Beskrivelser er pudsige. For ovenstående er jo sådan set fuldstændig beskrivende for Göteborgbandet, der udgav ‘Döden’ – modstykket til deres 2019-LP ‘Livet’ – tilbage i marts måned (men som vi altså først har fået lyttet nok til nu – ups).
Men hvis en enkel beskrivelse var nok, så ville det være meget nemmere at drive musikmagasin. Og måske også lidt kedeligere.
Ofte når jeg læser kommentarsporet til en kritisk anmeldelse, ser jeg folk sige: “Hvad kan man overhovedet bruge anmeldelser til?”, og det er egentlig et udmærket spørgsmål. For i gamle dage var det nemt at svare på. En plade kostede mange penge, og man ville vide, hvad man gik ind til, før man købte den. I dag vil det ofte være hurtigere at lytte til musikken frem for at læse anmeldelsen – især dem, undertegnede skriver.
Til gengæld er der mange. Rigtig mange. Billboard skriver, at der tilføjes ca 100.000 sange til onlinetjenester hver eneste dag. Det er mere end én sang i sekundet. Det siger sig selv, at ingen kan nå at lytte til alt det.
Derfor er musikanmelderens opgave noget andet nu. Den handler om at fortælle folk, hvad der er værd at bruge sin tid på. Og hvorfor.
Og selvom beskrivelsen “svensk blackened crust i D-takt” kunne kilde nogle de rigtige steder og være nok til, at de tjekkede Illvilja ud, så vil andre vide mere. Der er jo immervæk også ret mange svenske metalbands.
Jeg opdagede dem selv, fordi denne plade er produceret af Ulf Blomberg fra Hobo Recs ( nogle kender ham måske også som trommeslager i Black Birch), samt at de havde booket tour med Svarta Havet.
“Vis mig dine venner, og jeg skal fortælle dig, hvem du er,” lyder ordsproget, og med dette in mente var jeg allerede klar på at lytte til Illvilja. Det er et godt udgangspunkt, at de spiller sammen med andre musikere, som jeg synes er dygtige og som fremfører fremragende musik.
Allerede fra første nummer var jeg også ret sikker på, at forhåndsindtrykket var korrekt. Det bløde guitarspil giver løfter om noget stort. Og efter fyrre sekunder ruller trommerne ind som et pludseligt uvejr, mens vokalen slår ned som lyn. Det bølgende uvejr trækker hurtigt sammen, og himlen bliver mørk over os, mens guitarernes gigantiske regndråber tæver ned over os, og bassens mørke toner udsender duften af petrichor – jordens blod.
Det lyder dramatisk, og det er det også.
For selvom den indledende beskrivelse er korrekt, er det også håbløst lidt at gå ud fra. Blackened crust kan være mange ting; lige fra Quitters’ råbende opkast-på-trøjen-crust, over This Gift is a Curses middle-of-the-road sortcore og så til dette. Hos Illvilja kæmper de to vokalisters hæsblæsende stemmer, som i øvrigt minder mig om Thomas Väänänens fremragende arbejde på Thyrfings 2002-udgivelse ‘Vansinnesvisor’, med aggressive, knasende trommer og de to guitaristers forsøg på at smide et stort skud theater kid ind i blandingen. Sine steder falder mine tanker på ‘Welcome to the Black Parade’, og det er altså en god ting. ‘Dödsmärkt’ er et solidt eksempel.
Men mest af alt er det stærkt og vredt. Et solidt eksempel er lige knap to og et halvt minut inde i fjerde nummer ‘Ärr’, der ellers også lægger ud med en pompøs kombination af guitarer, der trækker tråde til Iron Maidens debutalbum, og et stærkt skrig, hvor der i en kort bølgedal i musikken udbrydes “UGH”, hvorefter tempoet igen samles op og banker afsted på aggressiv vis.
Og det er netop interessant, hvordan Illivilja formår at kombinere netop de storladne og de aggressive elementer. Ligesom når Slægt klarede det bedst, men med et mere punket islæt.
Illvilja sætter også en stor streg under, at synths i de fleste tilfælde er en billig genvej til en storslået lyd, og at et dygtigt band er i stand til at klare ærterne med deres egne instrumenter.
Her er der ikke noget Fætter BR-plastikklaver i mixet, og ikke desto mindre lyder det mere grandiost, end Dimmu Borgir nogensinde har gjort – helt uden at gå på kompromis med musikkens iboende aggression.
Afslutningseposet ‘Faller’ er lige dele fråde om munden og tårestrimede kinder. Illvilja kan mere end mange andre.
Det er det her, man kan bruge anmeldelser til.
