Brutal arkitektur og øde ruiner
skabt i MS Paint og skrabeteknik
BLACKLANDS er en gruppeudstilling med fokus på farven sort arrangeret og kurateret af Mariam Zakarian siden 2023. Denne interviewserie retter fokus mod fascinerende kunstnere, der arbejder med de mørkeste nuancer.
This interview is also available in English.
Den anden kunstner, jeg har haft fornøjelsen af at interviewe til BLACKLANDS-serien i år, er Pierre Barraud de Lagerie, en fransk tegner, der er bosat i Caen i Normandiet. Jeg blev straks fascineret af hans ikoniske stil og især hans stemningsfyldte værker udført i MS Paint.
For mange af os, der voksede op før Photoshop, Corel Painter og andre professionelle digitale maleprogrammer, var MS Paint (som stadig følger gratis med Windows) det sted, hvor vi første gang opdagede, at man kunne forsøge at tegne på en computer.
Programmet er ekstremt spartansk, har meget få værktøjer til rådighed, og at Pierre Barraud de Lagerie kan tegne så indviklet og dragende kunst i sin egen umiddelbart genkendelige visuelle sprog, er vildt imponerende.
Og værkerne bliver endnu mere spændende når han arbejder i analoge medier.
Entrelacs, 2023. Tegning i MS Paint
Pierre Barraud de Lagerie har studeret og arbejdet inden for teater, lyd og musik, samt forsøgt sig med en rejse ind i arkitektur, før han dedikerede sig til billedkunst.
Han har ingen kunstskolebaggrund; hans eneste formelle undervisning var perspektivtegning som 12-årig.
Han beskriver det som “en åbenbaring”.
Enorme, monumentale bygninger dominerer i hans billeder. De føles som apokalyptiske varsler om en mørk fremtid, eller som minder om en fjern, glemt fortid. Scenerne er ofte uhyggeligt tomme, med en nådesløs kontrast mellem lys og mørke, skarptskårne former og geometrisk enkelhed arrangeret i perfekt afbalancerede kompositioner. Præsentationen er sofistikeret og dybt dragende med en aura af mystik.
Arkitektur og arkæologi, minder, skygger og tidens spor nævnes som de mest fremtrædende inspirationskilder.
Det, jeg finder mest interessant, er brugen af lys; måden det eksploderer ud af mørket og indrammer silhuetter af store, tårnhøje, brutalistiske bygninger eller kun svagt afslører kolossale, ildevarslende rum indhyllet i tåge eller smog. De områder, kunstnerens hånd ikke har berørt, er overvældende, undertrykkende sorte, og hvert tekstureret hak i overfladen synes at kæmpe imod den tomme intethed, han begynder fra.
Pierre Barraud de Lagerie begyndte at tegne i 2012, konsekvent i sort-hvid, men det var i 2019 under et ophold i Grækenland, at han fandt sin personlige teknik ved brug af scratchboard – den metode, der, som han beskriver det, lader ham “komme så tæt som muligt på min vision”.
Når man arbejder med scratchboard, bruger man skarpe specialværktøjer til gradvist at fjerne laget af sort blæk, der dækker overfladen, for at afsløre det hvide nedenunder. Det kræver, at kunstneren tænker omvendt: på hvide flader tegner man ofte selve motivet, men på en sort flade må man ofte koncentrere sig om området omkring motivet og tegne lyset i stedet for skyggerne. Resultatet er lækkert teksturerede områder med en voldsom kontrast mellem sort og hvid.
I Pierre Barraud de Lageries værker er det sorte så intenst og koncentreret, at lyset fremstår blændende, når det dukker op mellem monolitiske strukturer og skarpt vinklede former. Som han forklarer, giver denne proces med at grave efter lyset ham mulighed for at synke ned i improvisation, hvor den aktive tanke slipper sit greb, og han opsluges fuldstændigt af den langsomme, tilfredsstillende og beroligende bevægelse i at skrabe det sorte væk.
Han bruger sjældent referencer og begynder med en sort side (fysisk eller digital) hvorpå han skraber hvide områder og lys med forskellige værktøjer: træ- eller metalpen, sandpapir, hårde svampe. Han opbygger yderligere dybde ved at spraye tynde lag sort på værket og derefter skrabe og ridse igen for at opnå gråtoner og kontraster. Strukturer og landskaber udvikler sig gradvist uden forudgående planlægning. Metoden er improvisatorisk; hvert skridt fører til det næste, og drives frem af intuition. Med kunstnerens egne ord: “Hvis jeg ikke føler det ‘kald’ i en proces, stopper jeg enten, starter forfra, eller lader tegningen hvile og vender tilbage senere.
Nogle gange sletter jeg et værk helt, fordi jeg ikke kan se nogen mulig vej frem, og det føles som en blindgyde.”
