Skam dig, Ethel Cain

Skrevet af:









Kunstner(e):

Albumtitel:
Perverts
Genrer: ,

Ethel Cain blev lidt af et fænomen, da ‘Preacher’s Daughter’ udkom i 2022. Jeg blev interesseret i hypen og dykkede ned i den. Jeg var ikke begejstret, men jeg følte alligevel, der var noget at komme efter. Så jeg stak ind på Cains bandcamp-profil og lyttede til demoerne. Jeg havde ret. Demoerne er perfekte i deres dunkle sydstatshorrorstemning og rammer en nerve, som LP’en overså i sit fokus på tilgængelighed.

Det var nok et godt valg fra musikerens side og, hvis man skal være helt ærlig, er det stadig en del mere interessant end de fleste hypes du jour. Jeg er kræsen, jeg ved det, men jeg nægter at lade mig affinde med “meh”. Det er der for meget god musik i verden til. Så ville jeg hellere have ægte, trist country som fx. Gillian Welch – også selvom Cain gjorde det bedre end ‘folklore’, der måske nok havde banet vejen for at hun kunne blive populær.
Men demoerne lurede. Lyt lige en gang.

Det er meget, meget mere spændende. 

Og nu skriver vi 2025 og ‘Perverts’ er lige udkommet. Alene coveret var nok til at vække min interesse. Det her skulle undersøges.
Og jeg blev ikke skuffet. Det mørke, som coveret lover, imødekommes fuldstændigt. Fra en grotesk perversion af salmen ‘Nearer, My God, to Thee’ på titelnummeret til den skarpt lo-fi dronende ‘Pulldrone’, den Ulver-ca.-Perdition-City’ske ‘Etienne’ eller den mudrede og sumpede ‘housofpsychoticwmn’ er ‘Perverts’ et solidt dyk ned i et melankolsk dynd af skam, lyst og håbløshed. Det er intet mindre end præcis det, jeg havde håbet på.
Jeg er så glad for, at denne plade er udkommet. Jeg vidste, at Ethel Cain havde det i sig.

Hvor ‘Preacher’s Daughter’ flirtede med det urovækkende på en måde, der føltes som et Hollywoodremake, fanger ‘Perverts’ stemningen fra Shirley Jacksons ‘The Lottery’ eller Flannery O’Connors ‘Wise Blood’ så den grundængstelse, der ligger i Southern Gothic trækkes frem og spredes ud som blottede nervebaner.
Grundelementet er “det forkerte”, og i linjer som den gentagne “If you love me, keep it to yourself” på ‘Vacillator’ står det helt klart, at Cain, i hvert fald som hun fremstiller sig selv her, ikke hverken forventer eller føler, hun fortjener, at noget godt sker.

Den religiøse underlægning med skyld, skam og synd i fokus er klassisk for kristne miljøer i den landlige del af den kristne verden og vi føres tilbage i et miljø, der handler om angsten for døden og særligt for Guds straf, og den måde disse anvendes til at kontrollere et samfund – og særligt dette samfunds kvinder. Det er en facon, vi heldigvis næsten har fået udryddet i Danmark, kun opretholdt i små enklaver i sparsomt befolkede områder – der hvor Jehovas Vidner eller Indre Mission stadig holder tøjlerne.

Click here to display content from YouTube.
Learn more in YouTube’s privacy policy.

Men sådan forholder det sig ikke i USA. Det får vi bekræftet på dette album, hvor særligt den kvindelige seksualitet sættes under pres, og det fører naturligvis tankerne hen på albums som King Womans ‘Celestial Blues’ fra 2021, der stillede skarpt på Kristina Esfandiaris opvækst i pinsekirken eller Lingua Ignotas ‘Sinner Get Ready’ fra samme år, hvor især ‘Pennsylvania Furnace’ er det naturlige sidestykke til dette pragteksemplar af en plade. Herudover er det også oplagt at pege på Brimheim som en parallel i vokalpræstationen. Cain er ligesom den færøske sanger i stand til at inkorporere en naturlig reverb i sin sangteknik og et nummer som ‘poison fizzing on a tongue’ dukker også frem i tankerne.

Udover at være et fremragende lækkert stykke mørk electronica, slowcore, power electronics, dark ambient eller hvad man ellers kan kalde det, er ‘Perverts’ også en opvisning i mod. Jeg er sikker på, at en stor del af den fanbase, som Cain fik opbygget med forgængeren vil have svært ved at kapere fjorten minutter lange dronestykker, og hun risikerer derved at skubbe nogle lyttere fra sig. Dog har det været så vigtigt for hende at udtrykke sig, at hun har gjort det alligevel. Det sætter streg under kunsten i ordet “kunstner”.

Karakter
5
/ 6

Selvtægt er et DIY-magasin om punk og metal. Vi er drevet som en frivillig forening.

Ansvarshavende redaktør: Hanna Ella Sandvik
Magasinkoordinator: Tobias Holst

This image has an empty alt attribute; its file name is logo-1024x243.png

2025 – København
CVR: 44226421

Privatlivspolitik

Instagram
Facebook