Bleeder har en helt særlig plads i dansk musik – ikke bare fordi de stædigt har spillet sig gennem 30 år, men også fordi de har gjort det som Danmarks største rockband. Og nej, nu snakker jeg ikke om hitlisterne, men helt bogstaveligt om antallet af mennesker på scenen; fx stod der ved koncerten i Den Grå Hal, udover bas, adskillige keyboards, en PC med lydeffekter, to trommesæt og ikke mindre end tre (nogle gange fire) guitarister. Og så har jeg ikke engang nævnt de tre gæstesangere, der kom ind undervejs. Der var simpelthen 13 til bords, når det hele blev gjort op.
Det gør Bleeder til et af de mest eventyrlige bands at se live, for uanset hvor man retter blikket hen, er der en eller anden, der har travlt med at arbejde på sin detalje i lydbilledet. Bleeder er ikke et band – det er en fucking maskine, der går i gang. En ekstremt tight en af slagsen. Især at se hvordan de tre guitarister arbejder sig vej gennem koncerten er en fornøjelse. Men det er uden tvivl også enhver lydteknikers mareridt – for alting sker hele tiden, alle steder.
I Den Grå Hal brød mixerpulten sammen under prøverne, og fandt først sin erstatning i allersidste øjeblik. Og hallen selv viser aldrig nåde, så både lydtekniker og band blev kastet fuldstændigt for løverne. Der gik et par numre før, de kunne høre hinanden, og lidt flere før der kom balance i salen. Men der blev arbejdet benhårdt. Musikernes præcisionen blev der faktisk, der blev virkeligt arbejdet, selvom de finere detaljer blev skyllet væk i brølet fra maskinen. Det blev et rigtigt sørøversæt.
Hvordan lød det så? Ja, i hvert fald flygtede Politikens anmelder over hals og hoved, men han var nok heller ikke helt klædt på til den slags koncert. Jeg selv og mange af de andre oppe foran scenen genoplevede nok bare det, vi kendte fra de mange koncerter i Den Grå Hal, fra dengang hvor punken stadig regerede. Og ja, det var synd for detaljerne, men levede op til slagordet fra publikum i Bleeders tidlige dage; ”Hurtigere! Højere! No surrender”! Og henimod koncertens slutning, hvor vi nåede til numrene fra det allerførste Bleeder-album, var det næsten som man huskede det.
Det var på det tidspunkt en gammel kending – Charlotte Bagge fra Kalashnikov – og en absolut ny kending, nemlig skuespilleren Nicholas Bro gik på scenen, og fyrede den af. Og sådan kom det gamle Bleeder-skib alligevel i havn, efter et stormvejr af en koncert. Thunderbolts and lightning.
Baggrund: Peter Peter dannede Bleeder for tredive år siden, og det er jo i sig selv en imponerende alder for et rockband. Men allerede ved dannelsen af Bleeder havde Peter Peter en solid plads i rocken efter mange år med Sods/Sort Sol, der vendte op og ned på dansk rockmusik i 1978 med et af Danmarks allerførste punkalbum. Og Bleeder blev dannet efter en mildt sagt hård skilsmisse fra Sort Sol. Et par af Peter Peters numre fra Sods-tiden var stadig med på setlisten. Klassikere som Repeature, Iceage for a While og Eveningsong, der stadig giver gåsehud.
Men Bleeders projekt har været et andet end Sort Sols klassiske konstellation af fire mand (Sanger, guitar, bas og trommer). Det blev et band med en helt anden volumen med sjældne, men ret overdådige koncerter. Måske var det Peter Peters arbejde med filmmusik og store orkester-arrangementer, der satte sit aftryk –Peter Peter har lavet musik til alt fra Pusher, Valhalla Rising og til Antboy. Eller måske er det bare fordi Peter Peter virkelig har en finger med alle mulige steder, og har givet så mange nye bands en hånd med undervejs.
I hvert fald samler han folk fra alle ender af rockscenen ind undervejs. Bleeder er på en eller anden måde rockens svar på et big band. Og det er pænt ment. Kernen er selvfølgelig Peter Peter og hans guitar, der kan genkendes uanset hvor den stikker halsen og de seks strenge frem. Men bandet bærer også præg af det utal af medlemmer, der bidrager undervejs. Til koncerten i Den grå hal var Kasper Luke fra Alkymist fx meget veloplagt med på bas – og Mads Folmer Vennits Richter fra Halshug og Smertegrænsens Toldere, sad rigtigt godt bag trommerne.
Bleeder er på den måde altid lidt af et udstillingsvindue for den rock og de projekter, der lige vil noget mere og noget andet. Det gjaldt f.eks. Iceage for nogle år siden og Echo, Bravo i dag. For selvom Peter Peter ikke altid er i mediernes søgelys, er han ofte med i billedet, når noget nyt undergrundsmusik sættes i gang.
Bleeder bestod den aften af:
Peter Peter Schneidermann – Guitar, vokal
Mads Saaby – Guitar, vokal
Bjørn Banke – Guitar, vokal
Kaspar Luke – Bas
Rune Haaning Thøgersen – Percussion, bulder og brag
Mads Folmer Vennits Richter – Trommer
Povl Kristian – Keyboard
Christian Rønn – Keyboard
Peter Kyed – Digitale effekter, kompositioner
Gæster:
Majke Voss – Vokal
Johan Wieth – Guitar
Charlotte Bagge – Vokal
Nicolas Bro – Vokal
