Dissonans og forfald i lyd og billede
BLACKLANDS er en gruppeudstilling med fokus på farven sort arrangeret og kurateret af Mariam Zakarian siden 2023. Denne interviewserie retter fokus mod fascinerende kunstnere, der arbejder med de mørkeste nuancer.
This interview is also available in English.
I forbindelse med de næste BLACKLANDS-interviews har jeg den store fornøjelse at dele min samtale med J Saint Merat fra det newzealandske band Ulcerate. Selvom Ulcerate har været aktive i 25 år, giver de sjældent interviews, og det er derfor en særlig glæde for mig at kunne præsentere Saint Merats tanker om bandets visuelle side, som han altid selv har stået for.
Jeg oplevede Ulcerate for første gang i en lille klub i Bologna, Italien. De manifesterede noget, der føltes som et sonisk feberdrømsscenarie. Lyden var brutal, overvældende og kompromisløs, men samtidigt sofistikeret og fyldt med komplekse rytmer og øjeblikke af intens, melodisk – næsten hypnotisk – kvalitet. En dissonant, kompleks og undertrykkende, men på mærkværdig vis smuk og atmosfærisk rejse.
Jeg husker, at jeg tænkte: Hvis Dantes Inferno havde brug for et soundtrack, mens hovedpersonen bevæger sig dybere og dybere ned gennem helvedes ni kredse, ville dette være mit bedste bud.
Bandet består af de tre musikere Paul Kelland, Michael Hoggard og Saint Merat og er blevet mere og mere interessant og unikt for hvert album. Den samme evne til minutiøst at balancere det mørke og groteske med det poetiske i musikalske kompositioner findes også i bandets visuelle univers skabt af Saint Merat. Han gjorde mig opmærksom på, at han ikke betragter sig selv som kunstner, men som designer. Uanset definitioner taler værkerne for sig selv.
Ulcerate. 2016. Digital mixed media design til T-shirt
En knivskarp sans for detaljer, typografi, en dyb forståelse for form og farve samt evnen til at skabe ikoniske billeder, der så præcist afspejler musikken – det er altså ikke lette ting at opnå. Saint Merat kombinerer elementer, som han dels skaber fra bunden og dels finder som råmateriale i omhyggeligt afbalancerede collager. Hans motiver indeholder nogle af de mest almindelige visuelle elementer i metalmusikken (og kunsthistorien): kranier, skeletter, anatomiske detaljer – men på en eller anden måde formår han at præsentere dem på en spændende og sofistikerede måde, så resultatet bliver stemningsfyldt og mindeværdigt frem for trivielt.
Det kan være æstetisk tilfredsstillende at iagttage kollaps og destruktion lige så vel som at observere skabelse og skønhed. Som kunstner er det at kunne rumme begge poler og at kunne behandle universelle, tunge emner som sorg, død og katastrofer på en ærlig måde uden at forskønne eller vige udenom en forudsætning for at kunne forstå, hvad det vil sige at være et menneske. Efter min opfattelse er det netop her, Ulcerate rammer noget essentielt – stærkt understøttet af Saint Merats mixed media-designs (og fotografi).
Ud over at være en teknisk suveræn trommeslager og komponist er det særligt fascinerende ved Saint Merat, at han også har udviklet evnen til at manifestere denne musik visuelt. Det er sjældent, at et så højt niveau af visuel kreativitet og musikalitet findes i samme person. Og i en tid, hvor kunst udvandes til kortformatindhold, der tigger om opmærksomhed på sociale medier, eller bruges som stjålet data til træning af AI, er det endnu mere sjældent, at man finder en gruppe musikere som Ulcerate, der fortsat holder fast i en filosofi om uafhængighed og integritet og modsætter sig kommercialiseringens faldgruber. Vildt.
I denne artikel har jeg også inkluderet fire Ulcerate-videoer. Bemærk, at disse er skabt af den fantastiske digitale kunstner Dehn Sora, men de er et vigtigt supplement til Saint Merats designs og giver jer mulighed for at fordybe jer i musikken i en helhedsoplevelse.
God fornøjelse – og hold jer opdateret på bandets aktiviteter via Ulcerates officielle hjemmeside.
Der er stor uenighed om definitionen af kunst. Hvordan definerer du kunst?
J Saint Merat: Udtryk udforsket gennem teknik og med respekt for tradition samt den kontekst, hvori man skaber.
