Author: René Lohse

Gallows ’26: Gensyn på Galgebakken

Gallows er tilbage og for andet år i streg er der udsolgt. I år har de udvidet med lidt flere bands – internationale sågar – men ellers er formatet det…
Årsliste 2025: René Lohse

2025, hva’? Så blev det endnu en gang tid til at kigge bagud. Ikke for at mindes, men mere for at få et overblik over det, man har haft for…
Kunstig integritet

Hardcore- og metalmiljøet er født ud af fugtige øvelokaler og en (til tider lidt for) stædig vilje til at holde det ægte. Derfor rammer det ekstra hult, når bands vælger…
Rom blev ikke bygget på en dag.

Ind imellem skal man lige ryste posen lidt og opsøge noget, hvor man er udebane. I dette tilfælde er det Horsens og Platform K, et venue jeg aldrig har været…
Copenhell 25: Onsdag med solidaritet og lakrids

Årets første dag starter i en stillestående kø. Nu kan det godt være at du, kære læser, tænker højt om de privilegier, en anmelder har. Vi står altså også i…
Copenhell 25: Torsdag med gamle mænd og gamle beats

Den berygtede andendag. Oven på en solid afslutning fra Julie Christmas, er det op på hesten igen. Bands bedømmer ikke sig selv, og bajere kræver jo også handling. Ak, det…
Copenhell 25: Fredag med gyserspædbørn og hårde pits

Dagens velkomstkomite bestod af Soulfly og en meget veloplagt Max Cavalera, der iført DBU’s landsholdstrøje i den grad fik gang i det morgentrætte publikum foran Helviti. De havde ingen problemer…
Copenhell 25: Lørdagsfølelser på følelser på følelser

Det her er nok det mest utilgivelige tidspunkt, scene og booking. Klokken er 12.30, solen kan ikke stå skarpere, det er fjerde dag og Fleshwater spiller shoegaze. Det er altså…
Copenhell 25: Party in the USA

Det er en godt fyldt Gehenna, amerikanerne i Yosemite In Black bliver mødt af.Folk er lidt matte i pitten, men vi skal også lige i gang på sidste dag, ikk’?…
Copenhell 25: Eventyr i det grønne

På et proppet Gehenna fylder Castle Rats upbeatede ‘Dagger Dragger’ skoven med det nærmest røvballede riff. Blandt bøgegrene og bagende sol bliver vi inviteret ind i det eventyr, som Castle…
Copenhell 25: Når revolution føles som regneark

Stray From The Path har altid fremstået som de fyre, der hørte Rage Against The Machine, fik en Meshuggah-plade smidt i hovedet og derefter satte sig ned og kalkulerede, hvordan…
Copenhell 25: Let’s go girls

Fra den svalende skygge, som skoven ved Gehenna giver, er det tid til et brandvarmt navn på den internationale grindscene, i hvert fald ud fra antallet af fotografer, der skulle…
Copenhell 25: Dødløft

Jeg havde ærligt glemt, at Walls of Jericho stadig fandtes. Det siger måske mere om mig end om dem, men når et band har holdt flere og længere pauser end…
Copenhell 25: For fanden altså.

Mængden af gear, stativer og instrumenter på scenen kunne få enhver til at frygte, at man var havnet i et uannonceret prog-jam. Du ved – afghanske tæpper, mærkelige taktarter og…
Copenhell 25: Apokalypsens neongule rytter

Med vævende, uvedkommende synthede droner og blåt lys, kommer bandet på scenen, efterfulgt af Julie Christmas i en LED-oplyst kjole og maske, og ser lidt ud som om, at hun…