Mellem Kaos og Kontrol
BLACKLANDS er en gruppeudstilling med fokus på farven sort arrangeret og kurateret af Mariam Zakarian siden 2023. Denne interviewserie retter fokus mod fascinerende kunstnere, der arbejder med de mørkeste nuancer.
This interview is also available in English.
Her er noget for os, som nyder det kompromisløst dystre. Malerier, der stirrer tilbage på dig med blege, sygelige ansigter og urovækkende skikkelser, opslugt af den dybeste, mest kvælende tjæresorte farve. De er vidunderligt taktile og tungt teksturerede. Man kan virkelig mærke, hvordan malingen har bevæget sig over lærredet, hvordan kunstnerens hånd har efterladt sine spor; febrilsk, kaotisk, eksperimenterende, improviserende og villig til at slippe kontrollen for at lade billederne opstå. Bahrull Marta har sendt mig sit interview hele vejen fra Indonesien, hvilket giver mig den store fornøjelse at introducere hans enestående kunst til vores nordiske publikum hos BLACKLANDS.
Demonei, 2017. Mixed media
De ligner portrætter af skjulte, skrækindjagende væsener. Noget, man aldrig helt kan se tydeligt. Et glimt af et øje, der stirrer på dig mellem tykke, ekspressive penselstrøg. Et virvar af linjer, som antyder noget (nogen!), der nærmer sig. Som smeltede dødsmasker eller sære inkarnationer af ondskab. Der er lige præcis nok svag farve til at få det sorte til at fremstå endnu mørkere.
Bahrull Martas værker er blevet udgivet i Heavy Music Artwork, Out of Step Books, Artscum Magazine og flere andre steder, og de har været udstillet i USA, Schweiz, Spanien og Litauen. Nogle af jer vil måske også genkende enkelte af billederne fra albumcovers.
Værkerne er ofte skabt som mixed media, hvor traditionelle maleteknikker smelter sammen med forskellige materialer og til tider viderebearbejdes digitalt.
Ligesom mange andre kunstnere, jeg har interviewet, er Marta ikke uddannet fra en kunstskole. “Jeg forstår ikke, hvordan man maler rigtigt,” skriver han beskedent, “der er ikke noget særligt ved teknikken eller stilen.”
Det er jeg uenig i.
Det kræver meget at kunne slippe kontrollen som kunstner og bevæge sig frit i improvisationen uden at værket kollapser til rent rod. At overgive sig til kaos kræver en skarp sans for detaljer. Man skal vide, hvornår et værk er færdigt, og hvor meget information om motivet der skal gives videre, så billedet ikke bliver stift eller overforklaret.
Er man usikker på farveteori, kan resultatet hurtigt blive fladt og livløst. Og hvis man arbejder med kraftige teksturer uden sikker fornemmelse for komposition, kan billedet let miste fokus, så øjet aldrig finder et naturligt sted at hvile og værket føles uklart.
Dynamiske og følelsesmæssigt intense malerier som Bahrull Martas kræver evnen til at skabe frit uden konstant at dømme sig selv undervejs. Det er en sjælden kunst i sig selv. Og selvfølgelig findes der ingen mangel på mennesker, som maler mørke motiver, men ender med komiske monstre eller en slags lavbudget-gyser-æstetik, som svækker atmosfæren. Men i disse værker finder man en elegance og minimalisme, der gør billederne ikoniske, selvom det sandsynligvis ikke er et bevidst valg.
Bahrull Martas værker er vokset frem gennem selvudforskning, et forsøg på at “fortolke min eksistens og oversætte den til et visuelt formsprog som en del af [min] rejse som kunstner”. Jeg inviterer jer til at læse hans tanker og nyde de vidunderligt mørke billeder nedenfor.
Er der bestemte temaer, som du vender tilbage til i din kunst? Hvorfor?
Bahrull Marta: Abstrakte portrætter og figurer er tilbagevendende temaer i mine værker. Jeg foretrækker at undersøge området mellem kontrol og kaos, mellem mørke og lys. Det er noget, der er vokset frem helt naturligt i takt med min kreative udvikling, hvor formerne konstant balancerer mellem at blive synlige og opløses.
Opstår dine værker intellektuelt eller intuitivt? Arbejder du ud fra en bestemt filosofi eller kunstnererklæring?