Ved at bygge tegninger oven på hinanden på denne måde opstår der også tilfredsstillende videoværker, hvor man kan følge den konstante udvikling i motivet.
Jeg spurgte ind til hans hypnotiske værker og inspirationskilder, og det er mig en fornøjelse at præsentere svarene nedenfor sammen med et lille udvalg af hans kunst. Og hvis man befinder sig i Paris mellem 12. marts og 2. maj 2026, kan man opleve de Lageries værker i Galerie Vivienne i forbindelse med udstillingen af vinderne af Pierre David-Weill Académie des beaux-arts Drawing Prize.
startet 2023. Tegninger i MS Paint .
“Arkitektur fungerer som en analogi for udforskningen af min egen hukommelse.”
– Pierre Barraud de Lagerie
Er der bestemte temaer, som du vender tilbage til i dine designs?
Pierre Barraud de Lagerie: Rumlig geometri og arkitektur er mine mest tilbagevendende temaer sammen med abstrakte landskaber og arkæologi – særligt steler og artefakter.
I lang tid forstod jeg ikke denne interesse; det var blot en æstetisk præference. Men efterhånden som jeg udvikler mig, føler jeg, at jeg gradvist afdækker årsagerne bag den. Arkitektur fungerer som en analogi for udforskningen af min egen hukommelse. Disse bygninger, blottet for menneskelig tilstedeværelse, er som forladte zoner i mit sind. Enorme, absurde, undertiden farlige og gådefulde steder, som engang var beboede og nu blot er ruiner.
MS Paint og Krita.
Opstår dine værker intellektuelt eller intuitivt? Arbejder du ud fra en bestemt filosofi eller kunstnererklæring?
– Det er intuitivt. Jeg har behov for at improvisere ud fra en sort flade, ikke en hvid. Jeg opbygger langsomt en struktur og giver den retning, indtil jeg ikke kan komme videre. Der foregår naturligvis også et intellektuelt og konceptuelt arbejde, men det er mere som et bad, jeg synker ned i; det påvirker mig underbevidst. Når en idé først fanger min interesse, ligger den typisk og ulmer længe, for så at dukke op i mit arbejde uden en bevidst beslutning – nogle gange år senere, andre gange aldrig.
En konstant transformerende digital tegning, udført i MS Paint ved dagligt at ændre ét element på et enkeltlagslærred.
Hvordan skaber du dine MS Paint-tegninger?
– Jeg får mange spørgsmål om mine MS Paint-tegninger. Folk virker ofte overraskede over, at man kan opnå disse resultater med “forældet” software. Det tog mig lang tid at omfavne digitale værktøjer; jeg afprøvede mange muligheder som Photoshop, men de passede mig aldrig. De var for komplekse, og vejen til spontanitet var alt for lang og præget af endeløse korrektioner.
Til sidst prøvede jeg en ekstremt basal version af MS Paint (selv den nuværende version er for rodet for mig). Det minimalistiske interface skabte en direkte forbindelse til tegningen. Det tog næsten ingen tid at overføre min stil til det digitale. I denne enkelhed føler jeg en total frihed. Begrænsningerne bliver til kreative benspænd, man kan lære at omgå.
For nyligt har jeg også tilføjet Krita til mit workflow og har genskabt nogle af MS Paint-værktøjerne dér. Muligheden for at arbejde i større formater, lave kompositioner og animation er blevet vigtig. Men Paint er stadig et hovedværktøj, jeg vender tilbage til regelmæssigt.
“Disse bygninger, blottet for menneskelig tilstedeværelse, er som forladte zoner i mit sind.
– Pierre Barraud de Lagerie
Enorme, absurde, undertiden farlige og gådefulde steder, som engang var beboede og nu blot er ruiner.”
Arkæologi og arkitektur går igen i dine billeder. Er det bevidst og hvad fascinerer dig?
– Hvis jeg ikke var blevet kunstner, var jeg måske endt som arkæolog, og hvad angår arkitektur, er jeg en mislykket arkitekt; jeg dumpede optagelsesprøven til skolen (med god grund; de gjorde ret i ikke at optage mig). Så de to interessefelter spejler sig naturligt i mit arbejde.
Ved arkæologi er tanken om nedgravede lag af begivenheder, bygninger og menneskelige spor dybt fascinerende for mig. Når jeg tegner, føler jeg ofte, at jeg udfører min egen arkæologi i min egen hukommelse. Jeg graver dybt ned i min underbevidsthed og erindringer. Det er en palimpsest-idé, jeg fortsat udforsker.
Jeg oplever også ofte noget dystopisk i dine motiver. Er det et bevidst budskab eller primært en æstetisk drift?
