Forud for Ædel Fetichs koncert på Stengade fredag aften tog jeg en snak med forsanger Skvat og guitarist Skóggangr om bandet, tankerne bag dets kommende album, inspirationer og vulgær velour. Det var egentlig et ganske uforberedt interview. Jeg ankom midt under bandets lydprøve om eftermiddagen, hvor jeg fik lov til at høre halvandet nummer.
Derefter fik vi en kop kaffe og satte os i Stengades rygerlounge. Når det nu ikke kunne være i en kælder, så er en rygerlounge også meget passende.
Interviewet var egentlig aftalt med Skvat, men vi fik et hyggeligt besøg af Skóggangr undervejs, som også gav sit besyv med.
Hvem er du, og hvad er tankerne bag Ædel Fetich?
– Jeg hedder Skvat. Ædel Fetich er et underligt orkester. Vi er tre gutter, som har spillet med hinanden i en del år, og så en sidste gut … Skóggangr, som vi mødte nede i Mephisto (pladebutik, red.). Vi faldt i snak og fortalte, at vi søgte en guitarist. Jeg kan ikke huske, om vi tog direkte i øvelokalet, men han kom i hvert fald til den næste øver og var med i bandet derfra.
Vi brugte meget tid på at finde på et navn. Vi fandt så på Ædel Fetich. Vi forsøger egentlig bare at spille den musik, der falder os ind. Der er ikke rigtigt nogen begrænsninger for os ud over vores egen perfekte musiksmag.
Når I så går med en guitarist som Skóggangr, som spiller i Ildskær, Genfærd og Tugt, som er meget klassisk black metal – er det med vilje?
Skvat:
– Jeg tror ikke, at det var udtænkt “on the spot”. Vi vidste bare, at han er dygtig. Og så er han cool, hvilket er det, vi bryder os bedst om. Han passer ind i vores akavede lille fællesskab af weirdos.
Hvad med sangskrivningsprocessen. Er det en fælles ting?
Ja, det er det. Strengeinstrumenterne kommer med riffs. Ingen (trommeslager, red.) lægger nogle trommer på det, mens jeg jammer noget vokal samtidig. Vi prøver på at finde på nogle fede flows, kadencer, eller hvad man nu kalder det. Det tager vel en tre-fire øvere, og så har vi ret godt styr på et nummer.
Det er meget noget, som sker i øvelokalet. Der er nogle, som har brygget på et riff hjemmefra, og så bygger vi på derfra.
Nu har I haft et bånd ude i halvandet års tid. Jeg kan forstå, at der er mere materiale på vej?
Skvat:
– Det er der. Der kommer et album ud her den 20. februar med alle de sange, vi har gået og spillet i så lang tid, så folk endelig kan få lov til at læse teksterne og synge rigtigt med.
Er der noget af det, som ikke er med på båndet? Noget, som har ligget i støbeskeen siden dengang?
– Ja, et par af numrene har vi spillet en del bl.a. ‘Ridderlig Lider’. Vi har sådan et nummersystem, hvor vi giver sangene numre, mens vi skriver dem. Vi starter forfra for hver udgivelse. Jeg kan så ikke huske, om det var nummer et eller nummer to, men det var i hvert fald et af de numre, vi næsten var klar til at putte på båndet, men den var ikke helt færdig. Det er den så nu, så den er med på det album her. Jeg tror vist nok også, at det er den, vi lægger ud som single her om lidt. Det kan være, at den er ude, når det her udkommer.
(Det er den, red.)
Hvad med pladen? Har den et navn?
Skvat:
– Det er self-titled. ‘Ædel Fetich’. Velkommen til vores fucking univers. Nu har I hørt vores lyd, nu skal I ind i vores univers. That’s it. Bum.
Det lyder, som om at der kommer nogle pæne ting, man kan kigge på med den udgivelse?
Skvat:
– Jaeh. Ja, det gør der måske. Jeg gider selvfølgelig ikke at røbe for meget. Men det er nok en af de federe udgivelser. Musikken er røvfed, men kvaliteten af selve pladen er virkelig fed. Det er ikke noget, der er vildere end så meget andet, andre laver. Vi er jo nogle weird små fuck-ups.
Men I lyder jo heller ikke som så mange andre.
Skvat:
– Nej, mærkeligt nok. Det er ikke med vilje. Det har aldrig været med vilje at prøve at skille os ud. Det kan være, at det kommer fra den musik, vi selv lytter til.
Skóggangr støder til her.
Hvad er det? Er der noget, som har været en specifik inspiration for pladen?
Skvat:
– Gruzja.
Skóggangr:
– Altså, klart den polske scene og den på Balkan. Der er en meget opblomstrende scene i Bosnien, som går under navnet “Black Plague Circle.” Bands som Izrod og Void Prayer, som jeg elsker. Og så selvfølgelig Gruzja, som Skvat nævner.
Skvat:
– Ja, og hele det crew, der er omkring Gruzja. For eksempel Odraza.
