Bestående af de mystiske V. og Z., er den brasilianske duo Fossilization tilbage med deres andet album ‘Advent Of Wounds’ på Everlasting Spew Records. Titlen får mig til at tænke på en slags adventskalender med et nyt sår under hver hudlåge, og et ekstra klamt sår juleaften. Onde tunger ville måske påstå, at der nærmere er snak om en ‘sårenes komme’, men jeg vælger at tro på min version. Man kan jo høre dem ad, når de spiller til Kill-Town Death Fest senere på året.
Jeg blev pitchet pladen både som death-doom og som blackened death. Det kan være rimeligt tricky at kombinere de to genrer, og det er få bands, der slipper af sted med det. Selvom inspirationen fra bands som Paradise Lost er tydelig at spore, er den mere tematisk, og Fossilization er i hvert fald musikalsk mere black end doom. De mere doom-orienterede stykker fungerer oftest som breakdowns, og giver et par gode pusterum. Jeg hører også enkelte passager af melodød fra tid til anden gemt bag alt tremoloen, eksempelvis på ‘Terrestrial Mold’. Generelt har pladen vildt meget variation, hvilket er lidt et tveægget sværd. Blackened death bliver ofte meget repetitivt og unuanceret, hvilket pladen bestemt ikke er, men samtidigt er der øjeblikke, hvor det er lidt svært at finde ud af hvor bandet præcis vil hen.
Jeg vil gerne highlighte trommeslager F. som virkelig leverer en magtpræstation. Trommerne indtager ikke kun rollen som drivkraft bag musikken, men fungerer nærmest kommunikativt på en måde, der normalt kun gør sig gældende for gamle bluesguitarister og det, der ligner. Men hvis trommerne kan kommunikere, hvad siger de så? “Giv mig en fast stilling!” F. er nemlig krediteret på pladen, men fremgår ikke som en officiel del af lineuppet.
Jeg forstår ikke, at bandet gerne vil fremstå som en duo, men samtidigt har en studiemusiker, der spiller så gigantisk en rolle for det samlede soniske udtryk. Trommeslagere i den kaliber hænger ikke på træerne, så jeg håber sateme, at de har vedkommende med til august, fordi så skal lortet nok gå ned! Jeg bliver i hvert fald jævnt skuffet, hvis de spiller til drumtrack.
Ifølge V. er sangene skrevet med inspiration fra Paulo Pinheiros trommestil, der sammen med V, udgør ⅔ af sludge/death/doom-metal bandet Jupiterian, og, ifølge Metal Archives, også spillede trommer i Fossilization fra 2020-2024. Jeg kan dog ikke umiddelbart finde yderligere information om F., men jeg kan paradoksalt nok også godt lide mysteriet, selvom det pisser mig af.
Produktionen er fremragende, lyden er sprød, tør, kold, isoleret, og med masser af reverb – naturligvis. Vokalmæssigt er der heller ikke noget at savne, med overraskende forståelig udtale, selv for det mindre trænede øre. Vi snakker gutturals, der lyder både brummende og krystalklare, og som har en tendens til at være lidt dystre og underspillede, selv på de mere aggressive stykker, hvilket virkelig klæder pladens klaustrofobiske udtryk. Et godt eksempel er på ‘While The Light Last’, som ellers er fucking groovy og hårdtslående i sådan lidt dødsballadetempo, men selv på det hurtige stykke forsætter vokalen lidt lavmælt.
Generelt set gemmer pladen det bedste til sidst, særligt nummeret ‘Servo’, der efter min mening havde været en oplagt album åbner. Nummeret starter med en ildevarslende, brummende intro, der ifølge mine research skills og overfladiske viden om world-instrumenter, lyder som en Cuíca med meget løst trommeskind og tilføjet reverb. Cuícaen bliver efterfulgt af en tung, langsom opbygning, der fungerer effektivt som en lille ganerenser, der giver en lyst til mere tremolo-picking og blastbeats. Breakdown-riffet rammer fucking hårdt, især når dobbeltpedalenrammer. Herefter går vi over i en fed, lidt loose guitar-solo, efterfulgt af fed dual guitarriffing, igen med et lille drys melodød, hvorefter der rundes af med et smadre stykke og den dronende Cuíca som en krølle på halen.
Alt i alt er ‘Advent Of Wounds’ en rigtig stærk opfølger til ‘Leprous Daylight’ fra 2023, og når de største kritikpunkter er sangrækkef’lge, og at den til tider kunne bruge lidt mere retning, har man altså stadig lavet en rigtig god dødsmetal-plade. Tag det fra en som ellers ikke er den største fan af blackened death, Fossilization tog sgu røven på mig.
