Selvtægt anbefaler: Lasher Fest 26

Som en der godt kan synes at det bliver lidt for langhåret at skulle tage hele turen til København og bruge tre dage med genrebrydende og støjende musik under A Colossal Weekend, så er det sgu lidt mere spiseligt at tage til Lasher Fest i Aalborg.

Youth Code

Vi snakker Fischerspooner hvis de var lidt mindre liderlige og indie-sleazede og mere konfronterende. Industriel berliner-techno møder synthy berliner-punk, selvom ingen af dem er fra Berlin. Men de har en europæisk, metropolsk suaveness over sig, som de balancerer med de store armbevægelser. Hvis du kan lide Nine Inch Nails, men mindre depri og mere dunkende, uden at vi lander ovre i Atari Teenage Riot, så er Youth Code nok i din boldgade. De har en masse fremdrift i den digitale værktøjskasse, uden at det bliver for ensformigt.

Eyes

Lad mig holde det kort: Du kender dem, vi kender dem. De er nok et af de bedste livebands i Danmark. ‘Spinner’ fra sidste år var på et par årslister. ‘Underperformer’ og ‘Congratulations’ er også fremragende. Og generelt er størstedelen af branchen vilde med Kaptajn Kaas & Crew. As they should be. 

New Money

Når du samler efterladenskaberne fra LLNN, Piss Vortex, Fossils, Elitist og Psyke Project (fordelt på tre mand, btw), så får du altså en slasker af rullende bøllebanksriffs, galoperende trommer der farer i øst og vest og en bas der er så slesk at den burde være på ‘Sonic Excess In Its Purest Form’. Det kan godt være, at det er metalisk hardcore, sådan på papiret, men det er sgu også mere end det. Det er mathy, det er rungende, det er overrumplende.

Omsorg

Bysbørnene med de rigtig store følelser. Og altså rigtige følelser, ikke de der nordjyske nogle, hvor alt bare er “ja, det jo godt nok, jo”. Det er efterdønningerne fra teenageangsten, som en masse af os stadigvæk ikke har smidt (unc move, tror jeg de unge ville kalde det). Men ak, sandheden er sjældent pæn. Deres to plader roder mellem post-hardcore, screamo og lidt poppunk – som faktisk bare gør screamoen lidt mere svensk. Og rygtet siger, at de allerede er i gang med en tredje, så lur mig om de ikke spiller lidt af det nye? Jävligt bra.

Inertials

Hvor Omsorg spiller sådan lidt young i det, så er Inertials fræsende, old boys føle-hardcore.

Og selvom det er nogle satans erfarne drenge i bandet, så er det altså langt fra en homage til svundne tider. Tværtimod. Der er masser af fremgang og galop i deres semi-techy, semi-atmosfæriske, semi-posty hardcore. Selv når det bliver lidt blackgazet er rytmesektionen sgu ikke bange for at give det hele lidt swing, for vi skal sgu fremad. Something something, gamle hunde på nye flasker.

Wolves In The Throne Room

Det er til ingens overraskelse at jeg er en grøntsagsspisende soyboy, så selvfølgelig foretrækker jeg min black på samme måde som jeg foretrækker mit protein, plantebaseret. Og her er WITTR et vildt scoop, de er vel nok de største inden for den sort/grønne metal. Jeg så dem tilbage i 2009 på Roskilde, hvor nogle unge drenge prøvede at starte en moshpit. Skud ud til energien, not so much til tidspunktet. ‘Black Cascade’ er stadigvæk en fuldstændig fremragende plade, der væver melodier, regnvejr, atmosfære og katarsis i en dyster gobelin.

Meejah x Hieraki

Sidste gang vi så Meejah og Hieraki krydse soniske klinger i det aalborgensiske, var også på Lasher Fest. Dengang var koncerten pakket ind i en: “Vi spiller lidt Hieraki, og så lidt Meejah og måske lidt imellem”-agtig. Og det var også rigtig godt! Men denne gang er forudsætningerne en anelse anderledes og mine forventninger er skruet gevaldigt op, da de to grupper sammen har udgivet den formidable split-EP ‘Interwoven’. Og det glæder jeg mig ustyrligt til at høre live!

Feral Nature

Vi har skrevet rampelys om dem, vi har hørt dem på FEYESTIVAL og Colossal Weekend, og nu glæder vi os bare til at blive kastet tumult ind i en omgang hardcore-centrifuge program af forsanger Selma Johanne Bahner og co. Jeg er på grænsen til nervøs for hvad den norske punk-kvartet kan finde på i den aalborgensiske anledning – og det er stor hæder.  

Monkey Okay ft Peter Max-Jakobsen

Peter Clement er død, men det er hans kunst ikke. Lokale Monkey Okay spiller en koncert hvis symbolske betydning er svær at beskrive. Det vil være glæde over alt, der var, og en hyldest til alt, vi blev. Under koncerten vil billedkunstner Peter Max-Jakobsen stå for projiceret simultankunst. 

»Vores verden er nu tung af sorg, og samtidig er vores hjerter fyldt af kærlighed til Peter. Vi har lovet Peter at drømme videre og leve videre, og det gør vi bedst gennem musikken.«

Artikelbillede – John Cxnner Lasher Fest 24 – taget af Morten Holmsgaard, Holmsgaard Photography/Lasher fest