Malerier Af Den Forvredne Krop
BLACKLANDS er en gruppeudstilling med fokus på farven sort arrangeret og kurateret af Mariam Zakarian siden 2023. Denne interviewserie retter fokus mod fascinerende kunstnere, der arbejder med de mørkeste nuancer.
This interview is also available in the original language (English).
Denne måneds BLACKLANDS-kunstner er Jérôme Oudot, også kendt under pseudonymet Trëz. Han er bosat i Paris-regionen og har deltaget i mere end 70 udstillinger verden over. Han arbejder med tegning, maleri, digital kunst og skulptur. På trods af de mange forskellige medier er hans stil altid letgenkendelig.
“Mine værker opstår i mødet mellem materie og sind, en konfrontation, der blotlægger spændingerne og harmonierne i vores eksistens. Gennem dem former jeg kropsstrukturer, en form for kaotisk og sammensat arkitektur, hvor det organiske og det geometriske flettes sammen og river hinanden i stykker.”
– uddrag af et citat fra kunstnerens hjemmeside.
Man bliver straks draget af disse “kropsstrukturer”, når man møder Trëz’ værker. Fragmenter af figurer svæver på lysere baggrunde, og de er så gennembearbejdede og fyldt med så mange detaljer, at når man først tager sig tid til at se efter, griber de fat i blikket og fortærer ens opmærksomhed som et sort hul. De dele, som ser ufærdige og skitseagtige ud, får de mørke, mættede områder til at fremstå endnu tættere og tungere.
Trëz gik til aftenundervisning i tegning og maleri i sine teenageår og begyndte senere på en kunstskole med speciale i 3D-animation og digitale special effects. Han fortæller, hvor taknemmelig han er for denne tekniske baggrund, fordi den gav ham et solidt fagligt fundament, der gør det muligt for ham at mærke, om tingene er i balance eller ej, mens han blander, nedbryder og fordrejer alle disse teknikker i sit personlige kunstneriske arbejde.
Der foregår utrolig meget i Trëz’ motiver. De er brutale og ofte fyldt med lidende kroppe, voldelige dyr og organiske dele, som er skåret i stykker, forvrænget og smeltet sammen med primitive, geometriske former. Kunstneren taler om en “nedstigning i det ubevidstes afgrund”, om at bearbejde indre konflikter og i mødet med andre mennesker. Han forklarer, hvordan han bruger sit håndværk til at skabe mening i verden, og at forsøge at afdække lag under det umiddelbart synlige. Det er ikke overraskende, at der er så meget mørke her.
Disse værker er ikke skabt for at behage øjet, og de tilbyder heller ingen form for eskapisme. I stedet er de slutresultatet af kunstnerens introspektion, private dialoger og samtaler med motiverne under den personlige kreative proces. Men skønheden i resultatet er ubestridelig, den underliggende filosofi er ikke nødvendigvis pessimistisk, og den omhu, der lægges i udviklingen af hvert enkelt værk, er virkelig imponerende.
Læg mærke til, hvor meget intens følelse “ERASURE” rummer. Figuren sidder sammenkrøbet, som om han er bange for at blive glemt, udslettet, mens han krampagtigt griber fat i jorden og sine egne hænder i bekymring. Han er nøgen, sårbar, alene. Huden er slidt og rynket og synes ubehageligt mærket af tid og modgang. Hovedet og hænderne – de vigtigste dele af menneskets evne til at handle selvstændigt – er allerede væk og forsvinder ind i baggrunden, ind i intetheden.
Så mange universelle, dybt menneskelige temaer er samlet her: frygten for at blive glemt, frygten for at dø, frygten for at miste sig selv. Omvendt kan værket også handle om at blive udslettet af kræfter udefra: om at miste sine rettigheder, sin selvstændighed eller sin menneskelighed. Alt dette er formidlet perfekt i et så bedragerisk enkelt værk. Det er fuldstændigt knusende.
Hvert eneste af Jérôme Oudots motiver rummer en hel verden af lag. Man skal blot se efter og gå på opdagelse, og det vil jeg virkelig opfordre jer til at gøre. Nyd de betagende værker, og dyk ned i hans arbejdsproces, hans inspirationskilder og hans fascinerende syn på kunst og kreativitet i det inspirerende interview nedenfor.
Er der bestemte temaer i din kunst, som du bliver ved med at vende tilbage til?
