Nu skal vi snart til det. Campingstolen skal klappes op, luftmadrassen skal pumpes og dåseøllene skal knappes op en masse. Roskilde Festival er den danske kulturscenes helt store samlingspunkt. Vi skal naturligvis af sted – og vi sender et stort hold. Selvom programmet ikke udelukkende er inden for vores magasinets rammer, er der stadig masser at komme efter.
Nedenfor har vi samlet vores komplette guide til festivalprogrammet. Der er både de sikre kort og dem, som udfordrer lytteren, der tør at gå på opdagelse i en bred vifte af genrer og indtryk. Uanset hvad man vælger, så er der altid noget spændende at give sig til på Roskilde Festival. Vi kan ikke vente.
First days:
Ponny – Søndag 28. juni, Lagune kl. 15:00.
Ponny har heldigvis meget lidt med Johnny Deluxe at gøre. Det har heldigvis rigtig meget med punk og den spirende danske riot grrrl-bevægelse at gøre. Vejrudsigten lover 35 grader, så det er en perfekt anledning til at søge ind i skyggen under teltdugen. Det er musik med noget på hjerte, som både tør at eksperimentere og samtidig være sig selv.
Hvis du kan lide: Jakobe, Sonic Youth, Pleaser.
Kōya – Søndag 28. juni, Eos kl. 20:30.
På Eos, skal aalborgenserne fra Kōya spille aftensolen væk. Roskilde har fået for vane at booke fremadstormende hardcore-bands med stor succes. Vi er ganske sikre på, at Kōya sagtens kan løfte den arv. Det er længe siden, at et band i Danmark har udforsket netop den lyd – og endnu længere siden, at de har fået lov til at udfolde den på så stor en scene. Husk tandbeskytteren.
Hvis du kan lide: Redwood Hill, The Psyke Project, Czar.
Demersal – Mandag 29. juni, Eos kl. 19:00.
Post-hardcoren står stærkt i Danmark pt. Det er Demersal (m.fl.) et vidnesbyrd om. Den ene turné synes at tage den anden for bandet, og de kunstneriske ambitioner er tårnhøje. Og hvis man har orienteret sig nogenlunde ud fra de seneste store koncerter bandet har givet (F.eks. SPOT i maj), tør det loves at der er lagt i kakkelovnen til en ganske unik koncert.
Hvis du kan lide: SYL, Omsorg, Feral Nature.
Morild – Mandag 29. juni, Lagune kl. 23:00.
“De har da spillet til First Days” – var den første reaktion på Selvtægt-redaktionen efter offentliggørelsen af Morild. Reaktionen siger noget om bandets langvarige kvalitet, hvor sidste års ‘Disse Fugle Får Ingen At Se’ må anses som karrierens højdepunkt. Efter alt at det kommer et Black Metal-band i topform, efter at have spillet Copenhell.
Hvis du kan lide: Solbrud, Deafheaven, Vægtløs.
Alice Ai – Mandag 29. juni, Eos kl. 22:15.
Alice Ai er sidste skud på den danske hyperpopstamme. Hun er i den mere punkede ende af det uendeligt brede hyperpopspektrum, bedst eksemplificeret ved seneste single ‘DO WHATEVER (jerngreb)’, hvor SYL giver den en skalle som feature. Kendskabet til hende på redaktionen er småt, men det forlyder, at der er smæk på live. En oplagt intens afslutning, på en ellers ganske pakket dag.
Hvis du kan lide: Skt. Delarge, Debbie Sings, 100 gecs, Tonser.
Pistol Pistol Pistol – Tirsdag 30. juni, Lagune kl. 16:30.
Det her band har Roskilde Festival ventet på. Skudt ud af D61 mestrer kvintetten den melodiske, charmerende, catchy, dansksprogede punkrock. Et navn som Pistol Pistol Pistol er tiltrængt på Roskilde Festival, hvor et fokus på artister med mange-cifrede streams og trending Tik Toks synes at herske mere og mere. For de fandenivoldske punkere fra Nordvest synes musikken i højere grad at kredse om fællesskab og historiefortælling.
Hvis du kan lide: Gorilla Angreb, Planet Y, Hank Wood & The Hammerheads.
