En broderet hyldest til Arachne
BLACKLANDS er en gruppeudstilling med fokus på farven sort arrangeret og kurateret af Mariam Zakarian siden 2023. Denne interviewserie retter fokus mod fascinerende kunstnere, der arbejder med de mørkeste nuancer.
This interview was originally in English.
I denne måneds BLACKLANDS-artikel skal vi stifte bekendtskab med en kunstform, der er ny her på projektet: broderi.
At skabe mønstre og motiver i stof med nål og tråd er en af de ældste former for håndarbejde på tværs af kulturer og har eksisteret i tusindvis af år. Broderi har traditionelt været et kvindefag, primært anvendt til udsmykning af beklædningsgenstande og andre tekstiler. Som følge heraf er det i vid udstrækning blevet overset og udelukket fra den etablerede, vestlige kunsthistorie. Men i anden halvdel af det forrige århundrede begyndte dette at ændre sig, især da feministiske kunstnere genopdagede broderi og tekstilkunst i et forsøg på at give håndværk, der traditionelt er blevet udført af kvinder, den anerkendelse, det fortjener.
I dag, med den stigende digitalisering af vores liv, kaster flere og flere sig over analoge håndværk som en del af en voksende modkultur. Der findes nu et væld af kunstnere, der har valgt broderiet som deres kunstneriske udtryksform.
Hav dette i baghovedet, kære læser, når jeg præsenterer denne måneds kunstner. Broderi bliver nemlig alt for ofte afskrevet som “ikke rigtig kunst”.
Lisa Kirk, der arbejder under kunstnernavnet Lucifersthelight, er en ung og spændende kunstner fra det sydlige Bayern. Hendes værker udviser en bemærkelsesværdig grad af præcision og raffinement og besidder samtidig et uimodståeligt, drømmeagtigt udtryk, der straks vil fange os, der fascineres af det dunkle og det mystiske.
Hendes arbejde har også vakt interesse hos kendte musikere som den færøske singer-songwriter Eivør, som har bestilt et broderet værk til sit albumdesign.
Selvom Kirk har en uddannelse inden for medieteknologi, har hun sideløbende udviklet sit eget kunstneriske udtryk inden for broderi og tekstilkunst. Hendes værker er især kendetegnet ved sirligt indrammede edderkoppespind, syet med metallisk tråd. Parallellen mellem edderkoppens vævning af sit spind og menneskets arbejde med nål og tråd er en dragende parallel, ikke mindst når edderkoppespindet selv bliver motivet. Tankerne ledes straks hen på den græske myte om Arachne, den dygtige væverske, der blev forvandlet til en edderkop af guderne, fordi hun vovede at være stolt af sit eget talent.
Kirks håndbroderede spind er minutiøst udført og så naturtro i deres asymmetri, organiske linjer og elegante uregelmæssigheder. Metallet fanger lyset, mens broderiets særlige tekstur giver værkerne en lækker sanselighed. Man kan næsten mærke teksturen af tynd metaltråd og fløjl under fingerspidserne.
Kunstneren fortæller, at hun er autodidakt, og at interessen for denne udtryksform opstod helt naturligt. Hun voksede op med adgang til en symaskine takket være sin bedstemor, der underviste i håndarbejde, og sin mor, som syede hendes kostumer, da hun var barn. Kirk var vant til at tilpasse sit eget tøj, begyndte at brodere enkle korsstingsmotiver i 2015 og fandt senere frem til håndbroderiet.
Kirk fortæller, at inspirationen kan komme fra hvad som helst, lige fra “en blomst i en have” til “en enkelt sætning i en bog”. Hun beskriver sine idéer som frø, der med tiden spirer i hendes sind, vokser i det ubevidste og pludseligt springer frem i hendes bevidsthed.
Selve skitseringen foregår hurtigt og digitalt i tegneappen Procreate, hvor hun med enkle, geometriske former markerer kompositionens omrids. Derefter udvikler hun værket direkte på stoffet med nål og tråd. “Tro det eller ej, men jeg kan ikke tegne,” skriver hun. Alligevel tager nogle af hendes broderier udgangspunkt i historiske motiver, og i sin serie om hekse benytter hun fotografier af sig selv som referencer.
De fleste kunstnere finder først en passende ramme til deres værk efter de har skabt det, men Kirk gør det omvendte. Hvert edderkoppespind begynder med jagten på en antik eller vintage ramme, som efterfølgende er med til at forme spindetskomposition. På den måde opstår et helt nyt og sammenhængende værk i mødet mellem gammelt og nyt.
Hun beskriver glæden ved at finde små skatte i antikvitetsbutikker ude på landet. Det er tydeligt, når man ser, hvordan de dragende spind glimter side om side med smukke, overdådige rammers metalliske overflader. Værkerne ser ud, som om de hører hjemme i en måneskinsbelyst have, mellem ægte spindelvæv og nataktive planter og dyr. Men i modsætning til naturens egne spind, er broderierne med metallisk tråd, der gør dem næsten evige.
“Jeg udvikler mine edderkoppespind spontant direkte på stoffet,” fortæller Kirk. “Det er vigtigt for mig at slå fast, at netop denne kombination af teknik og materiale er mit eget kunstneriske udtryk.”

