Dinosaur Jr. er et mærkeligt band taget i betragtning at guitarist J. Mascis og bassist Lou Barlow ikke har kunnet fordrage hinanden siden slutningen af 80’erne, og ifølge trommeslager Murph foregår det meste af kommunikationen gennem ham. Det mærker man bare slet ikke, når det er live eller på plade, hvilket kan tyde på, at de har udviklet en anden form for kommunikation gennem musikken. Her 41 år efter deres selvbetitlede debutplade, kan man på deres nyeste udspil ‘There Near’, foruden den stærke musikalske forbindelse, mærke et band, som har tøjlet temperamentet og er blevet mere modne i takt med deres publikum.
Dinosaur Jr. er et mærkeligt band taget i betragtning at guitarist J. Mascis og bassist Lou Barlow ikke har kunnet fordrage hinanden siden slutningen af 80’erne, og ifølge trommeslager Murph foregår det meste af kommunikationen gennem ham. Det mærker man bare slet ikke, når det er live eller på plade, hvilket kan tyde på, at de har udviklet en anden form for kommunikation gennem musikken. Her 41 år efter deres selvbetitlede debutplade, kan man på deres nyeste udspil ‘There Near’, foruden den stærke musikalske forbindelse, mærke et band, som har tøjlet temperamentet og er blevet mere modne i takt med deres publikum.
Det kan være svært at komme med skarp kritik til en Dinosaur Jr. plade, da den værste kritik man kan komme med, er at den, ligesom alle de andre plader, lyder som Dinosaur Jr. Man kan sgu ikke sige, at det er et band, der tager mange chancer, men det er også helt okay, fordi hvis man kan lide Dinosaur Jr, får man lige præcis det, mangerne vil have – hver gang. Catchy melankolsk slackerrock med masser af fuzz og hjertesmeltende guitarsoli. Bliver man træt af at få sin livret serveret hver dag? Måske! Men det er ikke sket endnu.
Derfor synes jeg heller ikke, at det nødvendigvis er de mest ærketypiske numre på pladen, som er de mest interessante at tage fat i. Det sagt, er jeg specielt vild med nummeret ‘Clam Along’, som godt kunne minde mig om noget fra mesterstykket ‘Where You Been’ eller åbningsnummeret og første single ‘Several Got Away’, der er indbegrebet af den moderne Dinosaur Jr. -formel.
Anden single, “Everything At Once”, er et af de numre, som stikker ud fra mængden. En anelse mindre indadvendt en resten, den ellers sjældne brug af keyboards giver den en mere opløftende 70’er-rock inspireret kvalitet, som ellers komplimenterer de nedtrykte tekster. Introen på ‘Read The Room’ har også en lidt southern rock kvalitet over den, hvor man lige kigger op fra telefonen og tænker “Okay! Det vidste jeg ikke, jeg ville have, men tak!”. Man kan også sanse en Murph i topform på pladen, med masser af swing og pep i sit figurative step, og trommelyden er bare vildt god og livlig.
Traditionen tro har pladen naturligvis også to numre, hvor bassist Lou Barlow tager over på vokalerne, og som siden gendannelsen af det originale line-up på ‘Beyond’, altid er blandt de stærkeste numre på pladen. Selvom man ikke ligefrem kan sige, at det er lyrikken, der gør Dinosaur Jr. til noget særligt, har Barlow på nummeret ‘Blowin’ Up’ en del at byde på. Der bliver taget temperaturen på verdenssituationen, set gennem hans karakteristiske skæve og til tider humoristiske sangskrivning, som man kender fra f.eks. hans andet band ‘Sebadoh’. Specielt knuselsker jeg linjen: “There’s nothing quite as bad as a bored edgelord. The dreaming and the scheming get so dark”
Barlows andet nummer, albumlukkeren ‘No One’s Ready’, er også en banger med en mere uptempo punket americana-inspireret vibe. Det kunne godt have lidt af de samme noter som hvis man har hørt nogle af Greg Graffins solo-udspil, hvor han dog læner sig væsentligt mere ind i americana-delen. Der er noget uncanny over sangen jeg ikke helt kan placere, men det er i hvert fald sikkert, at hvis man virkelig gerne vil finde noget som lyder så lidt som muligt som Dinosaur Jr., er det nok her.
Jeg holder nok pladen meget op imod deres seneste udspil ‘Sweep It Into Space’ fra 2021, som jeg også synes er en vildt stærk plade, og var lidt et comeback ift. ‘I Bet On Sky’ og ‘Give You A Glimpse Of What Yer Not’, som bestemt ikke er dårlige plader, men blot undervældende når de forrige plader ‘Beyond’ og ‘Farm’ var et så fantastisk return to form. Her efter de første par gennemlytninger vil jeg sige, at forgængeren rangerer bare en my højere, men det kan nå at ændre sig, for tæt ligger de. Det er fedt at Dinosaur Jr. holder momentummet kørende, og at vi ikke skulle vente allt for lang tid på et nyt udspil.