Salver – Tirsdag 30. juni, Lagune kl. 19:45.
Har du fulgt med på Selvtægt.dk har du (højst sandsynligt) også fulgt med Salver. Efter sidste års ‘Salver Dig’, indtager hardcorebandet nu First Days på Roskilde Festival. Her er nærmest garanti for, at det bliver intenest, varmt, rørende og euforisk under teltdugen på Lagune tirsdag aften, når Salver skal forkæle os med deres legesyge post-hardcore.
Hvis du kan lide: Hiraki, SYL, Idles.
De små/mindre (om ikke andet i en Roskilde-kontekst):
Smertegrænsens Toldere – Onsdag 1. juli, Fauna kl. 19:30.
Onsdag aften står Tolderne klar til at give voksen-skældud med pegefingeren rettet stift mod dit ansigt. De fleste har efterhånden set Tolderne live, da de er alle steder i disse dage. Alligevel er det svært ikke at forvente, at en koncert på Roskilde Festival med Bredahl og Co. skulle blive noget specielt. Det er også en oplagt måde at få trykket et par ribben midt på festivalen, skulle man være til den slags.
Hvis du kan lide: At få bank og have det fedt med det.
Krøyer – Torsdag 2. juli, Gloria kl. 22:15.
Ditte Krøyer har smidt hanekammen og skåret musikken ind til benet med sit nye soloprojekt. Det dybe growl går hånd i hånd med de beskidte beats, som altid lige runger den smule højere på Gloria-scenen. Det er en oplagt mulighed for at få udvidet sin musikalske horisont, når metalmusikken mødes med industrielle beats og gabbertechno.
Hvis du kan lide: John Cxnnor, Vulvatorious, Gradience.
Lord Snow – Lørdag 4. juli, Gloria kl. 00:30.
Ud fra navnet skulle man være fristet til at tro, at Lord Snow er sådan et neoklassisk kammerorkester, der spiller soundtracket fra Game of Thrones. Det havde egentlig også været sejt nok, men i stedet er det ganske fremragende screamo og emoviolence, som går lige i hjertekulen alt og alle. Trods en femten år lang karriere, er det bandets første koncert i Danmark. Forbered dig på at græde og kramme sidemanden i det ene øjeblik, og få nikket en flyveskalle i pitten det næste.
Hvis du kan lide: Demersal, Frail Hands, Portrayal of Guilt.
De store:
The Cure – Onsdag 1. juli, Orange Scene kl. 22:00.
Noget af det, som gør Roskilde Festival til dét det er, er de store, samlende koncerter på Orange Scene. Det er lige netop hvad man kan forvente af The Cure onsdag aften. Det er ikke et band, som gør sig i kortfattethed. Forvent op mod 2,5 times tur rundt i diskografien fra englændernes halvtreds år lange karriere, hvor der bliver kræset for publikum, uanset om man er velbevandret i diskografien, eller kun kommer for at høre ‘Boys Don’t Cry’ og ‘Friday I’m In Love.’
Hvis du kan lide: The Smiths, at gå med eyeliner, og at stirre længselsfuldt ind i intetheden.
Ethel Cain – Torsdag 2. juli, Arena kl. 19:00.
Det er ikke andet end tre år siden, at Ethel Cain sidst spillede på Roskilde Festival. Cain er født ud af slipstrømmen af Boygenius og Phoebe Bridgers-hypen. Musikken kan ikke altid helt bestemme sig for hvorvidt den vil lyde som Sunn O))) eller som hvis Taylor Swift rent faktisk blev deprimeret over et breakup – men til denne koncert er der nok størst risiko for sidstnævnte. Der er også stor risiko for våde øjne, for det bliver både følsomt og varmt.
Hvis du kan lide: Boygenius, Phoebe Bridgers, Slowdive.
Napalm Death – Torsdag 2. juli, Eos kl. 17:00.
Grindcorens gudfædre. Intet mindre. Siden 1980’erne har det legendariske britiske band nedlagt den ene turné efter den anden. Eftersom de frekventerer Danmark rimelig ofte, kan det undre hvad de laver på årets plakat. Men fortvivl ej, Efter undertegnede skribent så dem i Malmö forrige, skal der ikke herske nogen tvivl om, at Napalm Death er et liveband i topform. Vi glæder os til at være vidne til historiens vingesus!