Det stemmer 100 procent overens med mit syn på musik. Hvis man fravælger nogle af disse elementer, arbejder man ud fra de forkerte bevæggrunde – og det kan folk godt gennemskue.
Opstår dine værker intellektuelt eller intuitivt? Arbejder du ud fra en bestemt filosofi eller kunstnererklæring?
– Altid intuitivt, men måske formet omkring et intellektuelt skelet, da jeg egentligt ikke betragter mit visuelle arbejde som kunst. Det er et designprojekt; et problem, der skal løses. Det handler mindre om ren selvudfoldelse, da der altid er faste rammer i form af tematiske målsætninger og stramme begrænsninger i forhold til format og fysiske dimensioner.
Gennem musikkens skriveproces begynder vi at danne os et samlet vision for albummet – som regel når vi har færdiggjort orkestreringen af en håndfuld numre. Vi præproducerer altid i etaper, og jeg kan med det samme mærke, når albummets “mønster” begynder at formes. Det er typisk på dette stadie og i samspil med Pauls tekster (og en foreløbig albumtitel), at jeg begynder at se glimt af en form for visuel inspiration.
Jeg sætter mig aldrig ned og begynder at eksperimentere, før vi har nået dette niveau af kompositorisk sammenhæng, for ellers føles det helt ærligt som bare at skubbe pixels rundt uden nogen reel grund. Og jeg tror, at netop denne fornemmelse (i hvert fald for mig) er det, der klart definerer det visuelle arbejde som design – ikke kunst.
3D animeret video af Dehn Sora
“[Kunst er] udtryk udforsket gennem teknik og med respekt for tradition
– J Saint Merat
samt den kontekst, hvori man skaber.”
Digital mixed media design til T-shirt.
Digital mixed media design til T-shirt.
Er der bestemte temaer, som du vender tilbage til i dine designs?
– Da mit arbejde næsten udelukkende er en forlængelse af Ulcerates musik, fokuserer jeg altid på lignende temaer. Indtil videre har vi udforsket aspekter af den menneskelige natur, som ikke er de mest beundringsværdige, og i de sidste to album har vi specifikt flyttet fokus til introspektion frem for en mere observerende, distanceret tilgang.
“Stare Into Death And Be Still” handlede om, hvordan en person, som står dig nær, langsomt forfalder for til sidst at få fred, og om de blandede følelser af sorg og lettelse, som følger med denne proces. Denne tilstand af uvished.
“Cutting the Throat of God” fungerede derimod som en stærk visuel metafor for at overskride sine egne etiske eller moralske grænser, enten frivilligt eller ufrivilligt, og den medfølgende rædsel over ikke at kunne trække handlingen tilbage.
I forhold til vores tidligere arbejde har disse to tematikker været et langt rigere visuelt landskab for mig at udforske.
Hvordan ser din arbejdsproces ud?
– Vi starter altid med musikken først og fremmest. Jeg laver løbende moodboards med idéer og begynder at opbygge et bibliotek af visuelle elementer, som på en eller anden måde kan forbindes til, hvor jeg føler, musikken er ved at bevæge sig hen.
Jeg plejer at arbejde på artworket til coveret i omkring seks måneder. Nogle gange lægger jeg tingene til side i flere uger for at få afstand og perspektiv, og så prøver jeg at vende tilbage til det med friske øjne. Min tidsplan dikteres altid af booking af studie til optagelser og deadlines fra pladeselskabet, så vi kan nå vores planlagte udgivelsesdato.
“De mest betydningsfulde værker er som regel også tematisk de mest enkle
– J Saint Merat
og fri for unødvendig kompleksitet.”
Har du taget kurser i billedkunst eller gået på kunstskole? Hvordan udviklede dine nuværende teknikker og stil sig?
– Jeg har en bachelor i Media Arts, hvilket var en uddannelse, der dækkede alt fra billedkunst til motion graphics og webdesign. Set i bakspejlet var det nok for bredt, i forhold til hvad jeg bruger i dag, og formålet var at forberede folk på kommercielt arbejde. Mit dagjob er sådan set også inden for webdesign.
Min stil har udviklet sig udelukkende ved, at jeg har eksperimenteret frem og tilbage, og over tid har jeg lært at anvende minimalisme og maksimalisme, hvor der er brug for dem. Og naturligvis har vores smag og vores forståelse for, hvad vi forsøger at gøre musikalsk, ændret sig markant siden de tidlige album. Det samme gælder det visuelle.