– I mine personlige værker arbejder jeg hovedsageligt intuitivt. Jeg begynder som regel ikke med en stærk idé eller et fast koncept. Uanset om jeg arbejder digitalt eller traditionelt, lader jeg den kreative proces føre mig videre. Jeg vil have hænderne ned i maling og kul, bare skabe noget og mærke bevægelsen hen over overfladen. Med tiden har jeg udviklet en filosofi om at stole på det uperfekte og lade værket finde sin egen betydning i stedet for at presse en mening ned over det. Alligevel kredser mine værker ofte om mørkere toner; portrætter og afdæmpede landskaber.
“Jeg foretrækker at undersøge området mellem kontrol og kaos,
– Bahrull Marta
mellem mørke og lys.”
Hvornår og hvorfor begyndte du at skabe som du gør nu?
– Jeg kan ikke huske det helt præcist. Det har selvfølgelig ændret sig meget siden mine tidlige værker, og både bestillingsarbejde og personlige projekter har været med til at forme mit syn på det, jeg laver. Min tilgang har udviklet sig gradvist, i takt med at jeg blev mere tryg ved at slippe forventningerne og i stedet fokusere på selve processen. Jeg kan godt lide at arbejde hurtigt uden at overtænke eller at tænke for meget over resultatet. Det er en vanskelig balance og kræver mange forsøg. For eksempel, da jeg arbejdede med olie-monotypi, foregik det meget hurtigt og kaotisk på bordet. Som en impuls til at få noget ud af hovedet og ned på overfladen.
Fortæl os om din arbejdsproces. Hvor lang tid tager det at færdiggøre et værk? Bruger du referencer?
– Min arbejdsproces starter typisk med en løs idé eller stemning, som derefter udvikler sig gennem eksperimenter med kultegning og akryl. I mine personlige værker arbejder jeg ikke ud fra en fast plan; jeg foretrækker at lade værket udvikle sig spontant undervejs.
Jeg begynder med traditionelle medier på papir i mindre formater som A4 eller A3. Nogle gange starter processen med blyantstegninger eller direkte maleri med blæk eller akryl, men jeg begrænser mig ikke til bestemte materialer. Jeg bruger tit det, der tilfældigvis ligger på arbejdsbordet: kul, pastel, oliemaling eller spraymaling.
Når værket har nået et vist stadie, lader jeg det enten stå som det er eller scanner det ind digitalt. Derefter bruger jeg programmer som Photoshop og nogle gange Procreate til yderligere billedbehandling og udvikling.
Processen er som regel hurtig. Nogle gange tager et maleri kun 1-2 timer. Et monotypi kan være færdigt på under et kvarter. Det varierer meget. Nogle værker tager dage eller måneder. Jeg kan ikke sige det præcist, og bliver ved så længe jeg nyder processen.
Jeg bruger indimellem referencer, men ikke særlig ofte. Det er mest portrætter af mig selv eller billeder fra internettet, og det afhænger meget af min sindstilstand eller af opgaven, hvis der er tale om bestillingsarbejde.
“Med tiden har jeg udviklet en filosofi om at stole på det uperfekte
– Bahrull Marta
og lade værket finde sin egen betydning i stedet for at presse en mening ned over det. “
Mange af dine motiver viser ansigter, som er udtværede, forvrængede eller skjult i skygger. Er der en bestemt betydning bag dem, eller handler det mere om æstetik? Stammer ansigterne fra virkelige mennesker eller oplevelser, eller er de helt opdigtede?
– Ja, jeg elsker ansigter, og jeg tror også, det hænger sammen med det næste spørgsmål om eksperimentering. Der har altid været et eksperimenterende element i min måde at male på, og det er gradvist blevet en naturlig del af mit visuelle udtryk. Jeg bliver meget let distraheret, så det kan være svært for mig at holde fokus på at gengive noget ekstremt præcist i længere tid ad gangen. Jeg bryder mig heller ikke om at overtænke, mens jeg maler, fordi jeg begynder at føle mig frustreret. Så jeg maler bare på min egen måde og lader processen udfolde sig.
Hvad angår de forvrængede eller skjulte ansigter, ved jeg egentlig ikke helt, hvor de kommer fra. Måske kommer de fra minder eller følelser, men i løbet af processen bliver de til noget mere abstrakt og fiktivt.
Du er virkelig dygtig til at arbejde med kraftige teksturer, og jeg nyder især, hvor meget du kan formidle i dine værker ved kun at give meget lidt information om former og anatomi. For mig virker det også, som om du har en stærk forståelse af menneskekroppens anatomi. Har du altid arbejdet i denne frie og eksperimenterende stil, eller begyndte du med mere klassiske og detaljerede studier af menneskefiguren, da du var yngre?