Er det så hele den nye plade, vi får lov til at høre i aften?
Skvat:
– Næsten.
Skóggangr:
– Ja, der mangler lige et nummer.
Skvat:
– Men vi har så proppet et nummer på, som er nyere end pladen. Det er meget fedt. Vi skal lige prøve den af.
Så der er allerede noget, der arbejdes på, inden pladen er ude?
Skvat:
– Jaja, vi er altid i gang. Vi er i gang med at skrive på det næste allerede.
Skóggangr:
– Ja, vi laver ikke andet. Det er jo det, vi gør.
Hvad med shows for 2026. Har I noget planlagt?
Skóggangr:
– Altså, lige nu har vi det i aften og Aarhus i morgen. Ellers er der ikke rigtigt noget. Sidste år var der bare en masse, der faldt ned i skødet på os, så vi tænker, at det nok bliver noget af det samme i år.
Skvat:
–Ja, vi har ikke rigtigt de store planer om at gå efter de store festivaler.
Skóggangr:
– Nej. Vi fik et par tilbud fra nogle festivaler, men vi har også sagt nej til et par stykker.
Skvat:
– Vi spiller ikke så meget, som jeg har været vant til med mine tidligere bands.
Det er måske også bare musik, som passer bedst til en muggen kælder?
Skóggangr:
– Ja, helt sikkert. Der var en festival – nu skal jeg ikke nævne navne – men vi blev inviteret til at spille, hvor jeg tænkte, at vi var lidt malplacerede.
Skvat:
– Men hvis folk kan lide vores musik, så skal de kraftedeme også få det.
Skóggangr:
– Ja da. Hvis de vil have os, så skal vi nok spille.
Der er jo tæt på fuldt hus i aften, så der er i hvert fald nogle, der godt kan lide det
Skóggangr:
– Ja, vi spiller til dronningens taffel.
Skvat:
– Ej, vi er sgu bare alle sammen kommet for at se Frelser, for deres nye album er hjernedødt godt.
Skóggangr:
– Ja, det er godt, at der endelig er noget dansk black metal, der kan holdes op imod en masse af det klassiske.
Men det er også fedt, at der bare er nogle bands som jer, Frelser og Svækling, som afviger lidt fra den atmosfæriske black metal
Skvat:
– Ja, Svækling, mand!
Skóggangr:
– Ja, jeg ved ikke, om jeg vil kalde det for en modreaktion på den atmosfæriske metal, men det er helt sikkert på en måde, hvor vi sparker døren ind og siger “Her er vi.” Flere riffs.
Skvat:
– Ja, vi kan godt lide riffs. Hurtige riffs, som hurtigt skifter over til noget nyt. Når vi selv sidder og lytter til musik, sidder vi og tænker “Nej, de har sgu ikke spillet et godt nok riff endnu. Next.” Og når vi selv skriver musik, er det også med en idé om, at vi sgu ikke skal spille det samme riff for længe. Det hører til sin del af genren. Der er jo en kæmpe fanskare til dem, der gør det, og det er fint.
Skóggangr:
– Ja, det kan være helt fint at sidde og vibe til noget atmosfærisk. Jeg er også bare nået et mætningspunkt.
Skvat:
– Men altså, der har jo altid været god gang i Mayhem-scenen. For eksempel Gam, som jo er et af de nyere.
Men det er måske også først rigtigt begyndt at komme op på overfladen i de seneste par år? Måske som sådan en post-coronareaktion?
Skvat:
– Ja, det tror jeg helt sikkert. Der er en masse, som har haft en masse tid i deres øvelokale til at spille weirdo-musik.
Skóggangr:
– Ja, det tror jeg sgu også.
Skvat:
– Men det er også, som om den hårde ekstremmetal bare blevet mere mærkelig – og det kan vi godt lide! De fleste af de fede genrer, som folk spiller rundt omkring bliver spredt lidt mere ud. De tager fat i forskellige ting, hvilket er rigtig fedt.
Skóggangr:
– Ja, det er lidt som en cyklus, der af og til kommer tilbage til den atmosfæriske del, men andre gange bryder mere ud i noget a la Deathspell Omega og Blut Aus Nord. Psykopatmusik, som jeg også kalder det. Så går vi lidt tilbage igen, for så fik vi nok af det, og så skal vi slappe af igen. Det går lidt op og ned.
Men man kan også sige, at Blut Aus Nord er et band, som har været meget rundt i black metalspektret. Den første plade er jo ret traditionel black metal, så bliver det episk og atmosfærisk, hvorefter det så bliver psykedelisk og smadret …
Skvat:
– Ja. Og det hele holder. Det er røvfedt.
Blut Aus Nord kommer generelt på playlisten.
Skóggangr:
– Ja, generelt en del fransk. Noget, som er mere smadret.
Den franske scene har måske også været ret god til at holde fast i den rå lyd?
Skóggangr:
– Ja, det har den helt sikkert.
Skvat:
– Jeg er faktisk ikke så god til den franske metalscene. Men her på det sidste har jeg haft en lille renæssance med den tyske black metalscene, som jo bare lyder ærketysk.
