Jeg havde i 11. time fået kontakt til bandet Split for at lave et interview med dem i forbindelse med en koncert, de skal spille på Richter i Gladsaxe den 13. marts. Nogle datoer, der bliver nævnt, er allerede forbipasseret, da skribenten har været noget sløv ved tasterne.
Jeg møder gutterne i koncertsalen. De står samlet og snakker lidt med venner og bekendte.
Det er Anders, der tager imod mig.
– Nååå ja, det er dig, der skal skrive om os, vi har glædet os vildt meget. Vi mangler bare lige Aske – han er på toilettet.
Der går ikke længe, før alle er samlet, og vi bliver enige om at finde et baglokale, med mere afdæmpet støjniveau, så vi kan tale sammen.
Backstage hænger samtlige medlemmer fra både Afdød og Permanoia ud i det brune sofahjørne – det er ikke lige her, vi skal forsøge at få lidt privatliv.
En “hemmelig” sort dør fører direkte ud i en gammel lagerhal, der er omdannet til aktivitetsområde for naboens ungdomsskole – perfekt, og endnu mere perfektt at der står et bordbænkesæt.
Alle tager plads. Bandet på den ene side, og jeg på den anden, som et omvendt jobinterview.
For lige at få alle med, præsentere jeg læserne for hvem der er hvem, og hvad i spiller på i bandet
Victor er trommeslager
Benjamin er frontfigur og sanger
Linus spiller guitar
Anders spiller også guitar
Aske spiller bas.
Hvornår startede I? Eller lad mig spørge: hvornår spillede I jeres første koncert?
Anders klør sig lidt i håret.
– Hvornår startede vi? For et år siden, for halvandet år siden – August ‘24? nej vi spillede da vores første show Septemper 24, det var på Templet i Lyngby.
Aske bryder ind
– Ja, det er et ret fedt lille sygt sted, Mortira og Gradience var der også.
En del forvirring opstår, da trommeslager Victor, der lige nu brillerer ved sit fravær, måske kan han ikke finder os.
I skriver A´mar hardcore, men hvor mange af jer bor faktisk på Amager?
Anders er så venlig at tage tråden op, og vende tilbage til mit spørgsmål.
– Hmmm, sådan halvt – tre ud af fem. Soon to be fire. Det er rigtigt
Benjamin, som sidder lige overfor, ser mig lige i øjne og siger:
– Jeg bor sgu på Ama’r! Bryggen du. Vildt fedt sted – jeg elsker bryggen.Og Victor, han er fra Kastrup, hvad man godt kan kalde for Ama’r.
Linus slutter sig til:
Jeg er fra Ørestad-agtigt, det er da sådan tæt på Amagerbro.
Aske følger trop:
– Jeg flytter snart derhen, altså lige ved siden af Lergravsparken. Det er hyggeligt, og meget billigt.
Snakken går hurtigt hen mod røverhistorier fra kvarteret, specielt Holmbladsgade og bodegaen Jaguaren – historier fra gaden. Det passer faktisk meget godt til deres Ama’r-hardcore-stil, så jeg lader dem tale ud. Imens kommer Victor, til megen jubel, endelig tilbage. Også han er fra Amager, hører jeg.
Hvem startede hele tanken om at samle dette band?
Ingen er i tvivl her, og fire ud af fem peger i retning af Benjamin. Jeg kan se, at han er stolt, og smiler stort.
Anders fortæller:
– Det var Benjamin, der startede bandet, og fik samlet folk. Vi kender hinanden fra Sankt Annæ Gymnasium, så det var nemt nok.
Benjamin nikker:
– Ja, det gjorde jeg sgu! Det var min ide. Jeg har altid spillet musik og ville gerne spille noget der var mere velfungerende. Tidligere var jeg med i et band, der hed Conover, og det var sgu fint nok, og nogle søde gutter, men vi kom ikke nogen vegne, og det var en ret hård mur, vi havde ramt.
Efter det tænkte jeg “Hvad hvis man så laver noget selv?”
Altså hvis man vil have noget gjort, så skal man sgu gøre det selv. Så det gjorde jeg, og fandt nogle fede gutter at spille sammen med. Det var pissefedt, og de er mega fede at være sammen med.
Han fortsætter:
– Jeg kendte pretty much alle på forhånd, eller, jeg kendte faktisk ikke Aske og Anders direkte, men vi er alle fra Sankt Annæ Gymnasium, som er hjertet af musik. Der er mange musikere der kan blive sporet tilbage til et af de gymnasier, om det er Sankt Annæ, Aurehøj eller det Fri.