Jérôme “Trëz” Oudot: Ja, der er bestemt nogle temaer, som går igen i mit arbejde. Det mest gennemgående er min søgen efter vores menneskelige identitet. Hvad er det, der definerer os som mennesker og som individer? Jeg undersøger også vores dyriske natur, menneskets og dyrets anatomi, samt vores forhold til andre, til vores omgivelser og til vores egen forgængelighed. Andre tilbagevendende temaer er mytologi og ønsket om at flygte fra samfundet. Ved at beskæftige mig med disse temaer forsøger jeg at lære mig selv bedre at kende og at forstå verden omkring mig, samtidig med at jeg prøver at se ud over det umiddelbart synlige.
Når det er sagt, bryder jeg mig ikke om, at mine egne personlige fortolkninger af værkerne skal overskygge andres følelser omkring eller fortolkninger af dem. Det er vigtigt for mig at høre, hvilke personlige historier mine værker fortæller dem. Det er ofte gennem beskuerens fortolkninger, at jeg opdager de mest interessante indsigter; ting, som efterfølgende også giver genklang hos mig.
Jeg synes, det er virkelig spændende, hvordan du i dine værker kombinerer tunge, primitive geometriske former og snit med imponerende, detaljerede gengivelser af organiske, anatomiske strukturer. Kan du sætte fingeren på, hvordan og hvorfor netop denne visuelle kombination er opstået?
– Jeg elsker at skabe kontraster på alle niveauer i mit arbejde, og sammenstødet mellem de rå, geometriske strukturer og de mere detaljerede, organiske elementer er et udtryk for netop det princip. Det skaber noget visuelt uventet og slående.
Symbolsk giver det mig også mulighed for at forbinde naturen (det organiske) med det menneskeskabte (de geometriske strukturer). Efter min opfattelse har vi en tendens til at adskille de to og at afskære mennesket fra naturen, selvom vi er en del af den. Mine værker afspejler, at denne opdeling stadig eksisterer i dag.
“Jeg foretrækker væmmelse frem for ligegyldighed.
– Jérôme “Trëz” Oudot
På den måde har beskueren i det mindste følt noget.”
Ligesom mange af os kunstnere i BLACKLANDS synes du også at være optaget af det mørke og tunge i dine værker. Figurerne og væsenerne i dine skildringer er ofte forpinte, forvredne af smerte. Ved du, hvor din tiltrækning til disse dramatiske motiver kommer fra?
– Jeg har altid været draget af disse tunge, mørke stemninger. Jeg finder dem fascinerende, dragende og på en måde også en smule skræmmende. Det udspringer af en tiltrækning til det fantastiske og det kryptiske, som tvinger os til at se dybt ind i os selv.
Igen handler det om kontrast: et ønske om at undgå alt, der er poleret eller intetsigende. Jeg elsker stærke billeder, der berører os dybt. Det er måske ikke behageligt for alle, men i det mindste vækker det en følelse. Jeg foretrækker væmmelse frem for ligegyldighed.
På den måde har beskueren i det mindste følt noget.
Når det er sagt, så synes jeg også, at mine værker rummer lys, selvom ikke alle nødvendigvis vil være enige, og jeg ser en form for spiritualitet i dem.
Hvordan ser din arbejdsproces ud?
– Min tilgang varierer meget. Jeg arbejder med forskellige medier, først og fremmest tegning, maleri og digitale teknikker, og de forskellige metoder påvirker hinanden. Idéer, som jeg er besluttet på at give en konkret, fysisk form, begynder ofte med skitser, som så efterhånden er med til at afgøre, om det færdige værk skal være en tegning på papir eller et maleri på træ.
Når jeg arbejder digitalt, fotograferer jeg mine tegninger, malerier og skitser og sammensætter derefter elementer fra råmaterialet i Photoshop for at skabe noget nyt. Jeg arbejder meget intuitivt og uden nødvendigvis at have en fastlagt plan på forhånd, som man eksempelvis kan se i serien ‘ECHOES’. Omvendt kan jeg eksperimentere via digitale fotomontager, som senere fører til meget præcise tegninger på papir, som i serien ‘GREY’.
Lige nu arbejder jeg med sort kridt og maling på papir i en mere impulsiv stil, hvor jeg også inddrager elementer af collage, som i serien ‘RAW’. I sidste ende befinder jeg mig i en konstant tilstand af udforskning og eksperimenteren, hvor de forskellige arbejdsmetoder hele tiden påvirker og reagerer på hinanden. Nogle værker opstår spontant og uden et specifikt referencegrundlag, mens andre kræver mere research og kildemateriale, eksempelvis fotografier, jeg selv har taget, eller billeder uden ophavsretlige begrænsninger. Jeg arbejder ikke særlig hurtigt. Nogle af mine værker kan tage uger eller endda måneder, før de når et punkt, hvor jeg er tilfreds med resultatet.
“Jeg elsker at skabe kontraster på alle niveauer i mit arbejde,
– Jérôme “Trëz” Oudot
og sammenstødet mellem de rå, geometriske strukturer
og de mere detaljerede, organiske elementer
er et udtryk for netop det princip.”