Hvis du kan lide: Brutal Truth, Terrorizer, Full of Hell, Repulsion, Pig Destroyer.
De tidlige:
Dean Johnson – Torsdag 2. juli, Fauna kl. 13:00.
Selvom det kan virke komplet fremmed for nogle, kan de tidlige timer på Roskilde Festival noget helt specielt. Det er i timerne pladsen er ved at vågne, at man kan tage tingene ind, og muligvis knibe en tårer til Dean Johnsons afdæmpede, melodiske country. Det bliver intimt og ærligt, og et perfekt afbræk til cirkelspark og knytnæver.
Hvis du kan lide: Nora Brown, Joni Mitchell, Elliot Smith.
The Savage Rose – Fredag 3. juli, Eos kl. 15:00.
Et hot take? Det synes vi ikke. The Savage Rose er muligvis et af de ældste navne på årets plakat – men også et af de vigtigste. De fleste medlemmer bliver snart firs år, men forsanger Annisette Koppel synger stadig som en drøm. Hvad end det har handlet om solidaritet med folket i Palæstina, Manila eller Tyrkiet, Bushs krig i Mellemøsten, eller bevarelsen af Jagtvej 69 har Annisette altid gået forrest. Hun var punk, før punk var en ting.
Hvis du kan lide: C.V. Jørgensen, The Animals, Black Country, New Road.
Madra Salach – Lørdag 4. juli, Gloria kl. 12:30.
De dystre grene af folkemusikken vokser langsomt i øjeblikket. Irske Madra Salach spiller dronende folk med stort hjerte og nerve. Det er ikke pub-folk til pints og bangers and mash, men mørke, intense og hjerteskærende fortællinger om fattigdom, svigt og livets uretfærdigheder. Det er tungt, både sonisk og følelsesmæssigt. Hvis du vil starte dagen med at have ondt af dig selv, så er der intet bedre sted at gøre det.
Hvis du kan lide: Lankum, The Pogues, The Mary Wallopers.
De sene
Monolord – Onsdag 1. juli, Lagune kl. 00:30.
Til redaktionens store ærgrelse måtte Primitive Man igen aflyse en koncert på Roskilde Festival. Der skal dog lyde stor kudos til den booker, som har formået at hive så flot en erstatning ind som svenske Monolord. Godt nok befinder de to bands i hver sin ende af doomspektret, men der er stadig garanti for store riffs og at kunne nå et par hvæs af smøgen mellem hvert stortrommeslag. På svenskernes seneste album ‘Neverending’ har de bygget et interessant melankolsk lag på musikken, som bliver spændende at opleve live i de sene nattetimer.
Hvis du kan lide: Electric Wizard, Elder, YOB.
Brutalismus 3000 – Torsdag 2. juli, Arena kl. 02:00.
Den tyske technoduo er det tætteste man kommer på, at få Berghain til Dyrskuepladsen for en aften. Der er garant for dunkebas og fistpumping, når den tyske duo spiller kl. 02 torsdag nat på Arena-scenen. Det er gabber og techno for alle pengene – og der tages ingen fanger. Spids basarmen, tag de hurtige solbriller på og forbered dig på at få udfordret din forståelse for hvad “tung musik” er.
Hvis du kan lide: sanseudvidende substanser, 999999999, Bauhaus.
Poison Ruïn – Fredag 3. juli, Gloria kl. 00:30.
Poision Ruïn har længe været et af de mest spændende bands på crust punk-scenen, med en lyd, der blander den norske andenbølgeblack med post-punk, heavy metal og synthpassager. Det kan måske lyde lige spændende nok, men vi lover, at det fungerer.
Til den ene skribents ærgrelse søgte seneste plade lidt mere op af kælderen og væk fra black metallen, men der er stadig masser af fine øjeblikke, som vi forventer kommer til at bane vejen for en fremragende koncert.
Hvis du kan lide: Darkthrone, Powerplant, Home Front.
