Hvad sker der, når man åbner sit kreative rum for andre kræfter? Kan andres fortolkning af ens musik få en til at opdage nye facetter af den? De to bands Kollapse og Grava fra hver deres ende af landet er gået sammen om at fortolke hinandens sange på en plade, der udkommer 6. juni, knap en måned før de 5. juli spiller fælleskoncert på Roskilde Festival. Vi har spurgt Kollapse om samarbejdets potentialer.
I skrivende stund er Kollapse på vej mod den sidste koncert på en ugelang tour i Europa sammen med bandet Great Falls. Den aalborgensiske støjrocktrio er som band kommet til at stå stadigt stærkere og har frigjort sig fra de inspirationskilder, der stadig var tydelige – Swans, Neurosis – da de begyndte at spille i den nuværende konstellation. Sidste års album ‘AR’ var i hvert fald en enormt positiv overraskelse for mig, da først jeg åbnede ørerne for den: Den var lyden af et band, der havde fundet et udtryk for alt det, der var ved at æde dem op, og gjorde det vedkommende for alle andre.
Men hvad er så næste skridt?
For Kollapse var det at gøre noget helt andet: De gik sammen med den københavnske sludgemetaltrio Grava om at fortolke to af hinandens sange. Det er blevet til pladen ‘Kollapse & Grava’, der udkommer 6. juni. Den består af et nyt Kollapse-nummer, ‘Hæmatomets filosofi’, som begge bands giver hver deres bud på hvordan skal spilles, det nye Grava-nummer ‘Red Furnace’, som kommer under samme behandling, og fire ambiente interluder.
Jeg fik fat i Thomas Martin Hansen og Peter Clement Lund fra Kollapse på vej gennem Frankrig og Østrig mod Tjekkiet, hvor de i aften spiller i Ostrava, og spurgte dem om baggrunden for samarbejdet med Grava.
– Siden bandet startede, har vi følt os forholdsvis isoleret fra den øvrige og ofte mere etablerede musikscene i Danmark. Alene det faktum, at vi geografisk har fødderne solidt plantet i Nordjylland, har været en medvirkende faktor til, at vi ikke rigtigt havde andre lignende bands at spejle os i, på godt og ondt. Dette kombineret med, at vi har stærke holdninger til, hvad musikkens ærinde bør være, har vedvarende medvirket til, at vi i stigende grad har lukket os om os selv som band, indleder Thomas og fortsætter:
– Kontrol kontra tab af kontrol er altid en underliggende faktor i vores band. At tage springet ud i at kollaborere med et andet band blev derfor et forholdsvist stort og ængsteligt benspænd for os. Længere fremme i sangskrivningsprocessen blev vi bevidste om, hvordan vi plejer at skrive numre, netop fordi vi ved at skulle forholde os til Gravas æstetik, lyd og tanker omkring deres udtryk blev hyperbevidste om, hvordan vi ser os selv og gerne vil ses (og høres). En slags negativ spejling, hvor to udtryk fremstår endnu tydeligere, når de står overfor hinanden. Begge bands skulle finde sig selv i hinandens musik og tekster og derefter give et bud på en fortolkning. Det trak begge bands ud på en anderledes musikalsk rejse, end de tidligere har været på. For at blive i pladens billedsprog, kan man sige, at de to bands har bygget to både til hinanden, som så er blevet skubbet ud på det dybe vand, uden at nogle af de involverede har vidst, hvor redningsvestene befandt sig.. Vi har set Gravas ‘Red Furnace’ som en slags rejse mod et uundgåeligt tomrum, tilendebragt af en besætning, der godt ved, at alt håb er ude. Grava formår at skabe stærke sange, som meget effektivt kan omsættes til et kraftfuldt billedsprog, så vi skulle i princippet omsætte en fortælling i lyd. Stemningen i denne fortælling har krævet, at vi brugte andre virkemidler end tidligere, og det har været både spændende og bemyndigende. Processer med noget på spil gør ondt – der skal ofte være smerte til stede for, at ting virkelig flytter sig. Vi udvikler os, når vi sættes under pres.
