I en verden hvor alt kan føles udvandet, er det godt vi har bands som Mite, der med deres tredje album i rækken pisser på passiviteten og minder dig om, at sur larm kan være et sprog i sig selv. Hvis du ikke kan følge med, så smut.
Fyn er fin. Derhenne spiser man “rånner me’ brånner”, drikker Odense Pilsner og smiler til verden. Tror jeg nok. Jeg kommer der så sjældent, men jeg ved, at den største by hedder Odense (O’nse!), og så ved jeg, at Mite kommer derfra.
Og det er måske rigeligt. Fyn kan nemlig være nok så fin, men det er deres hardcore ikke – og det skal den heller ikke være! ‘Pigs in Power’ markerer et nyt kapitel for Mite med Mona Mattle som frontfigur, og hun har vist sig at være et kanon fit til bandet. Hun prøver ikke at efterligne den tidligere forsanger Peter Sandvig, men bidrager i stedet med sin egen vokalstil. Det er ikke et spørgsmål om bedre eller dårligere – det er bare en anden kontur. En kontur, som passer helt hjernedødt godt til den nye retning, Mite har valgt at tage sin musik.
Forandring fryder, siger man, og forandringer er der da nok af her. Dødsmetalinjektionerne er lagt på hylden, og tilbage står et band, der ikke længere famler mellem definitioner, men snarere har fundet sin – måske endegyldige – form i hardcorens territorium. Det klædte kvartetten at være det her brølende powerviolence-gadekryds mellem hardcore og metal, og jeg har personligt været veldigt glad for Mites tidligere plader, ‘Trials of Man’ og ‘Relentless’, men har altid haft det sådan, at de har mere at byde på, end man oplever på plade, og måske er den løssluppenhed, de disker op med live, bare umulig at kanalisere i et studie.
Eller hvad?
‘Pigs in Power’ er den bedste bunke sange, Mite nogensinde har udgivet. Facetterne er flere, sangskrivningen har fået et ansigtsløft og pladen føles generelt mere som et udbrud end et sammenbrud. Mite lyder ikke længere som et band med potentiale, de lyder som et band, der har indfriet det, men er pisse ligeglade med, hvem der opdager det. Det tror jeg nu ellers, vi er nogle stykker, som har.
Det er måske netop derfor, ‘Pigs in Power’ lander så hårdt. Udover at fungere som et øjebliksbillede af, hvordan bandet lyder i udgangen af lorteåret 2025, er det en reaktion på en virkelighed, der konstant sætter ens tålmodighed på prøve. Det blev ekstra tydeligt i sidste uge, hvor små 100 forskellige byråd skulle samles på ny, og som det har været med alle andre valg, sad jeg tilbage med en tom følelse af ligegyldighed tilbage dagene efter. For i sidste ende kan det virke lidt ligegyldigt, hvem der bliver borgmester i en kommune, jeg alligevel aldrig ville sætte fod i – særligt når der er så mange dumme svin, som sidder på magten.
Det lader til, at Mite er enige, men altså, det er jo ikke fordi, de går og skilter med det eller noget.
For at spole lidt tilbage, er ‘Pigs in Power’ en klar refleksion af den ustyrlighed, Mite udstråler, når de spiller koncerter. Det mærkes især på titelnummeret, hvor det næsten bliver uhyggeligt tydeligt, at pladen er skrevet med shows in mente. De ved godt, hvor de skal placere et breakdown for at detonere en pit og få folk til at gå amokka. De ved også, hvordan man skriver riffs, der får kroppen til at reagere, før den sunde fornuft når at protestere. Alt imens albummet rummer mere forskellighed, end man sædvanligvis oplever med hardcore.
Tag bare sang nummer to, ‘Infestation’. Her bliver vi mødt med et decideret beskidt breakdown, før vi brat bliver flænset videre ind i et næsten thrashet guitarriff leveret af Ebbe Grøn – og så bliver vi revet tilbage i hardcoreland igen umiddelbart efter. Hvad mere er, fremstår intet rodet, og Mite skal have cadeau for at at sprede deres musikalske udtryk til at inkludere flere ideer uden at de fremstår overambitiøse eller deres musik stilforvirret.
Mens vi allerede befinder os i guitarafdelingen, kan det fuldfede tonsernummer ‘Currency of Misery’ også fremhæves. Denne sang er båret af et tumlende riff, og det nytilkomne medlem, Mads Vestergaard, gør for alvor sin entré bag trommesættet på dette tidspunkt på pladen. Det er også på numre som det her, hvor vi får serveret Monas vokal både henover musikken og mere alenestående i små opbrud. Begge dele lyder vrangvendt og truende – sådan kan vi lide det.
‘Pigs in Power’ bærer på kvalitet og ikke kvantitet. Mite tager nemlig allerede hul på anden halvdel af pladen med sang nummer seks, ‘Traitors of Humankind’. Med blot 10 sange er Mites tredje plade altså deres korteste, men det gør ikke spor, når den består af sange, som man husker. Efter en halvlang intro bliver sømmet smadret totalt i bund mellem denne sangs breakdowns, og det er altså her, Mite er i deres rette element. Når det går så hurtigt, at man ikke kan følge med, og sidder tilbage med “hvad skete der lige?”-følelsen, har firkløveret sejret. Hvis det her nummer er et trykluftsbor, er ‘Judgement’ så en lægtehammer i al sin uimodståelige brutalitet. I hvert fald lige indtil Mite fandme igen begynder at torpedere derudaf uden nogen som helst respekt for gældende fartgrænser.
Autologiske ord er ord, som beskriver sig selv. “Dansk” er et dansk ord, “navneord” er et navneord og ‘Anything but Serene’, tre ord eller ej, beskriver ligeledes sig selv – og faktisk hele albummet – ganske glimrende. Man kan, når man hører nummeret, nærmest forestille sig bassist Jeppe Christiansen hoppe og dreje rundt om sig selv både på scenen og nede blandt publikum, og man kan nærmest mærke Mona trampe i scenegulvet mens hun bukker sig forover, og råber dig direkte ind i skærmen. En plade kan have mange mål, men hvis målet med ‘Pigs in Power’ er at få lytteren til at længes efter en Mite-koncert, må skiven siges at være en fuldtræffer.
Produktionen fortjener også et nik. Lyden er tæt, tung og med en rungende low end, der giver pladen den vægt og fysikalitet, som hardcore af denne her slags kalder på. ‘Pigs in Power’ er et knytnæveslag lige i bæfjæset, så jeg håber, du har husket din tandbeskytter. Hvis du ikke er ude på at smadre nogen – eller at blive smadret – kan du også bare læne dig tilbage med armene over kors og rykke med hovedet. Hvis du altså kan tælle til fire.