– Tak for de fine ord. Jeg ville ønske, jeg havde en dyb forståelse af anatomi, men sandheden er, at jeg kun har studeret det i begrænset omfang. Jeg brugte mest tid på portrættegning, stilleben og hurtige croquis-studier tidligere. Jeg er selvlært, og selv i mine mere traditionelle malerier fandtes der altid plads til eksperimenter. Jeg tror, jeg helt naturligt er blevet mere ekspressiv og eksperimenterende gennem årene.
“Hvad angår de forvrængede eller skjulte ansigter, ved jeg egentlig ikke helt, hvor de kommer fra.
– Bahrull Marta
Måske kommer de fra minder eller følelser,
men i løbet af processen bliver de til noget mere abstrakt og fiktivt. “
Hvorfor har sort en så central rolle i dine værker?
– Sort skaber en stærk kontrast, som jeg instinktivt føler mig meget tiltrukket af. Nogle gange bruger jeg også sort til at male hen over et værk, jeg ikke er tilfreds med, og derefter begynder forfra. Næsten som at give maleriet et nyt liv.
Kan du påpege kunstnere og/eller andet, som har påvirket din egen kunststil?
– En blanding af visuelle indtryk, musik og kunstnere på tværs af forskellige medier. Det kan også komme fra noget meget subtilt: et øjeblik, en stemning, en pludselig følelse af klarhed, der får mig til at begynde at skabe med det samme.
Der er flere kunstnere, jeg beundrer. David Lynch, Joachim Luetke, Nicola Samorì, Dave McKean, Seth Siro Anton, Mike Hrubovcak, Samuel Araya, Jesse Draxler, A. L. Crego, Mantissa og mange flere.
Jeg foretrækker at arbejde i stilhed, men jeg bliver især draget af instrumental musik, og enkelte dødsmetal- og black metal bands: Kuntari, Five the Hierophant, Russian Circles, Dead Can Dance.
Hvad synes du om det kommercielle aspekt af kunst? Deltager du i udstillinger og sælger du dine værker?
– Jeg har udstillet og indimellem solgt værker gennem gallerier, men det sker ikke særlig ofte, især efter pandemien. Lokalt i Jakarta arbejder jeg sjældent med gallerier. I stedet sender jeg værker til udlandet og foretrækker direkte kontakt med samlere, mens jeg primært fokuserer på personlige projekter og bestillinger som albumcovers til undergrundsmusik og -labels.
Er der et særligt område inden for kunsten, hvor du ønsker at forbedre dig?
– Jeg vil gerne arbejde videre med 3D og point cloud-teknikker. Jeg er begyndt at eksperimentere med programmer som Blender, men jeg har stadig brug for mere tid og flere ressourcer for at kunne udforske det ordentligt. Jeg er også interesseret i virtual reality malerier og i at overføre mine teksturer til et digitalt rum. Udover det ønsker jeg først og fremmest friheden til at blive ved med at skabe.
Hvad ville du ønske, du vidste, da du begyndte at lave kunst?
– Ingenting. Jeg tror ikke, jeg ville ændre noget.
Har du et drømmeprojekt, som du ville udføre hvis du havde uendelig tid og resurser?
– Jeg kunne rigtig godt tænke mig at invitere nogle medkunstnere på tværs af medier til at være med i et slags kunstuge-event. Et stort, fælles space, hvor hver kunstner har sit eget indslag. Et åbent atelier-format, hvor publikum kan komme tættere på værkerne og opleve værkerne på en mere direkte og nærværende måde.
Hvorfor skaber du kunst?
– For at udtrykke mig selv på en måde, der går ud over bare at skulle tjene penge. Lige nu ved jeg ikke, hvad jeg ellers skulle lave end kunst. Det kan være frustrerende, men også meget givende. For mig er kunst et værktøj til at komme igennem denne periode af mit liv.
Find mere af Bahrull Martas værker på hans hjemmeside og på Instagram.
Læs sidste måneds kunstnerinterview med Tobias Holmbeck, som skaber voldsomme, overvældende kollager af Xerox som et centralt værktøj.
Og hvis du er interesseret i flere dystre kompositioner, så læs interviewet med formidable J Saint Merat, som er visuel designer og trommeslager i Ulcerate.
This interview is also available in English.