Arbejder du i stilhed, eller lytter du til noget?
– Det meste af tiden lytter jeg til musik, mens jeg arbejder, men ikke nødvendigvis den samme slags musik, som jeg ville høre i andre situationer. Jeg kan godt lide atmosfærisk musik, der skaber en bestemt kreativ stemning, dark ambient og forskellige elektroniske undergenrer, f.eks. kunstnere som Lorn, som jeg nævnte tidligere, og som jeg har lyttet meget til på det seneste. Jeg elsker et enormt udvalg af bands og musikalske stilarter, men når jeg skaber, må musikken ikke distrahere mig fra processen. Jeg forsøger virkelig at holde mig i en boble og lade resten af verden forsvinde for en stund.
Nogle gange kan jeg kun finde den sindstilstand i stilhed.
Er der et område inden for kunsten, du gerne vil blive bedre til?
– Jeg håber at blive ved med at udvikle mig inden for alle aspekter af mit kreative arbejde, både teknisk og i forhold til den overordnede sammenhæng og helhed i det, jeg skaber. Men måske er det netop gennem evnen til at give slip, at jeg kan gøre de største fremskridt. At turde at gøre ting, der ikke er styret af frygten for andres bedømmelse eller behovet for at behage andre, og at være helt rolig omkring det.
Har du et drømmeprojekt, som du ville kaste dig over, hvis du havde ubegrænset tid og ressourcer?
– Hvis jeg havde midlerne, ville jeg elske at åbne et kunstmuseum, der viste alt det, jeg elsker ved kunst, med værker af kunstnere, som normalt ikke bliver vist på museer, og som desværre ikke altid har mulighed for at leve af deres kreative arbejde på den måde, de fortjener. Omrejsende udstillinger ville også være et godt alternativ, så disse samlede værker kunne gøres tilgængelige for det bredest mulige publikum verden over.
Hvad angår mit eget arbejde, ville jeg elske at have et større atelier, som gav mig mulighed for at arbejde med større projekter og at eksperimentere uden begrænsninger, f.eks. ved at skabe store skulpturer eller installationer.
“Der er noget både dragende og foruroligende ved den sorte farve.
– Jérôme “Trëz” Oudot
Den leder os grundlæggende tilbage til universelle temaer:
frygt, det ukendte, mystik, det uudforskede…”
Hvorfor vælger du at bruge sort i dit arbejde?
– Jeg elsker den dybde, som sort tilfører et værk. Områder, man får lyst til at dykke ned i og lade sig drage ind i. Der er noget både dragende og foruroligende ved den sorte farve. Den leder os grundlæggende tilbage til universelle temaer: frygt, det ukendte, mystik, det uudforskede… Jeg oplever, at sort er en farve, der uundgåeligt konfronterer os med os selv. Den fungerer på en måde som et spejl, og derfor passer den perfekt til de temaer, jeg undersøger.
Vil du fortælle lidt om dine vigtigste inspirationskilder?
– Mine inspirationskilder er mange og meget forskellige. Næsten alle aspekter af livet kan inspirere mig: naturen, byen, noget så simpelt som strukturen i rust på en dør eller en tilfældig sammensætning af ting i et hjørne af mit atelier. Jeg er også dybt påvirket af mine drømme og af hvad der kan beskrives som visioner i vågen tilstand: billeder, der pludseligt trænger sig på.
Inden for kunsten er listen lige så lang. Jeg er blevet dybt bevæget af nogle af de gamle mestres malerier inden for chiaroscuro eller af renæssancens skulpturer. Når det gælder samtidskunst, og måske for at give læserne af dette interview nogle spændende opdagelser med på vejen, vil jeg nævne Nicola Samori (maler), Grzegorz Gwiazda (billedhugger), Olivier de Sagazan (performer), Quay Brothers (stop-motion-animatorer), Joel Peter Witkin (fotograf), Dave McKean (illustrator), LORN (musiker), Sankai Juku (dansere), David Lynchs ‘Eraserhead‘ og den brutalistiske arkitekturbevægelse.
“Næsten alle aspekter af livet kan inspirere mig:
– Jérôme “Trëz” Oudot
naturen, byen, noget så simpelt som strukturen i rust på en dør
eller en tilfældig sammensætning af ting i et hjørne af mit atelier.”
Hvis du kunne have en længere samtale med en hvilken som helst kunstner, nulevende eller afdød, hvem skulle det så være, og hvad ville du spørge vedkommende om?