Jeg har ikke undersøgt, om Kirk var den første kunstner til at brodere edderkoppespind med metallisk tråd, men hendes værkers kvalitet adskiller dem fra de mange andre eksempler på sociale medier, hvor kunstnere forsøger sig med metalliske spind med mere eller mindre vellykkede resultater. Det er nemlig ikke nogen let opgave at få noget så tilsyneladende enkelt som et edderkoppespind til at fremstå overbevisende i to dimensioner.
Det lykkes for Kirk takket være hendes sikre fornemmelse for form og bevægelse i spindenes organiske strukturer. Særligt hendes måde at brodere på er afgørende: Hun lader lange og korte sting overlappe hinanden, så formerne opstår gradvist, uden at der tegnes skarpe, ubrudte linjer.
“Det er meget tidskrævende at dække et stort område med min fine sytråd, og jeg bryder mig slet ikke om en ensartet overflade. Det fungerer derfor bedst for mig at arbejde med kaotiske sting, der skaber lys og skygge. Det giver det færdige motiv et skitseagtigt udtryk,” fortæller hun.
Resultatet er udsøgte broderier, der glimter med en mørk og dragende skønhed. Nyd de skønne spind, og læs interviewet med kunstneren nedenfor.



“Mine indrammede edderkoppespind handler først og fremmest om at bevare noget.
– Lisa Kirk
Jeg finder antikke rammer, […] jeg giver dem et nyt liv som hjem for imaginære edderkopper og fylder dem med spind af tråd, der i modsætning til et rigtigt edderkoppespind ikke går i stykker ved den mindste berøring.”
Er der bestemte temaer i din kunst, som du bliver ved med at vende tilbage til?
Lisa Kirk: Den gennemgående fællesnævner er asymmetrien. Andre tilbagevendende motiver er væsener med vinger, torne og kors, samt edderkoppespind. Mine motiver har tydelige katolske undertoner, men de kan drejes i en mørkere og mere mystisk retning. Edderkoppespindene er et uudtømmeligt motiv, som kan se helt forskellige ud fra gang til gang. Lad os se, om jeg nogensinde bliver træt af dem! Det var også på grund af edderkoppespindene, at jeg begyndte at bruge metallisk tråd, som jeg også udforsker i mine øvrige designs i øjeblikket.
Det begyndte med, at jeg ville lave smykker formet som edderkoppespind til mig selv. Med tiden blev de mere naturtro, præcise og uperfekte, præcis som de rigtige spind uden for mit vindue. Jeg er en del af goth-, alternativ- og punkmiljøet, hvor edderkoppespind er et klassisk motiv, men hvis man ser nærmere efter, er de næsten altid fysisk ukorrekte. De bliver ofte nærmest komiske og trækker sig symmetrisk ind mod midten. I virkeligheden er naturens spind derimod utroligt smukke og forskellige; ikke to er ens.
Mange afbildninger af edderkoppespind tager ikke højde for det, hvilket selvfølgelig heller ikke er et krav. Men jeg studerer dem meget nøje og ønsker ganske enkelt at efterligne naturen.
Opstår dit arbejde intellektuelt eller intuitivt? Arbejder du ud fra en filosofi eller en kunstnerisk erklæring?
– Mit broderi udspringer i høj grad af intuition og jeg holder mig inden for min egen, ret afgrænsede æstetik. Min intuition fører mig tilbage til de samme symboler, figurer og former, hver gang en kreativ proces når sin afslutning. Ofte opdager jeg først, hvor inspirationen egentlig kom fra, når jeg betragter det færdige værk. Så begynder jeg at forstå tankegangen bag det og kan se fortællingen i de symboler, figurer og former, jeg har brugt. Men indimellem er der bare et udefinerbart flow!
Mine indrammede edderkoppespind handler først og fremmest om at bevare noget. Jeg finder antikke rammer, der ikke længere bliver brugt eller værdsat (ejeren sælger den, og den har dermed mistet sin funktion for vedkommende), jeg giver dem et nyt liv som hjem for imaginære edderkopper og fylder dem med spind af tråd, der i modsætning til et rigtigt edderkoppespind ikke går i stykker ved den mindste berøring. Samtidigt har metalrammen allerede overlevet i 50–100 år, så forhåbentligt kan den og spindet nu holde sammen i 100 år mere.