– Der er helt klart en æstetisk dimension. For nogle år siden vidste jeg ikke rigtig, hvorfor jeg gjorde det. Hvis mine tegninger blev reduceret til et tilsyneladende sterilt og forladt betonlandskab, hvis former antyder en sandsynlig menneskelig skaber, hvor stammer disse landskaber så fra i min fantasi?
Min refleksion over min arkitektoniske fantasi førte mig til at se den som et symbol på det ønske om kontrol, jeg ønsker at udøve over mine omgivelser. De simple, geometriske former synes at manifestere en form for kontrol over min fantasi.
“Mit mål har altid været at placere vores visuelle udtryk et sted,
– J Saint Merat
der hverken føles nutidigt eller ’klassisk’.”
Hvem og/eller hvad er dine primære inspirationskilder?
– Bøger, computerspil, film og operascenografi. Jeg kommer fra en teknisk teaterbaggrund, og den indflydelse er enorm. Patrice Chéreaus version af Wagners “Nibelungens Ring” i Bayreuth var en åbenbaring for mig. Der er andre, men netop denne opera gjorde et særligt indtryk.
Har du et drømmeprojekt, du ville realisere med ubegrænsede ressourcer?
– Et computerspil.
Timelapse af improviseret digital tegning i MS Paint på et enkeltlagslærred.
Er der bestemte værker (som du har skabt), der betyder mere for dig end andre?
– Ja. Nogle tegninger blev til under meget specifikke omstændigheder i afgørende perioder af mit liv. Jeg er knyttet til dem både følelsesmæssigt og kunstnerisk. De fungerer som “evolutionære markører”, øjeblikke hvor noget rykkede sig radikalt. Jeg husker præcis hvornår, hvor og hvordan jeg lavede dem. Nogle af dem er med i udvalget og er naturligvis ikke til salg.
Hvorfor vælger du at bruge sort i dit arbejde?
– Jeg har stillet mig selv det spørgsmål og kan ikke rigtig svare på det. Jeg læste engang et interview med Pierre Soulages, da han var 101 år; han huskede første gang, han brugte sort som barn, men indrømmede, at han grundlæggende ikke vidste, hvorfor han elskede det. Jeg tænkte, at hvis en kunstner af hans kaliber ikke kan svare, hvordan skulle jeg så kunne?
Jeg husker også min første oplevelse med sort som barn på en gammel Mac med MacPaint. Jeg fyldte hele siden med sort og begyndte at “grave” gange ind i massen med viskelæderet. Måske handler det om lys, om natten, om de former vi aner, hvad vi tror vi ser versus hvad vi forestiller os. Der er noget urtidsagtigt over det, beslægtet med hulemalerier skabt i mørke. Soulages nævnte ofte dette forhold til at male under svage lysforhold.
“Der er noget urtidsagtigt over det, beslægtet med hulemalerier skabt i mørke.”
– Pierre Barraud de Lagerie
Hvad synes du om det kommercielle aspekt af kunst? Deltager du i udstillinger, og sælger du dine værker?
– Når jeg arbejder, tænker jeg aldrig på økonomi; skabelsesøjeblikket er helt adskilt fra den slags overvejelser.
Jeg samarbejder ikke med gallerier i øjeblikket. Jeg er uafhængig. Man skal selvfølgelig leve, og salg er en nødvendighed, men jeg har ingen interesse i at gøre mine værker til merchandise (krus, håndklæder osv.), medmindre det er til nogen meget tæt på mig.
Har du oplevet censur? Hvad synes du om det, og påvirker det dit arbejde?
– Nej, aldrig. Det er svært for mig at forestille mig hvordan det skulle ske. Folk siger ofte, at min kunst er “mørk og angstfyldt”, selvom jeg hører det sjældnere nu. Jeg ser det ikke sådan, men jeg kunne godt tænke mig at være i stand til at blive virkelig mørk og foruroligende uden at blive for bogstavelig.
Hvorfor skaber du kunst?
– Fordi det er det eneste, jeg kan arbejde med uden begrænsninger, uden at stille spørgsmål ved energien det kræver, og uden at kede mig. Et kald? Måske. Man må foretage sig noget i denne verden, og hvis jeg skal arbejde, vil jeg hellere lægge mine kræfter i noget, der føles rigtigt.
Når det er sagt, ser jeg ikke mit arbejde som “essentielt” – verden har ikke brug for mine tegninger, og jeg er ikke sikker på, at min lykke afhænger af dem. Hvis penge var uden betydning, ville jeg så stadig skabe? Det har jeg ikke svaret på.
Find mere af Pierre Barraud de Lageries værker på hans hjemmeside og på Instagram.
Læs sidste måneds kunstnerinterview med formidable J Saint Merat, som er visuel designer og trommeslager i Ulcerate.
Og hvis du er interesseret i flere sorte tegninger, tjek interviewet med Simon Garðarsson om hans Dark Pointillism tegninger.
This interview is also available in English.
