“We are Anaal Nathrakh from England, and were here to bring the apocalypse upon you”
Således lød det, da Anaal Nathrakh bød os velkommen ind i en verden i forfald. Bandet selv ville nok mene, at den virkelighed, de præsenterede os for ikke ligger langt fra den virkelighed, vi alle lever i. Godt nok prædikede de om apokalypsen, men de lattermilde briter tog jordens undergang med hævet pande og store smil.
Stemningen var nemlig i top, og forsanger Dave Hunt var meget snakkesalig. Det var fedt, hvordan han ikke bare talte ud i luften, men faktisk til publikum, og svarede nærmest hver gang nogen råbte noget fra crowden. Nogle ville måske mene, at der blev snakket for meget, og spillet for lidt, især fordi de ikke nåede deres sidste nummer i setlisten, da Slipknot skulle spille. Dog synes jeg ikke, at det gjorde så meget, og det var en forfriskende måde at interagere med publikum på, især når man tager festivalrammen i betragtning, hvor det ofte kan blive meget upersonligt.
“I saw a guy down here 20 minutes ago with a pig mask on. If you take a look at the screen, you might like it, son”
På skærmen var et billede af et grisehovede med en dildo stikkende ud af hver øjenhule i ægte grind-stil. Tilfældigvis havde Peech også en bod på årets Copenhell, så det kunne være de skulle overveje en slags collab næste gang.
Man kunne godt have ønsket sig, at koncerten fandt sted efter mørkets frembrud, da det ville gøre meget for at forstærke helhedsindtrykket og den dystre atmosfære. Det ville klæde deres mørke og vrede tekstunivers, samt deres syrede og foruroligende videoer og billeder i sort hvid, der blev vist på storskærmen. Føromtalte Dave Hunt havde desværre noget bøvl med vokalerne, og virkede stemmemæssigt ikke i topform. Man kunne høre, at han virkeligt gjorde sit bedste og gav alt hvad stemmen kunne trække. Det var heldigvis kun de mere melodiske vokaler, som der for alvor var problemer med. Jeg snakkede også med fotograften, der havde set dem to gange før, og bekræftede at bandet altså ikke var på sit højeste lørdag aften.
Efter showet kastede Dave Hunt i god vilje to dåseøl ud til publikum, hvor den ene ramte en kvinde i hovedet, så hun fik næseblod. Det så lidt voldsomt ud, så vi vil selvfølgelig sige god bedring til vedkommende – al kærlighed herfra!
Vildt ærgerlig afslutning på en ellers solid koncert, omstændighederne taget i betragtning. Der var old school dødsgrind, syge breakdowns, og brillante, ukonventionelle kompositioner. Men der var et par ting, især vokalproblemerne der trak ned, men alt i alt slap godt fra det.