“Det, der inspirerer mig allermest, er at besøge spirituelle steder,
– Lisa Kirk
udforske forskellige kulturer og lære, hvilken betydning
bestemte genstande og symboler har for andre mennesker.”
Fortæl os lidt om dine vigtigste inspirationskilder.
– Alle former for spiritualitet, fra katolicisme til heksekunst og New Age. I bund og grund handler alle trossystemer om det samme: hvordan man bliver den bedste udgave af sig selv. Kombinerer man det med usædvanlige og uhyggelige fortællinger, har man opskriften på det, der driver min kreativitet. Det, der inspirerer mig allermest, er at besøge spirituelle steder, udforske forskellige kulturer og lære, hvilken betydning bestemte genstande og symboler har for andre mennesker. Jeg bevæger mig aldrig helt uden for mit eget æstetiske univers, men at opleve den samme verden gennem andres øjne er nøglen til min kreativitet. Jeg får masser af idéer, når jeg rejser. Jeg rejser som regel alene, og det er noget af det mest afslappende, jeg ved. Det er ofte dér, nye frø bliver sået, mens gamle begynder at spire!
Rent visuelt tiltrækkes jeg af spiritualisme, Aleister Crowley, Augustus O. Spare, Crowley-Harris-taroten, surrealisme, alkymi, gamle spirituelle magasiner fra 1980’erne, voodoo-symboler, katolske bodsredskaber og art nouveau, særligt genstande af tin. Jeg elsker også at gå på opdagelse i modeverdenens kollektioner og catwalklooks…Der er så meget inspiration at hente i denne verden.



“[K]unst er alt, som udspringer af ens sande jeg”
– Lisa Kirk
Er der inspiration fra din barndom eller ungdom, som stadig lever videre i dit arbejde i dag?
– Helt bestemt katolicismen. Jeg voksede op på landet i Bayern, hvor dele af min familie var meget religiøse. Selvom jeg ikke længere er katolik, har de spirituelle elementer sat dybe spor i mig.
Det, jeg husker tydeligst, er vores dunkle barokkirke, fyldt med votivgaver udstillet i enorme, forgyldte barokrammer. Bagerst i kirken var der et aflukket gravkammer, hvor en Jesusfigur i naturlig størrelse lå til hvile. Indgangen var blot et lille hul i væggen, og selv voksne måtte bukke sig for at komme igennem. Det er den dystre side af religion, jeg nævnte tidligere.
Som barn besøgte jeg altid den udsmykkede katakombeshelgen Sankt Theodora i kirkens højre sideskib. Min bedstemor fortalte mig om mirakler, og hun havde ’The Passion of the Christ’ på VHS. Spiritualitet får os til at tillægge symboler og genstande betydning. Det har katolicismen lært mig, og det er selve roden til mit arbejde. Jesus døde for mig, og jeg spiser hans legeme til søndagsmessen? Nå, men hvilke andre mirakler findes der i verden? Der er et eller andet derude, og den tanke hjælper mange mennesker. Hvad man så vælger at kalde det, er egentligt underordnet.
I dit kunstnernavn Lucifersthelight refererer du til en skikkelse, der har været kontroversiel i årtusinder. Hvad betyder Lucifer for dig, og hvilken relevans har vedkommende for din kunst?
– Når jeg hører navnet Lucifer, tænker jeg ikke på en hornet djævel, en rød dæmon eller Satan. For mig er Lucifer den faldne engel, Morgenstjernen, der stiger ned på Jorden. Han befinder sig i overgangen mellem at være en engel og at blive Satan. Jeg er sikker på, at mange af jer har set Gustave Dorés illustration af Lucifer, der falder mod Jorden: en uskyldig, vinget skikkelse, der styrter gennem nattehimlen omgivet af stjerner.
Når kunsten skildrer ’Lucifer’ frem for ’Djævelen’ eller ’Satan’, er udtrykket altid blødere, og skikkelsen fremstår mere menneskelig. Min kunst passer til den tanke: et visuelt blødt udtryk med en dyster fortælling bag sig. Det er selvfølgelig min egen fortolkning, og jeg ved godt, at navnet vækker mørkere associationer hos mange. Jeg har tidligere modtaget hadefulde beskeder fra kristne på nettet, fordi jeg kombinerer navnet ’Lucifer’ med kunst med katolske motiver, eller fordi de straks antager, at jeg praktiserer satanisme. Jeg er endda blevet bedt om at holde mig ude af kirkerne, hvis jeg ikke kan respektere religionen. Det er ikke min hensigt at gøre grin med den katolske tro. Men jeg ser ingen grund til, at jeg ikke skulle kunne bruge den religion, jeg selv er vokset op med, på min egen måde.