I løbet af ugen har jeg gennemhørt alle Horn-plader fra start til slut.
Hvis man kan lide vokalhooks, så skal man fandeme høre hans seneste tre plader.
Det er ikke kun aggressiv black metal, men også meget som viser. Fx. pladen Turm am Hang. Og noget, der er meget punkrocket. Nærmest Lifelover, men uden den depressive ting.
Skóggangr:
– Ja. Epic Lifelover.
Hvad med den operatiske vokal? Er det også noget, der er inspireret af Livelover?
Skvat:
– Jeg har altid godt kunne lide klassisk sang. Jeg har aldrig arbejdet med det eller taget undervisning. Men kormusik har interesseret mig i mange år. Særligt sådan noget ortodoks russisk kor fra langt, langt væk hvor de ikke er i kontakt med nogen som helst andre end Gud. Det er fantastisk.
For mange år siden blev jeg ekstremt inspireret af vores bassists vokal i Molok. Jeg tænkte, at når jeg en dag fik et black metal-band, så skal jeg lave vokal ligesom ham. Det kunne jeg ikke finde ud af, så jeg måtte lige finde min egen måde. Og det er så det, jeg gør nu.
Skóggangr:
– Ja. Det er Poul Bundgaard, hvis han var punker.
Skvat:
– Det har jeg prøvet før.
At være Poul Bundgaard eller punker?
Skvat:
– Begge. Ej, jeg elsker sådan noget overspillet teater.
Skóggangr:
– Ja, altså, cheesy på en eller anden måde, ikke?
Skvat:
– Ja, fuldstændigt cheesy. Teatralsk på den der dogmeagtige og traditionelle måde, som er så røvkedelig. Men så i stedet for at tale om kedelige ting så taler jeg om motorsave, motorcykler, død, vold og narko. Det er et sjovt univers, fordi teksterne skal være efter, hvordan musikken og vokalen lyder. Og teksterne kommer jo efter musikken.
Skóggangr:
– Nogle gange har du også en meget god idé om kadencen, og hvordan den skal være.
Skvat:
– Og så bliver det særligt sjovt, når vi skriver tekster sammen. Når nogle foreslår noget, og jeg så udbryder “Nej, det er to stavelser for meget!”
Skóggangr:
– Det er bare sjovt at sidde og lege med stavelser, rim, og om noget skal gentages.
Så teksterne er også noget, I samarbejder om?
Skvat:
– Ja, for det meste.
Skóggangr:
– Men det er primært Skvat og Ingen. Jeg har et par enkelte inputs.
Skvat:
– Men nogle af de fedeste hooks er fra dine inputs. Jeg sidder og tænker på noget fra den nye plade, som du har skrevet. Du laver også den der ting med at skrive meget ned.
Skóggangr:
– Ja, det er jeg sgu nødt til. Nu har jeg også været med i så mange bands i mange år, så jeg er nødt til at have et eller andet til at kunne huske det. Så mens de andre står og jammer i øvelokalet, så kan man lige hive kartoteket frem.
Skvat:
– Man kunne skrive romaner med, hvad vi har her. Her står der: “Jeg ryster min næve mod månen!” Den er fed. Den kommer snart…
“Et underliv på kanten!” “Skuffelsen er enorm. At være i live!”
Skóggangr:
– Det er bare fedt, når man sidder og tænker over, hvordan man kan tolke ord.
Jeg ser sgu frem til at have det tekstark foran mig
Skvat:
– Jeg håber fandeme, at de er stavet rigtigt…
Skóggangr:
– Jeg dobbelttjekkede altså, da jeg lavede layoutet. Det bliver godt og fandenivoldsk. Lidt vulgært. Vulgær velour!
Skvat:
– Ja, så nu er det kraftedeme ind i vores univers. En masse fortællinger om folk, som giver op på hver deres måde. Åndssvagt klamme lortekarakterer, som man skal hade, som giver op og taber.
Skóggangr:
– Tabere, tumper og egoryttere.
Skvat:
– Og fucking lortechefer.
Har I nogle sidste ord, som skal med?
Skvat:
– Tjah, når det her kommer op, så kan man i hvert fald forudbestille pladen.
Skóggangr:
– Ja, man skal tage ned i Mephisto, uanset om den er udkommet eller ej.
Skvat:
– Ja, shoutout til Ole (Frostholm, red.).
Skóggangr:
– Ja, shoutout til Ole – kun den Ole. Shoutout til Frelser og til Svækling.
Skvat:
– Shoutout til Solens Folk – vores bedste venner. Shoutout til Sammy fra Lucid Grave, som laver lys for os. Men så har vi sgu heller ikke flere venner.
Ædel Fetichs debutalbum Ædel Fetich udkommer den 20. februar på Deadbangers Productions. Pladen kan forudbestilles hos Mephisto.
Der afholdes også en in-store reception den 21. februar i Mephisto, hvor bandet kigger forbi.
