Relativt kort tid inden spillestedet frekventeres, er jeg overbevist om, at Militarie Guns koncert finder sted på Lille VEGA. Hvor denne tanke er opstået ved jeg ikke — men ud fra bandets optræden denne aften, virker det til at bandet havde samme tanke. Bandet fra Los Angeles virkede underligt stationære i sit udtryk, — og slet ikke så kaotiske som jeg havde regnet med, eller som musikken indbyder til. I gang skulle de i hvertfald lige, og om dette skyldes metaltræthed eller en tilvænning af større scener ved jeg ikke.
Militarie Gun er et ekstremt velspillende band. Samtlige medlemmer ligger hvor de skal, og er et hundrede procent stilsikre i deres post-pop-punk. De kan vel ses som en slags fræk fætter til Turnstile, med et mere tradtionelt rock-udtryk, sammenlignet med de nyudklækkede Grammy-vindere. Musikken kan beskrives som et kærlighedsbarn mellem Fugazi og Blink-182. Er man til det, er man meget til det. Er man ikke til det, er man virkelig ikke. For undertegnede rammer de blandingen med en ret så fin knivspids: Et enkelt gram for meget af det ene eller det andet, ville Militarie Gun være et bizart foretagende. Det er imponerende at kunne ramme så præcist, så godt.
Ideal Bar er fornemt pakket — nærmest udsolgt. En rimelig pæn skare af dedikerede fans har ramt de forreste rækker, og er ufortrødent med gennem den 20-numre-lange sætliste (med medmindre ‘B A D I D E A’ tælles med to gange, som bandet både åbnede og lukkede showet med). Og det skal Militarie Gun være glade for. For det var i høj grad publikum som stod for at opretholde energien, specielt i den første del af koncerten. Ideal Bars ellers så fremragende, immersive lydsystem virkede også til at svigte i aften. Koncerten var underligt lav, i forhold til hvad anlægget kan præstere. Ideal Bars intime indretning burde være perfekt til et band som Militarie Gun, — hvor et kaotisk, og på samme tid nærværende show virkelig kan komme til sin ret. Dette lykkedes Militarie Gun bare ikke med. I hvertfald ikke i lang nok tid ad gangen.
Det hele virkede ret sympatisk. Ingen tvivl om, at det var et publikum, som virkelig elskede “deres” band. Et vidnesbyrd om, hvorfor hardcore/postpunk/metal/kald-den-hvad-du-vil-scenen rummer et dybt nærvær over for sine udøvere. Rummet er fyldt af en umådelig dedikation, nysgerrighed og samhørighed, som sendes direkte tilbage til bandet. Det formåede Militarie Gun til tider at svare tilbage på med gensidig kærlighed. Publikum gjorde sit. Hvad den manglende respons specielt i koncertens første halvdel bundede i, ved jeg ikke. Om rummet var for intimt i forhold til andre venues på turnéen, eller om bandet var trætte, var svært at tyde. For musikaliteten fejlede intet.
Efter en knusende ‘Throw Me Away’ og en medrivende levering af ‘Kick’ virkede Militarie Gun til at vågne til dåd. Og næste halvdel af setlisten bød på mere tilstedeværende og fandenivoldske leveringer af ‘Return Policy’, ‘Disposable Plastic Trash’ og en skarptskåret ‘Do It Faster’. Stemningen kogte og når sit klimaks på sidste nummer ‘B A D I D E A’ — som også var det første. Et show udført som en slags performativ berettemodel, vidner også om at Militarie Gun er et erfarent band, som bare har nået et bestemt niveau i deres karriere, hvor dage på kontoret eksisterer — aftener hvor nærmest intet er overladt til tilfældighederne.. Militarie Gun havde efter alt at dømme en aften på kontoret den første halvdel af koncerten, for herefter at sætte ild til samtligt interiør. “En arbejdssejr”, som man vil kalde det i sportsverdenen.