Skaber du bedst i stilhed, eller lytter du til noget imens?
– Jeg har altid høretelefonerne på og lytter til lidt af hvert, fra ambient og soundtracks til mine fem yndlingsalbum, og indimellem en podcast. De albums, jeg oftest sætter på, når jeg arbejder, er soundtracks fra ’Silent Hill’-spillene, Bowery Electric’s ’Beat’, Christian Death’s ’Only Theatre of Pain’ og Paysage d’Hiver’s ’Geister’.
Jeg er vanemenneske og finder tryghed i gentagelser. Jeg kan sagtens lytte til den samme sang en hel uge, hvis den rammer lige præcis det punkt i hjernen, der trænger til at blive stimuleret. Irriterende, det ved jeg godt, men jeg bor alene!
Jeg betragter ikke lyd som en direkte inspirationskilde til mine værker, det er bare en del af processen. Musik fylder generelt meget i mit liv, og jeg er også aktiv i den lokale musikscene, hvor jeg arbejder med organiseringen af arrangementer (f.eks. VOID Fest).
Jeg misunder alle, der kan skabe musik. Jeg har også været involveret i nogle musikrelaterede projekter gennem mit broderi. Kunstnerkollegaen Merchbabe inviterede mig til at samarbejde om hendes design til den islandske musiker Eivør. Selve designet stod Merchbabe alene for, mens et fotografi af mit broderi blev brugt på albumcoveret. Jeg elsker, når digital og analog kunst mødes.
Har du en yndlingskilde til inspiration, når det kommer til edderkopper?
– Der er alt for mange at vælge imellem! Men det første, jeg altid kommer til at tænke på, er animefilmen ’Wicked City’. Den har forførende edderkoppedæmoner og slutter i en kirke!

“Spiritualitet får os til at tillægge symboler og genstande betydning.
– Lisa Kirk
Det har katolicismen lært mig…”
Hvorfor bruger du sort i dit arbejde?
– Jeg har gennem årene eksperimenteret med forskellige materialer og farver, men råhvidt stof og sort tråd føles mest naturligt for mig. Det minder mig om at læse en gammel bog, hvor siderne ikke længere er helt hvide, og de sorte bogstaver står tydeligst frem.
Når det gælder mine edderkoppespind i rammer, vælger jeg sort kunstigt ruskind eller fløjl. De sorte materialer opsluger alt lys, så den metalliske tråd får lov til at træde frem.
Har du et drømmeprojekt, du ville kaste dig over, hvis du havde ubegrænset tid og ressourcer?
– Hundredvis! Først og fremmest drømmer jeg om at skabe enorme edderkoppespind på antikke helkropsspejle eller i gamle kirkevinduesrammer. Derudover er jeg for tiden meget optaget af alt, man kan bære på kroppen. Jeg vil gerne udforske teksturer, der bevæger sig, og teknikker, der rækker ud over rammerne. Min nuværende teknik til edderkoppespind kræver, at trådene er spændt ud i en ramme, for at spindet kan holde sin form. Det er derfor en udfordring og en tidskrævende proces at overføre den fine, skrøbelige struktur til stof, der bevæger sig. Jeg forestiller mig slør, gennemsigtige kjoler, langærmede bluser, korsetter og scenekostumer, alt sammen så naturtro som muligt. Jeg vil også gerne dække tøj med mine egne tegninger fra top til tå. Jeg vil gerne vide, at min kunst bliver brugt til noget og er båret af nogen; at den får lov til at forandre sig over tid sammen med den person, der ejer den. Nu hvor jeg tænker over det, lyder det egentligt som det stik modsatte af at bevare noget.


“Skab aldrig kunst for andres skyld, kun for din egen.
– Lisa Kirk
Tænk aldrig på, hvad andre gerne vil se.”
Hvad ville du ønske, du vidste, da du begyndte at skabe kunst?
– Skab aldrig kunst for andres skyld, kun for din egen. Tænk aldrig på, hvad andre gerne vil se.
Hvordan vil du definere kunst? Det er notorisk svært at sætte en præcis definition på, og der er mange uenigheder om, hvad kunst egentlig er.
– Med det forrige spørgsmål i baghovedet: kunst er alt, som udspringer af ens sande jeg, og som har til eneste formål at udtrykke, hvem man virkelig er. Så længe du skaber med hjertet, sjælen og en klar intention, vil andre kunne genkende og respektere dit arbejde.
Lad være med at tænke på mængden af dit publikum, lad være med at tænke på penge, og lad være med at tænke på det, du har set på Pinterest. Hvis du stadig skaber uden at lade noget af det påvirke dig, så skaber du kunst.

Find flere af Lisa Kirks værker på Instagram og på Etsy.
Hvis du kunne lide dette interview, anbefaler vi samtalen med Caroline Murta, der fortæller om døden som inspirationskilde i sine underfundige tegninger. Læs også sidste måneds interview med kunstmaleren Jérôme “Trëz” Oudot, hvor vi dykkede ned i hans dekonstruktion af kroppen.
This interview was originally in English.