Det var sådan det startede, og det klikkede bare, og der blev lagt det i det, der skulle til.
Bare for nysgerrighedens skyld, hvor kommer navnet Split fra?
Benjamin griner lidt lusket:
– Jeg har taget navnet Split, da jeg boet l USA. Tyvstjålet fra et andet band, men lad nu det ligge.
Hvor kommer inspirationen til jeres lyd fra?
Anders svarer lynhurtigt:
– Ja, mange steder. Jeg ser det lidt hen mod Speed.
Linus supplerer:
– Det er næsten sådan, at hver ny sang er inspireret af nogle forskellige,
Benjamin nikker:
– Du kan godt have ret i, at vi altid er lidt inspireret af nogle andre. Der er som sagt Speed, og så nogle slam bands, som vi også ret godt kan lide.
Det er lige så meget Peeling Flesh som Snuffed on Sight. Der synes jeg godt, at jeg kan finde et eller andet, sådan nogle breakdown-stykker eller den slags
I er jo blevet ret populære ret hurtigt, men hvornår synes I, at I fik jeres navn banket fast i folks bevidsthed?
Anders er klar igen med et svar:
– Det var klart på Roskilde. Det var den vildeste koncert, folk gik helt amok – vi kommer med en video fra det. Det vil sige, den er jo pænt forsinket, men den kommer. Glæd jer!
Vi skal også spille på Copenhell, på den scene, der hedder Gehenna, som nok er den mindste, men stadig er ret stort for os. Det er en god scene. Konsensus er nok, at det er den bedste scene. Det er der mange, der siger.
På den dag interviewet finder sted, fortæller SPLIT, at de udgiver et par singler i marts og april, forud for EP’en i maj.
Er det samme lyd I kommer med på de nye numre, eller noget helt nyt?
Anders er åbenbart den mest snakkesalige af dem alle, så han svarer på spørgsmålet:
– Det er meget anderledes vil jeg sige. Meget mindre og mere simpelt produceret. Råt, langt mere råt. men stadig veludtænkt, meget tight, og langt mindre elektronisk. Og også færre med samples.
Victor peger hen imod mig:
– Den største forskel er nok, at det er mig, der spiller trommer, det var det ikke sidst. Nu er det rigtige trommer, og ikke computer. Det er rigtig nice.
Benjamin, som har været tavs længe, ser på mig:
– Det er også sådan noget, at det er realiteten af det hele, det er meget mere ægte end tidligere indspilninger. Det er tiden – og vi har ændret os ret meget.
Er I her stadig om 10 år?
Benjamin griner, og ser lidt på de andre:
– 100 procent! Med mindre vi er døde, så er vi her sgu nok .
Jeg tænker ofte på, hvad der er drivkraften i at tage ud igen og igen og spille, og stadig have samme gejst til endnu en gang at spille en koncert, og stadig holde humøret oppe – Selvom der kun er en halvfyldt sal.
Linus er på denne gang:
– På en eller anden måde, er jeg bare glad for at komme ud og spille.
Victor sidder parat, næsten tripper lidt for at få ordet:
– Det er bare mega fedt at komme ud og spille på sit instrument – det instrument, man bare elsker at spille på, og så vise over for andre hvad man kan. Det er jo bare mega sjovt at spille.
– Især når man tænker på, at det måske vil ændre andre folks liv at høre vores musik. Måske får en en helt ny opfattelse af nogle ting. Og så er det bare sjovt at være uden med vennerne at spille.
– Det er selvfølgelig også noget vi tænker på, og det har vi også talt om i andre interview: det vigtigste er at vi har det fedt sammen, og det har vi!
Det er også noget af det, vi stræber efter, også selvom vi alle spiller i bands på kryds og tværs, så skal vi være max på, når vi er på scenen.
Afslutningsvis: hvad vil I huskes for?
Aske er ved at dø af grin, men får til sidst sagt det:
– Breakdowns!
Alle griner.
Kommende koncerter:
1/5 – Århus @Spot Festival (SPOT Metal)
16/5 – København @Baggen (FREE RELEASE SHOW)
6/6 – Ellerdorf, Germany @Wilwarin Festival
20/6 – Næstved @Ny Ribehus
24/6 – COPENHELL 2026
22/8 – Ribe Metalfestival