“Mit mål har altid været at placere vores visuelle udtryk et sted,
– J Saint Merat
der hverken føles nutidigt eller ’klassisk’.”
Hvornår og hvorfor begyndte du at bruge din nuværende teknik og materialer?
Da bandet for alvor gik i gang i vores sidste år på gymnasiet i starten af 00’ere. Det var udelukkende af nødvendighed grundet mangel på penge, geografisk isolation og dårlig internetforbindelse. Det samme gjaldt selve musikproduktionen.
Vi havde også en nærmest instinktiv stædighed over for at udgive musik på vores egne vilkår på et kvalitetsniveau, vi mente, vi kunne opnå uden at skulle outsource noget.
Denne DIY-mentalitet har udviklet sig organisk til en del af bandets identitet sidenhen, hvilket vi er enormt stolte af.
The Sun will swallow the Earth, 2017.
Digital mixed media design til T-shirt.
Er der bestemte værker (som du har skabt), der betyder mere for dig end andre?
– Vores arbejde på de to seneste albums er for mig det mest personlige. Jeg synes også, de er vores stærkeste og mest følelsesladede værker.
Har du et drømmeprojekt, som du ville udføre, hvis du havde uendelig tid og resurser?
– For at være ærlig har vi mere eller mindre opnået det med Ulcerate: vi står ikke i gæld til nogen, tager os god tid og er mere sultne og inspirerede af det, vi laver, end nogensinde før. At jeg kan være med til at skrive musikken, udforske trommespillet, præcis som jeg vil uden nævneværdige begrænsninger, indspille og producere album samt stå for alt det visuelle, er utroligt tilfredsstillende.
Vi tager ikke for givet, at vi kan samarbejde med stort set, hvem vi ønsker. Vores seneste projekter med Dehn Sora har for eksempel været en sand fornøjelse at være en del af.
Hvordan opstod samarbejdet med Dehn Sora? Videoerne er fantastiske. Instruerede du dem, eller bidrog du på anden vis?
– Vi har lavet fire videoer med Dehn Sora:
“Dissolved Orders” fra “Stare Into Death and Be Still“, og tre fra “Cutting the Throat…“.
Alle fire blev til på samme måde: Den oprindelige kreative retning kom fra mig, men med total frihed til at skabe, som han ville.
Vi startede typisk med et videomøde, hvor jeg havde forberedt et moodboard, ofte med WIP-visuelle elementer, tekster og musik at starte ud fra. Vores æstetiske og lydmæssige præferencer minder meget om hinandens, så inden for få minutter afsluttede vi hinandens sætninger om, hvor vi var på vej hen.
Jeg husker, at vi til “Dissolved Orders” talte meget om Jonathon Glassers “Under the Skin”. Vi var begge ret påvirkede af de tre dødsscener – især én, som helt klart inspirerede flere af scenerne i videoen. Efter det oprindelige kick-off gik han i gang og præsenterede mig senere for et par stillbilleder, som kunne styre retningen med hensyn til atmosfære, farvevalg osv.
Jeg blev blæst fuldstændigt bagover med det samme. Så derfra blev min rolle mere om pacing og valg af shots, i forhold til hvordan det matchede musikken – i virkeligheden ret små, pedantiske ændringer.
3D animeret video af Dehn Sora
Til “Cutting the Throat…” havde jeg udviklet et koncept med uendelighed/fraktaler, som bruges i artworket (det kvadratiske kors-motiv, både direkte og mere figurativt til at beskære visuals), og jeg kan huske, at jeg nævnte “russiske dukker, der stiger ned i helvede” som udgangspunkt. Det, han kom tilbage med, overgik alle mine forventninger.
I teksterne er der et grundlæggende tema om et evigt gentagende helvede, så det føltes helt oplagt for mig at udforske noget med fraktaler. Jeg ville bare ikke have den typiske Mandelbrot-stil, som efterhånden er alt for velkendt.
Vi holder regelmæssig kontakt, og jeg har faktisk også indspillet trommer til et single til hans Throane-projekt for nogle år siden.
For nyligt hjalp han os med nogle live-visuals, så samarbejdet fortsætter. Det er en sand fornøjelse.
