“Døden er spejlbilledet af os selv og den verden, vi lever i.”
Sådan skriver min gode ven Peter Clement Lund i sin ph.d.-afhandling ‘Grief as disorder’ fra 2021. Det er en afhandling, der handler om sorgens diagnostik og i særdeleshed om kompliceret sorg som følge af et andet menneskes død.
I denne argumenterer Lund for, at døden – og derigennem sorgen – direkte påvirker måden, vi behandler livet på.
Han skriver:
“Vi har altid måttet se andre mennesker dø, og hvis det at være menneske kan findes i vores relationer og vores afhængighed af andre, så vil det at bevidne disse andres død og dermed opleve deres permanente fravær, være et specifikt og uundgåeligt element af at være menneske.”
Jeg citerede Peter Clement Lund, da jeg skrev om Mares of Thraces plade ‘Loss’ tidligere i år.
Peter ved meget om sorg. Nu, desværre også på første hånd.
Peter Clement Lund er blevet alvorligt syg, og har været igennem en lang og voldsom behandling, der har taget hårdt på ikke blot ham, men også hans familie.
Derfor har Grava og de to øvrige medlemmer af Kollapse med hjælp fra Demersals Viktor Ravn valgt igen at opføre deres fælles album ‘Kollapse & Grava’ for at kunne støtte Peter og familien økonomisk.
Men de er ikke alene om det. Et sandt væld af Danmarks allerbedste musikere har stillet op for at spille koncert for Peter.
Selvtægt anbefaler koncerten 3. januar. Selvfølgelig fordi Peter og hans familie fortjener al den hjælp, vi som fællesskab kan give dem, men også fordi det hold, der stiller op i hans ære, er noget ganske, ganske særligt.
Først og fremmest spiller Kollapse og Grava.
Jon Albjerg Ravnholt skrev således i sin årsliste:
“Dobbeltkoncerten med Kollapse og Grava var sådan én: Det er lang tid siden, jeg har set det at spille musik tage så hårdt følelsesmæssigt på dem, der spillede den. Det var der god grund til, og derfor skal du sørge for at tage ind og se dem, når de spiller i Pumpehuset d. 3. januar med en masse andre, der støtter den gode sag. Det er hjerteskærende, og det er det nødt til at være ind imellem.”
EYES spiller.
Det lød sådan her, da vi så dem i maj:
“EYES havde sammensat en genial setlist. Vi kom vidt omkring i kataloget, men startede naturligvis med ‘OP1’. Den japanske speak og den glade musik spændte os alle som flitsbuer. Forløsningen kom naturligvis, da Simon Djurhuus hamrede fire gange på trommesættet og sparkede den et minut lange eksplosion ‘Better’ i gang.
Det her var et EYES-show, præcis som den slags skal være.”
“På indholdssiden er ‘Scandinavian Pain’ en tung satan. Der er en grund til, at numre til Livslinjen mv. figurerer på LP’en. Smerten er tydelig og der er meget at tage fat i. Man kan føle sig forkert, man kan føle sig fortabt, udstødt, forladt som frelseren selv på korset og på alle måder nede. Det kan være det indre, det kan være kærligheden, der rammer skævt eller mislykkes, eller alene det at skulle eksistere i en verden, der er indrettet af og til nogle helt andre end én selv. Det er ikke nemt, men som Moase siger i begyndelsen:
You are worthy.
You are loved.”
Tvivler, et af landets allerbedste bands kommer. Vi har ikke set dem længe, men sidst var det sådan her:
“Tvivler kan føles som mere end én ting. Som vi hørte en anden koncertgænger omtale dem: “Den tænksomme mands punk”. Det er reflekteret og modent, men alligevel er der nok plads til spøg, som at vi skal “breakdance i circlepitten”. Stemningen stiger kun mod vejs ende, hvor guitarist Thomas Feltheim svinger så voldsomt rundt, at han næsten vælter ud over scenekanten og Burø, der gestikulerer manisk under numrene.“
Demersal spiller. Dem sagde jeg dette om:
“Vi lever ik’ af brændte træer/ Vi lever ik’ af storme / Vi lever ik’ af jordens tabte øer / Vi lever ik’ af folkemord / Vi lever ik’ af frygt” – og alligevel er det det, vi omgives af. Listen her er i vilkårlig rækkefølge, men ‘Jeg ved ikke hvor det er’ er årets bedste sang. Uden nogen sammenligning er det her det største stykke kunst, der er skabt i Danmark i hele 2025. Demersal var, ligesom Agriculture, også på min årsliste sidste år, men med denne EP er bandet kun steget i kvalitet. Det er et monumentalt arbejde i en lillebitte indpakning. Vi har her at gøre med musikere, der kun findes få af i en generation.
Smertegrænsens Toldere kommer. Thor sagde sådan her, sidst han så dem:
“Akva sagde engang, at de var mere end bare et “stangtennis-band”. If you know, you know. Og jeg håber, at de kære Toldere ved, at de er mere end “bare” et punkband; de er en institution på scenen. Fra utallige livekoncerter på store og små scener såvel glimrende pladeudgivelser og det årlige – for mig – højdepunkt: Toldermania, en scene og endagshyldest til alle de bands, der går og pusler med interessante toner. Smertegrænsens Toldere er både lige så vigtige, som de er dygtige. “
Oxx er svære at forstå. Men Bjørn var glad for dem:
“Oxx er lidt af et paradoks. De opnår det uopnåelige, uden helt at vide, hvordan de egentlig gør det. Det er nådesløst mathcore, hvor tilsigt, formål og betydning er sådan… lidt udover det hele. Men alligevel fungerer det(?). Enormt godt faktisk. Det er ikke musik, der skal røre en. Det er uhåndgribeligt, men stadigvæk fascinerende på sin helt egen måde.”
Town Portal sprang til, da andre måtte aflyse. Og Town Portal kan deres kram:
“Town Portal er lige så smidigt kantede, som de altid har været. Man skal lige ind i det: Stå der og vippe med, og indse, at man overhovedet ikke kan finde rundt i taktarten, selvom de får det til at lyde så straight og ligetil. Hvilket for mig at se næsten er det højeste, man kan nå i mathrock: At få noget komplekst til at lyde som noget, man kan rocke til, mens sangene vrider og slår sig i deres egen struktur, mens de akkumulerer en enorm energi, der konstant er på nippet til at eksplodere kedlerne.”
Herudover optræder singer/songwriter Mari med noget mere skrøbelig musik end resten, og legenden Jacob Bredahl, blandt andet kendt fra Riverhead, Tolderne og fra Hatesphere giver den live.
Koncerten finder sted i Pumpehuset den 3. januar. Der er ingen gæsteliste. Det sker ikke igen. Det er for en god sag. Køb billetter her. Vi ses.