– Jeg er blevet stillet dette spørgsmål før i et interview, men dengang gav jeg aldrig et konkret svar. Listen over kunstnere, jeg ville elske at tale med, er utroligt lang, men denne gang tror jeg ikke, jeg kan snige mig udenom spørgsmålet. Jeg vælger Hieronymus Bosch, fordi jeg med tiden er blevet mere og mere tiltrukket af en slags freskoagtig tilgang. Jeg elsker hans større værker, der består af forskellige scener og adskillige fokuspunkter, og som vrimler med detaljer inden for ét og samme værk, frem for at fokusere på ét enkelt motiv i hvert værk. Jeg ønsker også, at beskuerens blik skal fare vild i mine værker, mens de leder efter alle disse detaljer.
Så jeg ville elske at tale med ham om hans værker, hans tid og hans verdenssyn… Men eftersom der er næsten seks århundreder mellem os, er jeg ikke engang sikker på, at vi ville kunne forstå hinanden…Måske er han alligevel ikke det bedste valg, men jeg ville da give det et forsøg.
Hvad synes du om den kommercielle side af kunst? Udstiller og sælger du dine værker gennem gallerier?
– Som mange andre kunstnere forsøger jeg at leve af mit arbejde, selvom det langt fra er nemt og bliver stadig vanskeligere i takt med de globale omvæltninger, vi oplever i øjeblikket. Jeg må også indrømme, at jeg ikke er særlig god til at sælge mine værker eller at håndtere alt det, der omgiver selve skabelsesprocessen: den kommercielle side, sociale medier, karriereplanlægning osv. Det er ikke ligefrem min stærke side. Jeg bryder mig ikke om det pres, jeg nogle gange lægger på mine værker, når jeg håber, at de bliver solgt, så jeg kan blive ved med at gøre det, jeg gør. Derfor forsøger jeg først og fremmest at fokusere på selve den kreative proces og fordybe mig fuldt ud i arbejdet med oprigtighed, samtidig med at jeg accepterer, at resten i høj grad ligger udenfor min kontrol. Det hjælper mig med at bevare perspektivet.
Jeg ved, at lande som Irland og Island har indført ordninger, hvor kunstnere bliver honoreret for deres arbejde, og tilsyneladende fungerer det rigtig godt. Jeg synes, det er en interessant tilgang, og det ville være fantastisk, hvis den blev mere udbredt i fremtiden. Ikke desto mindre har jeg været så heldig at deltage i mere end 70 udstillinger rundt omkring i verden gennem de seneste 15 år. Det har bragt mig mange positive ting på alle niveauer: nye forbindelser, dybt berigende udvekslinger og salg. De senere år har det dog fungeret bedst for mig gennem sociale medier og direkte kontakt med samlere. Jeg deltager i færre udstillinger nu, men det skyldes også, at jeg i øjeblikket har brug for at fokusere på at skabe nye værker og eksperimentere med forskellige ting i mit nye atelier.
“Jeg ser kunstneren som en opdagelsesrejsende,
– Jérôme “Trëz” Oudot
der er villig til at kaste sig ud i en uendelig, sort tåge med både krop og sjæl,
uden at vide, om rejsen overhovedet vil føre til noget.”
Kunst er notorisk vanskelig at definere, og der er mange uenigheder om, hvad kunst egentligt er.
Hvordan ville du definere kunst?
– For mig bliver kunsten levende gennem transcendens. Kunsten opstår, når vi lægger vores behov for at kontrollere den kreative proces til side og i stedet accepterer at blive et redskab for skabelsen, altså et instrument for noget, der er større end vores egen selvforståelse. Jeg ser kunstneren som en opdagelsesrejsende, der er villig til at kaste sig ud i en uendelig, sort tåge med både krop og sjæl, uden at vide, om rejsen overhovedet vil føre til noget.
Hvorfor skaber du kunst?
– Først og fremmest tror jeg, at det er min foretrukne måde at udtrykke mig på. Jeg er for eksempel ikke særlig god til at sætte ord på ting, og kunst er den bedste måde for mig at formidle noget dybt (i hvert fald sådan som jeg selv oplever det) til andre. Det er også en måde at forsøge at finde ud af, hvem jeg er, og hvad jeg laver her. Det handler bestemt også om at give mit liv mere mening. Jeg må ærligt indrømme, at der ikke er så meget andet, jeg ved, hvordan man gør, og jeg har heller ikke rigtig lyst til at lave noget andet.
Find mere of Jérôme “Trëz” Oudot’s kunst på Instagram og på hans website.
Læs sidste måneds kunstnerinterview om den brasilianske kunstner Caroline Murtas tegninger om døden.
Og hvis du synes om dette interview, kan vi også anbefale interviewet med Xenia Von Buchwald, som tegner i klassisk realisme
This interview is also available in the original language (English).