“Sort repræsenterer renhed i sin yderste form,
– J Saint Merat
og næsten alt figurativt kan skabes med kun sort blæk.”
Hvorfor vælger du at bruge sort i dit arbejde?
– Sort repræsenterer renhed i sin yderste form, og næsten alt figurativt kan skabes med kun sort blæk. Det har en enorm styrke og intensitet, og hvis det bruges sammen med de rigtige farver, kan man opnå en visuel effekt, der virkelig slår igennem. Og når vi bevæger os inden for tematikker, der omhandler de mørkeste afkroge af vores psyke, passer farven selvfølgelig perfekt.
Er der et særligt område inden for det visuelle, hvor du ønsker at forbedre dig?
– Helt klart: Større gennemslagskraft gennem enkelhed.
De mest betydningsfulde værker er som regel også tematisk de mest enkle og fri for unødvendig kompleksitet.
Jeg synes ikke, jeg er der endnu, men jeg føler, det bliver bedre med hvert album.
Det stemmer også overens med min filosofi om trommespil.
3D animeret video af Dehn Sora
Har du oplevet censur? Hvad synes du om det, og påvirker det dit arbejde?
– Faktisk aldrig for at være ærlig.
Censur svarer til et spektrum af moralsk acceptabelhed, og for det meste er det alt for konservativt og har en undertrykkende effekt. Altså præcis det modsatte af dét, censur ellers har til hensigt.
Men der kommer også også et punkt, hvor der skal trækkes en skarp grænse, der ikke må krydses, og dem, der bevæger sig ind i disse områder gennem provokation, har absolut brug for censur for ikke at skade den bredere bevidsthed. For eksempel bør alt, der på nogen måde relaterer sig til misbrug af børn, aldrig nogensinde være uden censur.
“For mig er krydsfeltet mellem kommercielle interesser og kunst inden for undergrundsmusik fuldstændig problematisk.
– J Saint Merat
I en modkultur med subversive idealer er det naturligt, at et betalende publikum kun udgør en absolut niche.
Derfor ender bands ofte med at prioritere kommercielle valg over kunstneriske […].
Det er for mig det diametralt modsatte af kunst.”
Kan du påpege kunstnere og/eller andet, som har påvirket din egen kunststil?
- Jeg kan huske, at jeg allerede tidligt på gymnasiet var betaget af Dalí, Francis Bacon og Bosch. Og meget hurtigt blev jeg også fascineret af albumcover-kunstnere fra de plader, jeg dengang lyttede til: Dave McKean, Larry Carroll, Kristian Wahlin og Dan Seagrave. Den visuelle effekt af E. Elias Merhiges musikvideoer for Marilyn Manson og efterfølgende min udforskning af hans film “Begotten” havde en enorm indflydelse på mig som 13-årig i 1996. Det var utroligt, at denne video var mainstream og frit tilgængeligt på TV.
Og selvfølgelig havde Nine Inch Nails’ visuelle udtryk på det tidspunkt og forbindelsen til David Fincher omkring filmen “Se7en” også en afgørende rolle i min fascination af og tilgang til at udforske en meget specifik del af den menneskelige psyke.
Jeg elsker, at du nævner det tidlige Manson- og NIN-materiale med David Fincher. Jeg synes også, jeg kan se noget inspiration fra renæssancen/barokken, selv i din fotografi. Lyset, opmærksomheden på anatomiske detaljer osv.
– Jeg har aldrig rigtig tænkt over det før, men ja, jeg kan helt klart se, hvad du mener.
Mit mål har altid været at placere vores visuelle udtryk et sted, der hverken føles nutidigt eller ’klassisk’ – med varierende succes i bagklogskabens lys.
Når det kommer til metalmusik, er jeg absolut ikke til æstetiske valg, der får udtrykket til at virke nutidigt. Det placerer musikken i en ’pop’-kontekst, som bare ikke er mig. Jeg er stor fan af noir-æstetik, hårde kontraster og skygger og at lade meget være op til fantasien. De tidlige crust-, punk- og black metal-visuals virkede på denne måde. Albumcovers med kollage, hårde kontraster, zines.
Det er også tilfældet med “Begotten”, som jeg nævnte tidligere.
Vi følger samme princip i fotografiet – alt skal passe sammen.
Arbejder du i stilhed, eller lytter du til noget?