Når man fortolker musik, som vi har gjort i denne proces, er det væsentligt anderledes, da værdien skabes i et fællesskab og i et rum, hvor alle er i øjenhøjde. Det er i højere grad empati, indlevelse og et brændende fælles mål, der driver tingene, og ikke så meget anerkendelse fra omgivelserne, der er på spil.
Thomas Martin Hansen, Kollapse
Hvordan går man til arbejdet med at fortolke et vennebands komposition i forhold til at fortolke en klassiker eller en sang af et koryfæ?
– Der er en hel del mere på spil, når man vælger at fortolke venners musik. Vi skal alle kunne se hinanden i øjnene både under og efter processen, så en stor del af respekt og omhyggelighed samt tydelig og ærlig kommunikation har været altafgørende. Når man vælger at fortolke en klassiker, har en hel masse mennesker rundt om et band som regel en holdning til, hvordan dette er blevet gjort – hvilket hverken tilfører eller fratager musikken nogen egentlig værdi. Når man fortolker musik, som vi har gjort i denne proces, er det væsentligt anderledes, da værdien skabes i et fællesskab og i et rum, hvor alle er i øjenhøjde. Det er i højere grad empati, indlevelse og et brændende fælles mål, der driver tingene, og ikke så meget anerkendelse fra omgivelserne, der er på spil, svarer Thomas, og Peter supplerer:
– Jeg er enig med Thomas her – og samtidig har processen også været anderledes, fordi de sange, vi har sendt hinanden, ikke har været fuldstændigt færdige og polerede sange. De har alle haft lidt mere løs form, hvilket også har gjort fornemmelsen af, at vi skabte noget i fællesskab endnu større. Når man laver fortolkninger af klassikere, er det også relativt sjældent, man skal spille den for den originale kunstner selv, men i dette tilfælde oplevede begge bands hinandens fortolkninger for første gang i selve indspilningsprocessen. Det har gjort hele oplevelsen til en lang og eksperimenterende proces for os med enorme mængder overraskelser.
Pladen knyttes sammen af instrumentale, nærmest ambiente passager, som er krediteret de to bands i fællesskab. Det skaber en fortælling og giver et samlet udtryk, som får pladen til at føles som et helt værk snarere end en samling af sange i forskellige udgaver.
– Der er forskellige instrumentale passager på pladen, der også er skabt forskelligt, forklarer Peter.
– En del af disse har Atli Brix fra Grava komponeret selv, og så har vi haft Dan Hejslet, der er trompetist, i studiet til at lave ekstra lag af trompet rundt omkring på pladen. Særligt i ‘Hæmatomets Filosofi’, er der en lang instrumental passage i sangen, som er helt improviseret. Der findes en del forskellige versioner af lige netop den passagee, fordi vi indspillede det hele live og tog flere takes – hver version er anderledes, fordi vi spiller opad og imod hinanden igennem hele stykket, og det er sådan set [trommeslageren] Peter D., der definerer, hvor langt stykket skal være, hvordan intensiteten tager til osv. hele vejen igennem.
Har I haft andre samarbejder som en slags ledestjerner? Jeg tænker på sådan noget som Sunn 0))) & Boris, Neurosis & Jarboe, men også de danske posthardcorebands Lack og Barra Head, der i slutningen af 00’erne spillede ind og ud af hinandens sange til en række koncerter.
– Særligt én bestemt livevideo på Youtube med Knut og Isis har været oppe at vende utallige gange, mens Swans og Jarboe bare har ligget og kløet lige under huden – uden at vi vil eller kan elaborere yderligere. Folk må komme på Roskilde Festival, hvis de vil vide mere, teaser Thomas.
– Ja, som Thomas nævner, så er der premiere på et større liveshow på dette års Roskilde Festival, hvor både Kollapse og Grava spiller sammen på Gloria scenen lørdag d. 5. juli kl. 20:30. Vi løfter ikke sløret for noget, men vi lover, at det bliver noget helt særligt, og at vi kaster alt, hvad vi overhovedet har i os og omkring os, i det show, afslutter Peter.
