og eksistentielle tekster har tilført genren dybde. Ligesom trommeslager Albert Holbergs legende, aggressive og eksperimenterende trommer gør Salvers musik genkendelig. Selvsamme Holberg leverer i øvrigt årets tromme-fill på ‘Bitre Piller’. Ikke et øje tørt herfra. Generelt er Holberg virkelig en stjerne under aftenens koncert, selvom han om nogen virkede ekstra forstyrret af de tekniske problemer, især i starten.
Det hele virker som et klassisk Salver-show. Råt og lige i ansigtet. Dog blev publikum forkælet med flere gæsteartister først i form af Jon Wil, og dernæst Skt. DeLarge, som virkelig skabte et flot højdepunkt sammen med Frederiksen. Hånd i hånd holdt oppe af publikums arme og skuldre tog koncerten pludselig et nøk op. Yderligere et nøk opad tager den, da de resterende medlemmer (ud over Holberg) fra Smag På Dig Selv indtager scenen. Med tung saxofon og guitar når teltet et kogepunkt. De ekstra lag får publikum ekstraordinært med. De røde visuals af bl.a. soldater i tanks sidder stadig på nethinden. På trods af de tekniske udfordringer kommer Salver flot i mål med hjerteblod, vildskab og vigtige budskaber til publikum. En fortjent tilkæmpet sejr efter en hektisk start.