– Altid musik på høj volumen – ofte med et glas fremragende whiskey ved siden af.
Hvad synes du om det kommercielle aspekt af kunst? Deltager du i udstillinger, og sælger du dine værker?
– Jeg kan egentligt kun tale ud fra, hvordan jeg ser tingene som musiker (da jeg ikke udstiller eller sælger det visuelle materiale separat), men der er bestemt et overlap. For mig er krydsfeltet mellem kommercielle interesser og kunst inden for undergrundsmusik fuldstændig problematisk.
I en modkultur med subversive idealer er det naturligt, at et betalende publikum kun udgør en absolut niche. Derfor ender bands ofte med at prioritere kommercielle valg over kunstneriske. Kun meget få kan ramme bredere og forblive økonomisk stabile uden at gå på kompromis med deres vision.
Det her irriterer mig meget, og det er også derfor, vi nu har et økosystem, hvor vi i praksis har ’pop’-bands, der spiller ’metal’. Man kan se genre-gimmicks, men selve de etiske grundprincipper fra undergrunden mangler. De har ikke noget på hjerte.
Og der er noget virkelig desperat over det; Patreon-konti, der opkræver penge for totalt ligegyldigt indhold, VIP-pakker – og i et tilfælde jeg har set et “tilbud”, hvor fans skal levere mad til bandet for at få lov til at overvære lydprøven.
Det er for mig det diametralt modsatte af kunst.
3D animeret video af Dehn Sora
“Set fra et etisk perspektiv er det mig fuldstændig ubegribeligt,
– J Saint Merat
hvordan nogen kunstnere med åbne øjne kan vælge at bruge [AI-genereret “kunst”],
når man ved, hvilket materiale disse systemer er trænet på.
Som situationen er nu, bliver vi alle massivt udnyttet af tech-platforme,
og det her er så langt over stregen, at det er direkte foragteligt.”
Hvad synes du om AI-“kunst”?
– Som det første må man konstatere, at det ikke forsvinder igen. Ud fra det, jeg har oplevet, er der en benhård opdeling mellem dem, der vælger at bruge disse “værktøjer”, og dem, der nægter at røre dem. Man skal bare se på reaktionerne på bands, der bruger dem til at lave ”artwork” til album covers, eller på filmselskaber, der helt åbenlyst og skamløst har brugt dem i deres markedsføring.
Der findes to lejre – dem, der accepterer det, og dem, der ikke gør.
Vi hører til den sidste. Så enkelt er det.
Set fra et etisk perspektiv er det mig fuldstændig ubegribeligt, hvordan nogen kunstnere med åbne øjne kan vælge at bruge denne teknologi, når man ved, hvilket materiale disse systemer er trænet på. Som situationen er nu, bliver vi alle massivt udnyttet af tech-platforme, og det her er så langt over stregen, at det er direkte foragteligt.
Vi lever (heldigvis kan man sige) ikke af vores kreative arbejde, da vi tidligt indså, at de kreative “industrier” ikke er noget, man kan regne med. Og her står vi så 20 år senere med Spotify, Suno, Midjourney m.fl., som alle systematisk flår det sidste, der var tilbage af kunstnernes indtjening, under dække af kunstens såkaldte “demokratisering”.
I det mindste kan vi som musikere stille os foran et publikum og spille vores sange live uden bullshit eller tricks. For rent visuelle kunstnere og illustratorer ser fremtiden derimod ret dyster ud. Og de bands, der har brugt teknologien til at lave cover “art” (elendigt cover art, i øvrigt) og samtidig har valgt at vende ryggen til deres egne fans, er enten for dumme til at forstå deres egen hykleri, eller også er de åbenbart helt tilfredse med at udstille deres mangel på samvittighed.
Begge dele er temmeligt stødende!
Hvorfor skaber du kunst?
– Det er en besættelse. En sneboldeffekt. Det begyndte med imitation i de tidlige år, som gradvist blev til en forlængelse af ens identitet, og som til sidst voksede til at udgøre hele ens persona.
Find mere af J Saint Merats værker, og hold øje med fremtidige tours på Ulcerates hjemmeside.
Og tjek Esben Horns hyperrealististiske skulpturer, som bl.a. var inspireret af præhistoriske væsener opkaldt efter Lemmy Kilmister og Tony Iommi.
This interview is also available in English.
